stitches

Stitches af David Small

Stitches af David Small er en grafisk erindringsroman og en af de mest bevægende historier, jeg har læst længe. Eftersom historien handler om en dreng, David, der mister sin stemme, er en del af bogen faktisk kun tegninger, men sikke nogle tegninger! Davids øvrige familie er heller ikke de store sludrechatoller, så selvom bogen er på mere end 300 sider, kan den snildt læses ud i en køre. Hvis man da kan få historien ned!

Grundlæggende set er historien nemlig ret tragisk. David vokser op i 60’ernes Detroit med sine forældre og sin storebror. Begge forældre er fjerne og taler stort set ikke med hinanden eller med deres børn. Du mærker fra begyndelsen, at hele familien er udstyret med vanskelige sind på den ene eller den anden måde. Davids barndom er gråt i gråt. Han ser stort set aldrig sine forældre smile eller være glade, og når han besøger sin mormor, fornemmer han også hurtigt, at den husholdning heller ikke er som den kunne være. David lider af mareridt og er i det hele taget et lille skravl.

En af de eneste gange, læseren ser moderen tegnet med et smil på læben er til en fest, hun holder. En af de andre kvinder til festen opdager at David har en knude på halsen, og hun beordrer forældrene til at få den undersøgt med det samme. Det er ikke noget problem, eftersom Davids far er radiolog. Knuden bliver derpå fjernet, men nogle år efter den første operation skal David under kniven igen. Denne gang vågner han uden stemme.

Langsomt opdager han nogle mørke familiehemmeligheder, og han begynder at leve et liv lidt på kanten. Han føler sig usynlige uden en stemme. Hele historien handler om svigt, bedrag og fjerne forældre, og jeg vil egentlig ikke sige så meget mere end at det er en virkelig god bog, som er stærkt anbefalelsesværdig.

uncle-toms-children

Uncle Tom’s Children af Richard Wright

Uncle Tom’s Children er en samling af noveller af varierende længde plus en selvbiografisk intro på 15 sider. Bogen handler om at være sort i de amerikanske sydstater omkring 1930 – og vi ved alle at det ikke var det letteste sted i verden at opholde sig! Den selvbiografiske sketch, som Wright kalder det, har titlen The Ethics of Living Jim Crow, og den begynder således:

“My first lesson in how to live as a Negro came when I was quite small. We were living in Arkansas. Our house stood behind the railroad tracks. Its skimpy yard was paved with black cinders. Nothing green ever grew in that yard. The only touch of green we could see was far away, beyond the tracks, over where the white folks lived.”

 

Senere flytter Wright med sin familie til Mississippi, og det er her de øvrige noveller foregår. Ja, faktisk er jeg ikke klar over om det præcis er i Mississippi, men de foregår alle uden nogen tvivl i Sydstaterne.
Den første novelle hedder Big Boy Leaves Home, og den handler om hvordan en enkelt, forkert beslutning kan ændre alt – særligt hvis du er en ung, sort mand i Sydstaterne for ca. 70 år siden. Fire venner er ude at bade i bækken, da en hvid kvinde opdager dem. Fra det sekund hun opdager begynder alt at gå grueligt galt – dels på grund af de fire venner, dels på grund af den hvide kvinde.
Da jeg havde læst denne historie tænkte jeg, at nu kan det da umuligt blive værre…jeg tog fejl.

 

Anden historie, Down by the Riverside, er nemlig værre. Et kraftigt regnvejr har fået floden til at gå over sine bredder, og Mann opdager, at han har været stædig alt for længe, idet han har nægtet at forlade sit hus ved flodbredden. Nu er hans kone ved at dø i barselsseng, oversvømmelsen er ved at gøre det af med hans hus, og så dukker Bob pludselig op med en stjålen robåd. Kan de nå at komme til Røde Kors hospitalet inden konen dør? Vil de hvide overhovedet lade dem komme ind på hospitalet?
Tredje historie hedder Long Black Song og er en fugtig og dramatisk historie om sex, kærlighed og vold. Den unge mor Sarah sidder utålmodigt og venter på at hendes mand Silas skal komme hjem. Inden Silas når hjem kommer en hvis dørsælger forbi og tilbyder Sarah at købe en grammofon.

 

Fjerde novelle, Fire and Cloud, og den femte novelle, Bright and Morning Star handler begge om politisk vækkelse, og det var de to noveller, jeg syntes var de mindst interessante, selvom den sidste novelle har en slutning, der efterlod mig nærmest mundlam. I Fire and Cloud er vækkelsen centreret om religion, mens den sidste historie kredser om kommunismen. I begge disse “politiske” noveller møder vi hvide, der agerer og interagerer på en human måde med de sorte, og i den sidste novelle møder vi også den “omvendte racisme”, hvor det er sorte, der udøver racisme mod hvide. Racisme er dog aldrig forfriskende på nogen måde, uanset hvem der er modtager, og jeg synes at Wright beskriver dette på brillant vis i den sidste novelle.

 

Alle novellerne er skrevet i sydstatsdialekt, men var let nok at læse. Det, der virkelig slog hovedet på sømmet var, at selvom denne samling noveller er skrevet i slutningen af 1930’erne, føltes sproget ikke gammeldags. Den kunne have være skrevet i dag. Richard Wright skriver guddommeligt, selvom novellerne er både triste og brutale. Jeg håber, at vi er kommet bare en lille smule videre i dag, men har nogle gange svært ved at tro på det. Wrights noveller blev læst med tungt hjerte – særligt i betragtning af, at de hændelser der beskrives, foregik for under 100 år siden. Der lever stadig mennesker, som oplevede det her. Jeg anbefaler denne bog. Læs den nu!
Richard Wright skal læses på engelsk efter min mening, selvom bl.a. Tom Kristensen har oversat ham.
Kitchen.0

Kitchen Confidential – en køkkenchefs bekendelser af Anthony Bourdain

En ret sjov bog, der giver et ekstraordinært indblik i det der i virkeligheden går for sig bag kulisserne i de professionelle køkkener i USA, mestendels New York. Forfatteren er den nuværende chef i den berømte New York restaurant Les Halles, og han afslørerer alt. Han begynder med sin egen begyndelse i små og ydmyge køkkener, og arbejder sig derfra op, med afstikkere til fedtede cafekøkkener og fejlslagne forretningseventyr. Der er masser af ulækre detaljer, masser af stoffer, druk, sex og rock’n’roll. Lækker mad bliver åbenbart ofte tilberedt af beskidte, svedende og alkoholiserede randeksistenser, i hvert fald hvis man skal tro Anthony Bourdain, forfatteren af Kitchen Confidential. Og det er muligvis en del af sandheden i de amerikanske restauranter, jeg vælger at tro at det trods alt er lidt anderledes i Danmark, hvor folk for det første ikke går nær så meget ud at spise som man gør i USA, og hvor restauranter for det andet har sundhedsmyndighederne over sig på en helt anderledes striks måde end i USA. Og så alligevel….med kødskandaler og des lige i baghovedet er bogen måske ikke så langt fra den danske virkelighed som først antaget. Bogen har i hvert fald en ærlig tone over sig, omend der måske overdrives noget her og der. Der er detaljer i bogen der vil få enhver til at overveje en ekstra gang, om det nu også er en god ide at gå ud at spise. Vi er med på forfatterens op- og nedture gennem hele hans voksne liv, og får også et indblik i hans privatliv, men heldigvis er bogens fokus på hans professionelle liv. Der er også gode tips til restaurantbesøg, for eksempel er det en dårlig ide at bestille fiskeretter i weekenden, da man kan være sikker på, at det er gamle fisk der serveres (ingen leverer fisk i weekenderne) ligesom hele brunch-konceptet (åbenbart) er bygget på at servere hele den forgangne uges rester i weekenden. Bogen er sjov, ærlig og ironisk og skrevet i et brutalt sprog, der ikke helt gør sig i den danske oversættelse, der ellers er udmærket.