sinbrorsvogter

Sin brors vogter af Kirsten Holst

Jeg har været på krimierne i meget lang tid nu, og har svært ved at lade være med at købe/låne krimier hele tiden. Halvdelen får jeg aldrig læst og af dem jeg rent faktisk læser, synes jeg kun om ganske få….måske på tide at skifte spor og komme over i en anden genre igen. Må forsøge at læse lidt andre ting indimellem.

Kirsten Holst er/var en slags yndlingsforfatter. Jeg har før rost hendes fremragende små krimier om Høyer og de andre kriminalbetjente på stationen i en større jysk by, fordi de bøger er så gennemhyggelig, klassisk krimilæsning, som jeg egentlig kan hygge mig med igen og igen. Og så har jeg for et par uger siden talt om Kirsten Holts Var det mord?, hvor hovedpersonen Bea kommer hjem til Jylland efter nogle år i USA. Nu er der kommet en ny Bea-roman, og den har jeg så lige fået læst.
Sin brors vogter lægger hårdt ud med at aflive Henrik, Beas eks-kæreste og nuværende forretningspartner i security/detektivbureauet Nordjysk Security Consult. Politiet finder hurtigt ud af at Bea og han var tidligere kærester, og at det faktisk kunne betale sig for Bea at skaffe sig af med Henrik. Bea er rystet, både over mordet på Henrik og over at politiet mistænker hende for at stå bag. Hun må derfor selv til at grave i sagen, der trækker lange tråde til Henriks familie, især broderen Hans Christian, som 17 år forinden blev meldt forsvundet i Mexico. Men også nogle af Beas tidligere sager fra detektivbureauet kommer i søgelyset, ligesom der måske også er en forbindelse til sagen om de navnløse damer, som giver politiet grå hår i hovedet.

Historien knirker og knager derudad på de første mange, mange sider. Jeg syntes ikke det var rigtig god krimilæsning, og historien kom først rigtig i gang på de sidste knapt 80-100 sider. Det var lidt skuffende, og jeg ville ønske at Kirsten Holst ville genoptage Høyer-historierne. Men det sker nok ikke, selvom flere af politifolkene fra de bøger optræder i Bea-historierne. Men, men, men…jeg vil sikkert læse også den næste Bea-bog, for måske finder Kirsten Holst rigtigt formen i nummer tre bog?
kunetliv

Kun et liv af Sara Blædel

Den længe ventede opfølger i Sara Blædels populære serie om politiassistent Louise Rick, der i denne roman bliver udlånt til Rejseholdet. Rejseholdet er i Holbæk, hvor de skal opklare drabet på en ung indvandrerpige. Efter at familien er blevet afhørt, ser det ud som om løsningen er snublende nær: det må være et æresdrab, og det er formentlig faderen der står bag. Men så nemt kommer der selvfølgelig ikke til at gå, for hver gang Louise og kollegaerne er har fået skrællet et lag af historien, åbenbarer der sig et nyt. Med nye spor der må forfølges, nye mennesker der må afhøres, alt imens morderen stadig går frit rundt.

Kun et liv er velskrevet og tager et vigtigt emne op, nemlig æresdrab. Og det er sådan set fint nok, men jeg er træt at krimier der skal være så pokkers samfundsrelevante, og derfor var jeg heller ikke ovenud begejstret for Kun et liv. Som sagt, bogen er glimrende skrevet og plottet hænger flot sammen, men jeg synes absolut at Sara Blædels foregående Louise Rick-bøger er langt bedre.
Kate-atkinson

Familiehistorier af Kate Atkinson

Historien begynder lige på og hårdt, og den er spændende. Læseren bliver præsenteret for tre forskellige “sagsmapper” med uopklarede sager: sagen om den lille pige Olivia, sagen om Michelle og hendes datter Tanya og sagen om Laura. Efter præsentationen rykkes der frem i tiden til vore dage, hvor den tidligere politibetjent Jackson Brodie, der nu ernærer sig som en slags privatdetektiv, bliver hyret til at opklare de tre gamle sager. Jackson er en filosofisk drømmertype, men han er også kynisk og kronisk bekymret for sin egen 8-årige datter. I sin søgen efter svar, ikke blot i forbindelse med de uopklarede sager, men også i forbindelse med tilværelsen generelt, får han langsomt sporet sig ind på hvad der skete dengang. Og desværre fuser historien lidt ud allerede efter den første præsentation af de tre uopklarede sager. Jackson er FOR eftertænksom, den forsvundne Olivias nu voksne søstre er FOR karikerede og det er svært rigtigt at falde ind i fortællingen. Det står også hurtigt klart at Jacksons kynisme bunder i hans egen ikke alt for nemme opvækst og han nyligt overståede skilsmisse, og det gør på en eller anden måde historien mere irriterende. Sproget er lidt for tilstræbt “ungt”, men det har muligvis at gøre med oversættelsen, der virker lidt knirkende. Fortællingen udspiller sig i Cambridge i England, og det kunne der også godt have været gjort noget mere ud af. Det er som om der mangler noget god krimiatmosfære i bogen.

Historien havde alle muligheder for at være hamrende spændende, men personerne er irriterende og den er ikke helt så stramt skruet sammen som man ellers kunne have håbet. Vil ikke læse flere af Kate Atkinsons bøger lige med det samme, men helt forfærdelig var bogen altså heller ikke. Middelmådig med pil nedad.
sort-sti

Sort sti af Åsa Larsson

Sort sti er den første Åsa Larsson krimi jeg har læst, men øjensynlig det tredje bind i en serie om politibetjenten Anna-Maria Mella og advokaten Rebecka Martinsson. Historien foregår i Kiruna i det allernordligste Sverige, og det giver anledning til forestillinger om en barsk og kold natur, hvor foråret kommer sent, og et sted befolket af mærkværdige mennesker.

Liget af en kvinde bliver fundet i en såkaldt ark, en slags fiskehytte, ude på en sø en isnende kold og stormende nat. Politiet tilkaldes og det står hurtigt klart at der er tale om et mord. Det er også tydeligt for politiet at mordet ikke er foregået i arken, men et andet sted. Ingen ved til at begynde med hvem kvinden er, men politiet finder hurtigt ud af at det er den 44-årige Inna Wattrang, som mens hun levede, arbejdede for den sky spekulant og millionær Mauri Kallis, som læseren har lært at kende gennem en del flash-backs til Mauris barndom og ungdom. Der stikker helt sikkert noget under der, især fordi Kallis bl.a. er blevet rig på minedrift i Uganda og Congo. Sporene ender dog blindt, og det er ikke før den psykisk syge advokat Rebecka, der er efter et ophold på et sindssygehospital er flyttet hjem til Kiruna, kommer med nogle gode råd, at efterforskningen for alvor kommer i gang.

Læseren lærer også andre mærkværdige personer at kende gennem forskellige flash-backs, som efter min mening bliver lidt irriterende i længden. På den anden side sidder man med en fornemmelse af at kende denne mærkelige del af verden ret godt, så beskrivelserne af disse personers liv og levned er ganske godt skrevet.

Slutningen er en smule overdrevet, men alt i alt var det udmærket læsning. Da der er hentydninger til handlingen i de to forgående bind, tror jeg dog ikke at jeg gider at læse dem også.
various

The Various Haunts of Men og The Pure in Heart af Susan Hill


Susan Hill er en engelsk forfatter, som vistnok har et imponerende forfatterskab bag sig med romantiske serier, børnebøger mv. Jeg kendte hende ikke før jeg tilfældigt fik fat på krimien “The Various Haunts of Men” fra 2005. Krimi er måske så meget sagt, for bogen og dens opfølger “The Pure in Heart” er også romaner om livet i en mindre, engelsk by, der dog er så tilstrækkelig stor at der begås forbrydelser som ikke umiddelbart lader sig opklare.

I “The Various Haunts of Men” er det kvinder der forsvinder på mystisk vis, og i “The Pure In Heart” er det børn, eller rettere kidnapningen af et enkelt barn, som Simon Serrailer, byens politichef, skal undersøge. Simon Serrailer er, sammen med sin familie og et ikke ubetydeligt antal bipersoner, hovedpersonen i de to bøger. Historierne er meget velskrevne og jeg blev hurtigt fanget ind af bøgernes let melankolske, engelske stemninger. Jeg savnede dog nogle flere elementer fra “rigtige” kriminalromaner, og opklaringsarbejde er der ikke meget af i “The Pure In Heart”, der snarere beskæftiger sig med hvordan familien, samfundet og politikorpset reagerer på en børne-bortførelse. Måske fordi denne bog lægger op til nummer tre i rækken, “The Risk of Darkness” som jeg dog ikke har fået læst endnu.
Personskildringerne er for det meste fine, ligesom skildringerne fra byen virker meget autentiske, særligt hvis man kender en lille smule til mindre, engelske byer. Bøgerne er ikke hyggelige, og de appellerer formentlig mest til kvinder med hang til voksen chick lit tilsat nogle grufulde forbrydelser. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse nummer tre i serien.
wifey

Wifey af Judy Blume

Wifey er skrevet og udgivet i 1978 og det bærer historien på mange måder præg af. Fortællingen om Sandy, den desperate husmor med beskidt tankegang, og hendes mand Norman, deres venner og familie er sådan set sjov nok. Judy Blume skriver lige ud ad landevejen, men denne bog er ikke nær så charmerende som nogle af hendes andre små, lette romaner om piger og kvinder og veninder.

Jeg er sikker på at denne bog skabte røre blandt husmødrene da den udkom i 1970’erne, men i dag har de fleste læsere over 15 formentlig stiftet bekendtskab med nyere bøger, som er både mere sexede og frække end denne. Ikke at det gør historien decideret dårlig, men det gør den altså noget umoderne. Set i et 2007-lys er den ikke specielt fræk.

Sandy er gift med kedelige Norman, alt er planlagt og Norman synes, at de har et godt liv. På deres bryllupsnat fortalte han hende, at han elskede hende, og derefter bekendtgjorde han, at han ikke forventede at hun ville spørge om netop det igen. Da historien begynder har de været gift i 12 år, og Sandy er mere end træt af Norman, deres venner, deres liv…træt af alting. Hun begynder at dagdrømme, og de dagdrømme er ikke uskyldige og rene. De er beskidte. Igen, beskrivelserne af hendes dagdrømme vil ikke chokere læseren anno 2007, men bogen har sine sjove og rørende momenter. Der er også humor mellem linjerne og som meget af det jeg læser, er det en hurtig og let læst bog, som absolut tager fat i nogle problemstillinger som også berører folk i parforhold i det 21.århundrede.
Var-det-mord

Var det mord? af Kirsten Holst

Bea er rejst hjem til Danmark efter nogle år i USA. Hun er blevet skilt, hendes søster er død og Bea føler sig i limbo. Hun bliver ansat som butiksdetektiv, og finder til sin forundring ud af at hun faktisk synes det er interessant. Blandt de mennesker hun møder er kvinden Marion, som er gift med en af byens spidser. Da Marion død under mystiske omstændigheder, begynder Bea at undre sig, og tror ikke på kendelsen om, at det var selvmord. Pludselig er Bea rodet ud i mere end hun kan klare, og flere dødsfald følger efter.

Var det mord? er meget hurtigt læst og ikke vanvittigt spændende. Jeg synes at Kirsten Holsts små krimier i serien om betjent Høyer og de andre fra stationen i en jysk by, er superhyggelig læsning, og havde håbet på den samme stemning i denne bog. Helt afskrækket er jeg dog ikke blevet, for jeg har lige lånt en ny Bea-krimi på biblioteket. Nu må vi se hvornår jeg får tid til at læse den.