cross

Cross af James Patterson

Ikke specielt god bog af forfatterfabrikken James Patterson. Dog bedre end den rædselsfulde London Bridges, som jeg havde bestemt måtte være den absolut sidste Patterson-bog jeg nogensinde læste. Det blev det så ikke…

I denne bog har Alex Cross droppet sit FBI-job og har fået sin egen psykolog-praksis. Der går dog ikke lang tid før han bliver hvirvlet ind i opklaringen af en række bestialske voldtægter i Washington DC-området. Voldtægterne viser sig måske, måske ikke, at have forbindelse til mordet på hans kone ti år tidligere.

Samtidig følger vi Michael Sullivan, der går under navnet “Slagteren fra Sligo”. Sullivan er hitman for mafiaen, som han rager uklar med. Han går nu sine egne morderiske veje, og på et tidspunkt er disse veje nødt til at krydses med Alex Cross.

Dårligt skrevet, kun marginalt underholdende, tyndt plot….der er ikke meget at komme efter her.
Bookofthedead

Book of the Dead af Patricia Cornwell

Dette er bog nummer 15 om retsmedicineren Kay Scarpetta. Kay har været udsat for meget i de knapt 20 år som er den tidslinje bøgerne foregår over og som også passer nogenlunde med deres udgivelser. Bøgerne har været mildest talt svingende i kvalitet. De første var fantastiske, så var der et par stykker der var decideret dårlige. Derpå udkom så tre gode i rap, og nu denne, nr. 15. Den var ikke specielt god. Handlingen var forvirrende og jeg savnede fokus på forbrydelsen og dens opklaring. I stedet var der alt for mange mærkelige ting i spil, personerne opførte sig ret irriterende og selvom denne bog, som alle de andre, er velskrevet, var der var alt for mange lange dialoger, som dels var kedelige og dels ikke rigtigt førte nogen steder hen.

Men altså. En ung, lovende tennisspiller er blevet myrdet i Rom, og sammen med en psykiater/profiler/ex-FBI agent er Kay er blevet tilkaldt for at se på beviserne sammen med det italienske politi og en italiensk retsmediciner. Liget af den unge kvinde har bl.a. fået fjernet øjnene og morderen har fyldt sand i de tomme øjenhuler.

Tilbage i USA er Kay’s investigator, den tidligere kriminalbetjent Pete Marino, ved at rode sig ud i noget med en kvinde har har mødt på en bar, samtidig med at han bliver mere og mere fordrukken og aggressiv. Det bliver ikke bedre da Kay kommer tilbage fra Italien, og finder ud af at han, Marino, har haft den nye veninde med på besøg i lighuset. Computergeniet Lucy, Kays niece, som er tidligere FBI-agent, psykiateren Marilyn Self med sit eget talkshow og andre personer blandes hurtigt ind i sagen enten på den ene eller den anden måde inden den bliver opklaret. Historien stritter i alle retninger og kan sådan set kun anbefales til læsere som er kendte med personerne og baggrundshistorierne fra de tidligere bøger. Den kan ikke stå alene. Men selvom jeg har læst alle tidligere bøger, var denne alligevel meget skuffende.