wg3

Weekly Geek udfordring #22

Jeg har lige tilmeldt mig Weekly Geek som er en slags boglig udfordring der “udskrives” hver uge af Dewey på The Hidden Side of a Leaf. Udfordringerne er forskellige fra uge til uge og jeg glæder mig til at deltage 🙂

I denne uge er udfordringen at gå på jagt i andre Weekly Geek deltageres blog-arkiver og finde interessante småbidder der.

Jeg faldt først over Sueys blog It’s All About Books og gik helt tilbage til hendes 2007 indlæg. Der var masser af interessant læsning, men jeg bestemte mig for at nævne dette indlæg, der er fra torsdag d. 13. december, 2007. Jeg syntes, at det var et interessant indlæg fordi det handler om Shelfari og andre typer af online kataloger/hylder, hvor man kan lave lister og hylder med sine bøger. Jeg har haft stor fornøjelse af Shelfari i over et år og har mere end 400 bøger registreret der. Jeg er også på Library Thing, som faktisk var det første sted jeg prøvede at lave et online katalog. Jeg har imidlertid glemt mit password efter ikke at have opdateret siden i 100 år. Lige nu forsøger jeg at importere mine Shelfari bøger til GoodReads, da jeg tror, at deres widget vil se pænere ud her på bloggen 😉 Pænere end Shelfaris, som jeg ikke er specielt glad for. Den der reol ser så klodset ud. Jeg kan dog virkelig godt lide alle Shelfaris funtioner, deres widgets ser bare ikke fede ud. Men så er det heller ikke værre. Ikke så slemt at jeg gider manuelt føre alle mine bøger over på GoodReads.

Callista på SMS Book Reviews (som ikke har noget med sms-beskeder at gøre) havde fornylig et indlæg om bandlyste bøger. Eftersom jeg jo bor i Danmark, er det ikke rigtigt noget jeg som sådan går op i. Har vi overhovedet bandlyste bøger? Der er sikkert nogle grupper af mennesker, der ikke vil have at deres børn læser særlige bøger og der er sikkert også skolebiblioteker, der fravælger bestemte typer af bøger. Og var der ikke noget med Harry Potter for nogle år siden?
Jeg har selvfølgelig set lister med bandlyste bøger før, og har ofte undret mig over hvorfor lige præcis den eller den bog var på listen. Jeg har selvfølgelig langt fra læst alle bandlyste bøger, men jeg har dog læst nogle. Og undret mig.

Jeg har kun kendt til Sophisticated Dorkiness bloggen i nogle få dage, men er allerede stor fan. Bloggen skrives af Kim, og d. 2. juli, 2008 skrev hun et interessant indlæg om en liste over nye klassikere, udnævnt af Entertainment Weekly. Ud af 100 på pågældende liste, har jeg læst 8! Og jeg må sige, at nogle af titlerne på den liste overraskede mig noget. Ikke at der ikke er gode bøger imellem, for det er der. Men ligefrem at blive udråbt som nye klassikere?! Hrrrmmm.

Jeg kiggede også på Megans blog Leafing Through Life for at se havd hun havde skrevet om denne uges Weekly Geek udfordring og endelig har jeg også tjekket Jackies blog Literary Escapism. Jackie kan lide i hvert fald en forfatter som jeg også selv har læst med stor fornøjelse, nemligLaurell K. Hamilton, og jeg ser frem til at læse Jackies anmeldelser og omtaler.

kiruna1

Danske og skandinaviske bøger i oversættelse

Mens jeg har opdateret min engelske version af denne blog, har jeg fundet ud af, at der rent faktisk er en del af de skandinaviske bøger jeg har læst, som også er oversat til engelsk. Derfor overvejer jeg også at omtale dem på den engelske blog i nær fremtid. Kan aldrig skade at få udbredt kendskabet. Jeg er ikke klar over om nogle af de danske, jeg har læst er oversat, men nogle af de svenske er i hvert fald.

For tiden læser jeg Blodskyld (se engelsk udgave her)af svenske Åsa Larsson. Hendes bøger har advokaten Rebecka Martinsson i hovedrollen og selvom jeg, som nævnt i et tidligere indlæg, ikke var særlig begejstret for den første jeg læste, Sort Sti (se engelsk udgave her og tidligere omtale her), som på det tidspunkt var nummer tre af en serie på tre, bestemte jeg mig for at give forfatteren og Rebecka Martinsson endnu en chance. I sommer læste jeg så Solstorm (se engelsk udgave her og tidligere omtale her) og nu er jeg i gang med to’eren. De er faktisk ret gode! Jeg synes, at titlerne på en mørk måde er poetiske på dansk, men de lyder nærmest endnu mere poetiske på engelsk: Sun Storm, The Blood Spilt og Black Path. Men poetiske er bøgerne altså ikke. Tværtimod. De er ret mørke i stemningen. De foregår i Kiruna i Sverige – tæt på polarcirklen, og selvom jeg ikke har været der, ser der under alle omstændigheder ret interessant ud!

Fotoet øverst forestiller et hus i Kiruna om vinteren, og er fra brugeren Köttbullekvist’s photostream på flickr.
Ellen-Foster

Ellen Foster af Kaye Gibbons

En lille, tæt roman om den 11-årige “Ellen Foster”, der vokser op i en ualmindelig dysfunktionel familie i sydstaterne. Hendes stakkels mor dør i begyndelsen af bogen og efterlader “Ellen” (Ellen er ikke pigens rigtige navn, men det navn, som hun bestemmer sig for at hedde, derfor er navnet i ” “) med sin afskyelige, fordrukne og voldelige far. Ellen kastes derefter rundt mellem forskellige ondskabsfulde familiemedlemmer indtil hendes bedstemor tager hende til sig. Men det er som at komme fra asken til ilden. Bedstemor er nemlig heller ikke specielt venligt anlagt og det er først da hun dør, at Ellen for første gang mærker en smule venlighed og kærlighed hos to forskellige plejefamilier. Bogen er fortalt med Ellens 11-årige stemme og selvom ovenstående resume lyder sentimentalt, er det på ingen måde tilfældet med denne bog. Ellens stemme er ganske vist barnlig, men den er også ironisk og humoristisk, og det er det der gør, at bogen er til at holde ud at læse. Ellers ville det simpelthen blive for trist og ubærligt. Ellens eneste ven er en sort pige, som Ellen på mange måder vil gøre alt for, men i sydstaternes USA, særligt for år tilbage, er det ikke altid lige let at være veninde med en sort. Jeg var ret grebet af denne bog og kunne sagtens se mange af de humoristiske ting, den har, men jeg blev altså også en smule trist. Det er en mørk og mærkelig bog der får læseren til at gruble over hvor ækle mennesker kan være.

stranger-house

The Stranger House af Reginald Hill

Supergod og velskrevet krimi (med mere) om den unge australske matematiker Samantha Flood/Sam og den unge spansk-engelske katolik Miguel Madero/Mig. De mødes tilfældigt i Illtwaithe, en afsidesliggende lille by langt ude på landet i England. Sam er i Illthwaite for at søge oplysninger om sin bedstemor inden hun begynder på universitetet i Cambridge, og Mig er der for at studere oplysninger om den tidlige katolicisme. Sam har fundet ud af, at hendes bedstemor stammer fra Illtwaithe, men landsbyens beboere klapper i som østers da hun begynder at udspørge dem og Mig, der har fordybet sig i studier efter at være “droppet ud” af et katolsk præsteseminar, støder på nogenlunde de samme problemer i sine undersøgelser. Noget mørkt og ækelt fra fortiden ruller som en understrøm igennem landsbyen, begivenheder som man ikke er til sinds at afsløre over for de to fremmede. Og det er ikke bare begivenheder fra den seneste fortid, nej, historien går helt tilbage til vikingerne og de nordiske myter. Reginald Hill er sindssygt god til både person- og stedbeskrivelser og man føler virkelig at man lærer alle personer rigtig godt at kende. Både de sympatiske og de usympatiske. Bogen er ret lang og måske lidt lang tid om at komme rigtigt i gang, men jeg var ret begejstret, især fordi den er så umanerlig godt skrevet.

friend-of-the-devil

Friend of the Devil af Peter Robinson

Jeg har lige omtalt Gallows View, der er den første i Peter Robinsons serie om Inspector Alan Banks. Denne er så nummer 17! Jeg mangler stort set alle andre imellem disse, men det gik nu fint med at læse nummer 17, så jeg tror godt at man kan læse dem alle uafhængigt af hinanden. Da personer har det med at udvikle sig i sådanne serier, kan det nu nok være meget fornuftigt at læse dem i rækkefølge.

I Friend of the Devil kører der to sideløbende sager. Den ene sag foregår i Eastvale, den fiktive by i Yorkshire hvor Alan Banks bor, den anden sag foregår i en anden by i området (kan ikke huske, hvad den hedder). I Eastvale er en ung pige fundet voldtaget og myrdet i en forretning i det, der kaldes Labyrinten. Labyrinten er en samling af smalle stræder og baggårde i bymidten, og mistænkte er der nok af, da forbrydelsen er sket på en lørdag aften med mange mennesker i byen. Den anden forbrydelse, hvis opklaringsarbejde ledes af den let frustrerede kriminalassist Annie Cabbot, er straks noget vanskeligere at gå til. En ung kvinde i kørestol har fået skåret halsen over og er blevet skubbet ud over en skrænt. Undersøgelser på det hjem for handicappede, som kvinden boede på ender blindt, og Annie Cabbot bliver mere og mere frustreret. Ikke kun på grund af sagen men også på grund af rod i sit privatliv. Et privatliv der måske, måske ikke involverer Alan Banks. Friend of the Devil har rigtig gode person- og stedbeskrivelser og jeg ser frem til at få læst flere bøger i serien.
Mahfouz

The Thief and the Dogs/Tyven og hundene af Naguib Mahfuz

Tyven og Hundene er en lille, kompakt roman af den ægyptiske noblepris-forfatter Naguib Mahfuz. Sprogligt set er den ikke spor svær at læse (på dansk eller engelsk), men hvis man ikke er vant til den litterære stil Mahfuz benytter (og det er jeg ikke), kan den godt føles lidt tung i det. Munter er den under alle omstændigheder ikke. Hovedpersonen er tyven Said Mahran, der ved sin løsladelse fra fængslet opdager, at han er alene. Han er fuldstændig fremmedgjort og det sætter dybe spor i hans forpinte sjæl. Hans kone har giftet sig med en anden, hans datter kan ikke kende ham og selv hans gamle mentor udi tyveriets kunst, Rauf Ilwan, har vendt ham ryggen. Rauf Ilwan er blevet en rig forretningsmand, der ikke har meget tilovers for den simple forbryder, han anser Said for at være. Det eneste sted Said finder en smule ro er hos en gammel sheikh i den moske, som hans far også gik i. Sheikhen kan dog ikke hjælpe Said førend Said kan hjælpe sig selv, og i løbet af nogle meget intense dage går det mere og mere ned ad bakke for Said. Den ene ulykkelige hændelse efter den anden driver Said længere og længere ind i desperation og kun i meget korte øjeblikke hos en luder, en anden udstødt, finder han en smule tro på fremtiden. Det er en fremragende roman om end den ikke efterlader læseren i særlig godt humør og med en blomstrende tro på mennesket.

Gallows-view

Gallows View af Peter Robinson

Dette er den første bog i en længere serie med kriminalmanden Inspector Alan Banks i hovedrollen. Efter at have læst et par af de andre i serien før denne, har jeg bestemt mig for at læse dem alle sammen efterhånden.

Jeg er på ingen måde kendt med den engelske geografi, men ved dog så meget, at serien foregår i en fiktiv by, Eastvale, i Yorkshire. Læsere med kendskab til dette område kan sikkert se byen tydeligt for sig – jeg forestillede mig noget a la Cambridge, men det er muligvis helt forkert…
Da det er den første bog, er der et persongalleri man som læser lige skal lære at kende, først og fremmest Banks, der er kommet til mere landlige omgivelser med sin familie fra en lignende stilling i London. Banks forestiller sig at livet er simplere og ikke så hektisk ude på landet, men finder hurtigt ud af, at Eastvale og omegn har sin del af bad guys. Banks er i denne første bog involveret i tre forskellige sager. Der er vindueskiggeren som følger efter enlige kvinder der har været på pub, der er en serie grove indbrud og så er der mordet på en ældre kvinde. Bogen er en klassisk kriminalroman med en meget sympatisk og menneskelig hovedperson, og med mit kendskab til de andre bøger i serien, som jeg har læst indtil videre, kan jeg ikke andet end glæde mig til at læse alle dem, jeg mangler. Det skal nok blive godt.
setterfield

The Thirteenth Tale af Diane Setterfield

Det her er en bog, som jeg ikke rigtigt kan bestemme mig for. Jeg er stærkt i tvivl om jeg kan lide den, om den bare var kedelig og langtrukken eller om jeg virkelig hader den. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg kunne godt lide den gotiske stemning med gamle engelske herresæder, mystisk og dekadent adelsklasse, mørke hemmeligheder og den stilfærdige heltinde Margaret med hang til gamle bøger og med masser af skeletter i skabet. På den anden side synes jeg, at historien var usædvanlig lang tid om at komme i gang og at den, da den først var i gang, forsøgte alt for meget på at være genial på den überlitterære måde, dog uden at lykkes. Og jeg hadede Margarets besættelse af sin egen triste fortid med en død tvilling, en migræneramt og fjern mor og den rare nisse af en far. Det var en smule konstrueret det hele, ud fra en eller anden opskrift, der måske kunne have heddet “Ingredienserne til hvordan rigtig litteratur skal være”.
Under alle omstændighederne er vores heltinde den stille og bognørdede Margaret, som ud af det blå tilbydes at skrive den gådefulde forfatterinde Vida Winter’s erindringer. Vida Winter er en af litteraturens store skikkelser, der aldrig rigtigt har udtalt sig om noget privat, og som alle er nysgerrige for at vide mere om. Margaret flytter til Vida Winter’s store herresæde og finder ud af, at Vida Winters historie har mange lag og at hvert eneste lag er fyldt med svig, incest, mørke og dekadence. Snart begynder Margaret at se mange ligheder mellem sit eget og Vida Winters liv. Margarets liv har været styret af den tvilling, der døde ved fødslen, og hun finder ud af, at Vida Winter selv er tvilling. Hvad der er sket med den anden tvilling finder vi først ud af langt senere. Der er nok at tage fat på i denne historie og dysfunktionalitet, omsorgssvigt og traumatiske oplevelser og det er muligvis der, forfatteren vil hen. The Thirteenth Tale er en debut, og det er ikke nogen dårlig bog. Jeg er bare ikke sikker på, at det er en bog for mig.

Murderballad

The Murder Ballad af Jane Hill

Det er ret nemt at se, at The Murder Ballad er skrevet af den samme forfatter som stod bag Grievous Angel. Denne bog er nemlig nøjagtig ligeså letlæselig og bygget over nogenlunde den samme læst. Men igen. Jeg var skam begejstret – langt mere begejstret end jeg ville have troet. Plottet er langt bedre end i Grievous Angel, men det er den samme type hovedperson: en engelsk kvinde på 35-38 år, der lever et ok men lidt halvbittert liv. I denne bog er hovedpersonen Maeve, hvis kæreste er død. Maeve er dog ved at være ovenpå igen, og er begyndt at gå ud med sine venner igen. Til en koncert med en lidt obskur amerikansk countrysanger, Trey, går det hverken værre eller bedre end at de to, Maeve og Trey, falder for hinanden, bogstavelig talt mens han står på scenen. Til alles overraskelse, ikke mindst sin egen, bliver de to lynhurtigt gift, og snart befinder Maeve sig i en underlig lille amerikansk by, godt gemt ad vejen i bjergene. Snart viser det sig da også, at der ikke er noget der er, som det umiddelbart ser ud. Huset, som de nygifte skal bo i, er faldefærdigt og Treys onde bedstefars ånd hænger som en meget tung skygge over det hele. Snart finder Maeve ud af, at hun ikke er den eneste kvinde i Treys liv og at der er langt flere lag i deres forhold end først antaget. Maeve træder forkert mange gange i sine forsøg på at lære landsbyens beboere og sin mands fortid at kende. The Murder Ballad var nok triviel og en smule forudsigelig sine steder, men jeg slugte den råt.