paul-auster_orakelnat

Orakelnat af Paul Auster

Personligt synes jeg at Paul Auster skriver som en drøm. Orakelnat er ingen undtagelse. De først 100 sider (bogen er under 200 s.) flyder det i hvert fald smukt. Velskrevet. God historie. Jeg var spændt på at se hvordan de forskellige historier ville udvikle sig.

Men jeg kan desværre ikke sige, at slutningen efterlod mig meget andet en totalt kold. En så tam afslutning på en Auster-bog har jeg aldrig været ude for (jeg har ikke læst hele forfatterskabet, men har dog læst over halvdelen). Den latterlige slutning gjorde desværre, at mit overordnede syn på bogen blev noget krakeleret.
Orakelnat foregår, som så mange af Austers bøger, i New York. Hovedpersonen i den største rammefortælling er Sidney Orr, forfatter og lige hjemvendt fra et længere hospitalsophold, hvor han i månedsvis svævede mellem liv og død. Hans historie er som sagt den større ramme om alt andet. I den ramme finder vi mindst to andre rammehistorier, hvor den anden ramme fungerer som ramme om historie nr. tre og så fremdeles. Jeg er ganske vant til at skulle holde tungen lige i munden, når jeg får fat på litteratur der kræver lidt mere af læseren end når jeg æder 2-3 chick lit romaner på halvanden dag. Men jeg må sige, at jeg i dén grad skulle koncentrere mig for at holde styr på de forskellige rammehistorier her. Jeg synes ikke, at det var så elegant udført, som jeg ellers har set hos bl.a. Auster. Tillige er der adskillige lag i de forskellige rammehistorier, så alt i alt var det sgu lidt for komplekst for denne læser!
Sid Orrs historier handler om hvordan han langsomt kommer sig ovenpå sin sygdom og om hvordan han kommer tilbage til at skrive, til at være forfatter. Han bruger sine dage på at tænke på sin kone, Grace, på at besøge deres ven, den kendte forfatter John Trause, på at gå rundt i Brooklyns gader og på hvordan et besøg i en kontorforsyning bliver det spark, han behøver for at komme i gang med at skrive igen.
Den anden ramme er den historie, som Sid begynder at skrive. Det er en historie om en mand, der uden rigtigt at vide hvorfor, pludselig forlader sin kone og stikker af til Kansas City, hvor han bliver venner med en pensioneret taxachauffør, som måske, måske ikke kan være nøglen til hvordan han kommer videre i sit liv.
Og den tredje ramme er den historie, som foregår i den bog, som manden i Kansas City læser, og som handler om en blind mand, der har overlevet Anden Verdenskrig. Ja, jeg var ligeså forvirret som det er beskrevet her. Men ikke mere forvirret end at jeg trods alt godt kunne holde de forskellige historier ud fra hinanden. Jeg skulle bare ikke lægge bogen fra mig i alt for mange dage ad gangen.
Hele vejen gennem bogen skriver Sid fodnoter, der forklarer ting, der er sket i hans liv, hans arbejde, om hans kone mm. Jeg syntes, at fodnoterne var velskrevne, men ofte spredte de sig over 3-4 sider, så man skulle bladre frem og tilbage. Det virkede til sidst lidt fjollet.
Efter at alle de her forskellige historier er blevet lagt frem, blafrende i vinden, var det en vanvittig skuffelse, at slutningen var så tam, som den var. Jeg forventer på ingen måde, at hver eneste bog jeg læser skal have en krystalklar slutning, og jeg holder også meget af at skulle tænke lidt over tingene selv. Men Orakelnats slutning gjorde mig bare irriteret.
Denne bog indgår i “Read Your Own Books (RYOB)” udfordringen” og i “Read and Review” udfordringen.
altfort-C3-A6tp-C3-A5

Alt for tæt på af Peter Robinson

Jeg er i dén grad ved at blive fan af Peter Robinson og hans Inspector Banks-serie. Jeg har efterhånden læst nogle stykker, men ikke i rigtig rækkefølge. Alt for tæt på er bog nummer 13 i serien (og den danske titel irriterer mig! Den engelske titel er: The Summer That Never Was).
Hvis man ikke kender serien, men gerne vil læse den, anbefaler jeg dog, at man begynder med begyndelsen. De forskellige personer gennemgår forskellige ting, hvilket man egentlig gerne vil vide, hvad er, når man får fat på en af de bøger, hvor det fremgår, at der er sket et eller andet i en tidligere bog. Men som udgangspunkt kan bøgerne sagtens læses uden at det er i rækkefølge.

Kändisparret Martin og Robin Amis’ teenagesøn Luke er forsvundet. På samme tid finder man et andet sted i landet (England) et skelet, der viser sig at være de jordiske rester af Graham Marshall, der forsvandt i 1965 og som var Alan Banks’ ven. Banks, der ferierer på en græsk ø, vender hjem fra ferie for at hjælpe kollegaen og eks-kæresten Annie Cabbott med sagen om den forsvundne teenager. Til at begynde med ligner det en lidt primitiv kidnapping-sag, især da forældrene får et mystisk opkald mindre end et døgn efter sønnen er forsvundt, som fortæller at Luke vil vende hjem næste dag. Cabbott og Banks kan dog ikke rigtigt få tingene til at passe sammen, og der går ikke længe førend sagen bliver mere end almideligt kompliceret. Ringene spreder sig i vandet og flere og flere mistænkte kommer i politiets søgelys.

Samtidig bliver Banks også rodet ind i Graham Marshall-sagen. Graham forsvandt i 1965 da han var 15 år, og nu hvor hans jordiske rester er dukket op, er der ikke længere nogen tvivl om, at han blev myrdet. Den lidt sky Michelle Hart leder opklaringsarbejdet og hun finder hurtigt ud af, at der er mange, der ikke ønsker at hun skal grave mere i den gamle sag. Banks er tiltrukket af sagen og rejser hjem til sin barndomsby. Det bringer minder frem fra hans ungdom som han forlængst havde glemt alt om – minder der måske/måske ikke kan være en hjælp i opklaringsarbejdet.

De to forskellige sager er ikke som sådan forbundet med hinanden, men de ligner hinanden, især fordi begge handler om teenagedrenge, barndomsminder, det at blive voksen og om alle de somre, der aldrig rigtig blev til noget.

Bogen er ret lang, over 400 sider, men den har et rigtig godt flow og er meget velskrevet og lige den type krimi jeg gider at læse.