playingwithfire

Playing with Fire af Peter Robinson

Peter Robinson er englænder, men bor i Canada. Han har indtil videre skrevet 18 bøger i sin Inspector Banks-serie, hvoraf de fleste vist er udkommet på dansk. Se den samlede liste (på engelsk) her og Robinsons egen side her. Da jeg ikke har læst dem alle og da jeg læser dem fuldstændig uden for rækkefølge, er jeg ikke 100% sikker, men det ser ud til at de fleste af bøgerne foregår i den fiktive by Eastvale i Yorkshire. Peter Robinson forklarer selv følgende om Eastvale:

Eastvale is modelled on North Yorkshire towns such as Ripon and Richmond, with cobbled maket squares, rather than the kind with one main high street, like Northalleron or Thirsk. I had to make it much larger than those towns, of course, otherwise who would believe there could be that many murders?

Playing with Fire er Inspector Banks bog # 14. Ved et tilfælde var den forrige jeg læste # 13, ligesom jeg også lige har lånt # 15 på bib.

Playing with Fire åbner med en voldsom brand. En brand, der næsten tilintetgør to slummede husbåde, beboede af slumstormere. Ulykkeligvis er to af disse slumstormere – maleren Thomas McMahon og junkien Tina – hjemme da branden bryder ud, og de dør begge. Inspector Banks, DI Annie Cabbott og resten af holdet af retsteknikere, retsmedicinere og politifolk finder hurtigt ud af at der er tale om en påsat brand – og mord.

Spørgsmålet er hvorfor den indadvendte 17-årige junkie Tina, der aldrig har gjort andre end sig selv fortræd, skulle dø. Måske ligger svaret hos hendes forældre? Og hvad var det helt præcis Thomas McMahon malede, og hvem er det egentlig han sælger sin kunst til? Er der en sammenhæng mellem de to dødsfald? Mens holdet arbejder i døgndrift for at løse gåderne, forsøger både Banks og Cabbott også at håndtere deres privatliv . Banks har fået en ny kæreste, men ømmer sig stadig ovenpå sin skilsmisse, og Cabbott er lige begyndt at gå ud med den lækre og sexede kunstekspert Phil Keane. Da der sker endnu et dødsfald på grund af en brand, finder Banks og Cabbott ud af, at der må være en eller anden sammenhæng med den kunstneriske verden, og Phil bliver hentet ind som ekspert. Plottet tager mange drejninger i dette Inspector Banks mysterium, og det var ok læsning. Jeg var meget glad for den forrige Inspector Banks, men denne her var noget lang tid om at komme i gang, og jeg synes egentlig ikke, at den rigtigt kom i gang før jeg var mere end halvvejs igennem. Så altså ikke den bedste i serien, jeg har læst indtil videre.
the-ponder-heart

Onkel Daniels gode hjerte af Eudora Welty

Dette er den første roman (det er ikke en novelle, men heller ikke en lang roman, mere sådan en mellemting) af Eudora Welty, jeg har læst. Jeg ved derfor ikke rigtig noget om hendes forfatterskab, temaer etc. Linket ovenfor fører til en letlæst artikel om hendes værker og liv.

Welty var født og voksede op i Jackson, Mississippi, og hendes værker falder inden for generen “Sydstatslitteratur”. Der altså foregår i de amerikanske sydstater, hvor der er varmt, hvor det regner meget, hvor samfundet er opdelt i sort og hvide og hvor verden er fyldt med mærkelige personer.
Onkel Daniels gode hjerte blev udgivet i 1954, men historien foregår før Anden Verdenskrig. Stedet er byen Clay, Mississippi. Historiens fortæller er Miss Edna Earle Ponder, som er bestyrer og ejer af Hotel Beulah i byen. Edna Earle fortæller historien om sin onkel Daniel til en handelsrejsende, der bor på hotellet. Onkel Daniel er en god mand, der elsker at tale, elsker mennesker og elsker at give gaver til alle dem, han møder. Onkel Daniel er også en sød og rar mand, og læseren får også indtrykket af en noget enfoldig og eccentrisk mand. Ja, han er faktisk så eccentrisk at hans far, Edna Earles bedstefar, får ham indlagt på et hjem, så at han ikke ender med at forære hele sin formue væk til fremmede.

Som historien skrider frem, hører vi om onkel Daniels svagheder, hans ægteskaber og de begivenheder, der ledte op til disse besynderlige ægteskaber, og hvordan de endte, ægteskaberne. Det er en historie fyldt med humor, ensomhed og Sydstats-mærkværdigheder. Skrivestilen var, ikke underligt siden den er mere end 50 år gammel, noget antikveret. Det hjalp nok heller ikke, at jeg læste en dansk oversættelse, hvor sætninger som “Det kan De rigtig nok stole paa” og lignende virkede lidt…ja, lidt fjollede. Men saadan talte man jo dengang ;o) De forskellige dialekter (jeg går ud fra, at det bl.a. er de hvides sydstatsdialekt og den dialekt, sorte i Syden talte på, der er tale om) bogen angiveligt er skrevet på, kommer naturligvis heller ikke helt til udtryk i den danske oversættelse. Jeg skal nok tænke lidt mere over denne historie, men den var let læst og let forstået, og jeg vil formentlig læse noget mere af Eudora Welty senere. Det kunne være rart at kunne dissekere historien som en, der har forstand på litteratur kan, men det kan jeg desværre ikke. Måske kan jeg lidt bedre, når jeg kender lidt mere til forfatterskabet som sådan. Der er en del gode internet-ressourcer om Eudora Welty, og jeg har bl.a. fundet ud af, at hun også var ivrig fotograf. Billedet er fra websiden Mississippi Writer’s Page. Billedet hedder Tomato Packer’s Recess og har som sådan ikke noget med bogen at gøre. Synes bare, at det er et fedt billede.
Bogen hedder The Ponder Heart på engelsk. Cyclone Bill har omtalt den på sin Bogblog.
delta-blues

Delta Blues af James Lee Burke

Fra Europa Blues af Arne Dahl til Delta Blues (hvis originaltitel ganske vist er Heaven’s Prisoners) af James Lee Burke.

Delta Blues er nummer to bog i Burke’s serie om kriminalmanden Dave Robicheaux, som i denne bog har trukket sig tilbage og er holdt op med at arbejde for politiet i New Orleans. Det gjorde han muligvis allerede i den første bog i serien, Neon Regn, men det er mange år siden, jeg læste den, så jeg kan ikke huske det.

Nu har han imidlertid trukket sig tilbage, bor med sin kone Annie i New Iberia (provinsby i Louisiana ca. 150 miles fra New Orleans), hvor de sammen har en bådudlejning. Han får dagene til at gå med at fange fisk, filosofere og undertrykke sin trang til alkohol. Dave Robicheaux er alkoholiker og kæmper mod mange indre dæmoner.

En dag bliver han og Annie vidne til et flystyrt i Den Mexicanske Golf, og Dave redder en lille pige fra den sunkne fly. Annie og Dave tager pigen til sig, og det bliver begyndelsen til en større sag, som både lokale små-gangstere, forbundsmyndighederne, mellemamerikanske menneskesmuglere, ludere og lommetyve bliver blandet ind i – med fatale følger. Så har jeg ikke sagt mere end hvad der står bag på bogen! På den anden side er det svært at sige ret meget mere om selve plottet uden at afsløre det hele.

Bogens sider nærmest emmer af sumpet sydstatshede, godt blandet op med rå vold, blod, alkohol og tømmermænd. Der er nogle smukke og sansemættede beskrivelser af naturen og landskaberne i Louisiana, og når Robicheaux har tømmermænd, er det som om man selv kan mærke hammerslagene i baghovedet og hvordan det værker bag øjnene. At James Lee Burke kan skrive, er der vist ikke tvivl om.

Bogens plot sagde mig dog ikke rigtigt noget. Selvom der egentlig kun var én tråd, havde jeg ret svært ved at følge hvordan springet fra den ene mistænkte til den anden opstod, og på et tidspunkt syntes jeg, at der hele tiden dukkede nye personer op, som pludselig havde en sammenhæng med sagen, uden at det blev forklaret. I betragtning af hvor filosoferende vor hovedperson er, syntes jeg også at han kom lidt let henover flere forskellige ting (som jeg ikke kan afsløre uden at afsløre en del af plottet). Det var fin nok læsning, men jeg kunne pludselig huske, hvorfor jeg ikke fortsatte med serien efter at have læst den første: hovedpersonen og plottene fanger ikke rigtigt. Jeg vil nu nok alligevel efterhånden læse de andre i serien.

Den udgave jeg læste, var i øvrigt fyldt med trykfejl, hvilket var ret irriterende!