onedaydavidnicholls

One Day af David Nicholls

One Day af David Nicholls er en saga, der spænder over 20 år. Vi følger Emma Morley og Dexter Mayhew fra den dag, hvor de bliver færdige med universitetet og de næste 20 år. Hvert år møder vi dem på den samme dag, d. 15. juli, hvor vi hører om både det, der sker den selvsamme dag og det, der er sket i årets løb i hhv. Emma og Dexters liv

Den aften, hvor de er blevet færdige på uni, mødes Emma og Dexter til en fest. De kysser lidt, famler lidt rundt, og situationen lægger op til noget stort og romantisk. Men den priviligerede Dexter er allerede på vej ud på en længere jordomrejse, og den knapt så priviligerede Emma skal bare ud at have et job for at tjene nogle penge. Så allerede dagen efter skilles de, og vi – læserne – får lov til at følge dem, deres tanker, følelser, op- og nedture igennem de næste mange år

Denne bog er laaaang. Og den var ikke rigtigt noget for mig. Jeg kunne ikke finde andet end ret neutrale følelser frem i forhold til de to hovedpersoner. Jeg følte mig på ingen måde på bølgelængde med dem, selvom jeg er næsten ligeså gammel, som de skal forestille at være og selvom jeg er vokset op i de samme perioder. Der skulle med andre ord have været masser af kunne identificere sig med. Men det lykkedes altså ikke.

David Nicholls skriver fint, og bogen er som sådan også velskrevet nok, men i stedet for at leve mig ind i personerne, begyndte de ret hurtigt at irritere mig i stedet, og jeg blev træt af deres personligheder. Historien hverken greb eller rørte mig det mindste. Jeg synes heller ikke at hovedpersonerne rigtigt udvikler sig. For mig at se var de begge den samme igennem hele bogen. Måske er dette med vilje, et greb fra forfatterens side, der skal fortælle os, at uanset om man er 22 eller 42, så vedbliver man dybest set at være den samme.

Når alt det er sagt, så var bogen trods alt heller ikke dårligere end at jeg gjorde den færdig, og den sidste tredjedel af bogen, hvor Emma og Dexter trods alt er blevet voksne, egentlig var ganske underholdende. Er man til lidt letlæst underholdning i chick lit/lad lit genren er One Day et udmærket bud. Problemet er bare, at den vil være mere end det – den vil være en generationsroman, og det synes jeg ikke forfatteren formår at ramme.

livingdeadindallas

Living Dead in Dallas af Charlaine Harris

Denne bog er nr. 2 i Southern Vampire Serien, som nu er blevet en tv-serie under navnet True Blood.
Sookie er stadig kæreste med vampyren Bill, som vi mødte i den første bog Dead Until Dark, som jeg læste for flere år siden. Udover at Bill kun kan være oppe om natten og udover at det omgivende samfund ikke helt har accepteret “mainstreamede” vampyrer, er Sookie og Bills forhold egentlig som forhold er flest. De skændes, bliver gode venner igen, rejser samme osv. Sookie arbejder stadig som servitrice på Merlottes Bar i den lille by Bon Temps et sted i de amerikanske sydstater og Bill kører sin egen forretning.

Sookie, der aldrig rigtigt har været som de andre (hun kan læse tanker) har endelig fundet noget at leve for (Bill), og alt i alt er livet ganske godt. Altså lige indtil hun bliver angrebet i skoven ved Bon Temps efter et skænderi med Bill, hvor hun er stormet ud af bilen, tøsefornærmet så det gør noget.
Den, eller det, der har angrebet hende viser sig at være et særdeles specielt væsen, men inden vi kan komme tilbage til det, og til opklaringen af mordet på Sookies kollega Lafayette, er vi nødt til at gøre en lang omvej til Dallas, hvor chef-vampyren Stan har nogle alvorlige problemer. Han har bedt Eric, chef-vampyr i nærområdet om at sende Bill og Sookie, da han mener at Sookie med sine telepatiske evner måske kan hjælpe Dallas vampyrerne ud af deres knibe.

Det kan Sookie da også, men hun skal så grueligt meget igennem først i Dallas, og da meget af det sker om dagen, er der ikke rigtig nogen af vampyrerne, der kan hjælpe hende. Så hun er på egne – farlige – veje, selvom der også dukker hjælp op fra uventet kant.

Tilbage i Bon Temps er det nu tid til at finde ud af hvad der helt præcis skete da Lafayette blev myrdet, og for at komme til bund i den sag, må Sookie bede om en tjeneste hos vampyrerne, nærmere bestemt Eric, chef-vampyren. Han flirter åbent med Sookie, hvilket pisser Bill af. Joeh…det bliver underholdende at se hvor det fører hen.

Living Dead in Dallas er en meget let læst og sjov vampyrbog med både blod, død, ødelæggelse, humor og sexx. Erotikken er absolut noget mere dampende i bog 2, men slet ikke et niveau der vil få nogen erfaren vampyrbogslæser til at rødme. Sjov læsning.

coldisthegrave

Cold is the Grave af Peter Robinson

Bog nr. 11 i Inspector Banks-serine, som jeg har læst en del af efterhåbde. De er alle ret velskrevne, selvom min personlige interesse i plottet varierer fra bog til bog. Cold is the Grave er sådan midt imellem. Det er en lang historie, og den første tredjedel var uinteressant, selvom jeg godt kunne se hvorfor forhistorien var nødvendig, da først historien kom op i omdrejninger. En mindre detalje er, at bogen føles ca. 50 sider for lang.

Banks er blevet udkommanderet privat til London, hvor han har indvilget i at hjælpe med at finde politichefen Jeremy Riddles vilde datter, Emily, der er stukket af hjemmefra. Riddle har politiske ambitioner, og han beder Banks om at gøre sine undersøgelser på mest diskrete vis. Riddle og hans kølige hustru Rosalind, advokat, er nemlig ikke interesserede i at deres datters eskapader skal sværte familiens gode navn.
Banks rejser en anelse uvilligt til London, finder Emily og afleverer hende i forholdsvis god behold hos familien igen.

Senere bliver nogle småkriminelle fyre fundet myrdet, og efterhånden som undersøgelserne af disse mord begynder, dukker Emily Riddle pludselig op igen og beder Banks om at møde hende. Banks begynder at mistænke nogle af Emily’s bekendte i London for at være blandet ind i mordene på de småkriminelle fyre, men inden Banks og hans hold helt får has på sagen, sker der dramatiske ting og sager som bevirker, at sagen får en helt anden drejning.

Det er ved denne drejning at historien bliver til et rigtigt krimimysterium med overraskelser og vildspor. Til sidst lykkes det for Banks at få bundet en ende på det hele – selv sit kærlighedsliv, der ellers har været lidt ustabilt siden konen Sandra forlod ham i en tidligere bog. Den sidste del af bogen var absolut det bedste, men denne er også ganske god og kan sagtens anbefales.

Uglies

Uglies af Scott Westerfeld

Velkommen til verden som den ser ud om 300 år: Alle får en skønhedsoperation når de fylder 16 og bliver til Pretties. Som børn er man Littlies, og i puberteten Uglies. Uglies er også titlen på den første bog i Scott Westerfelds kvartet om Tally Youngblood.

Vi møder Tally en måned før hendes 16-års fødselsdag, og hun føler sig ensom i Uglyville, den del af byen hvor alle 12-15 årige bor i bofællesskaber, går i skole og fordriver tiden indtil de fylder 16, så de kan få deres operation og blive New Pretties.

Tallys bedste ven Peris, som er en måned ældre end hende, er allerede blevet en New Pretty, og Tally keder sig. En aften sniger hun sig ind i New Pretty Town, hvor alle New Pretties fester, morer sig og nyder livet. Efter hun har mødt Peris ånder hun lettet op – han kan stadig huske hende – og hun sniger sig tilbage til Uglyville, fast besluttet på at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. På vejen hjem møder hun en anden Ugly, Shay. Shay og Tally bliver veninder, og det er Shay, som fortæller Tally om The Smoke. The Smoke er en bosættelse langt væk, hvor ingen har fået deres operation, alle er forblevet grimme. Shay har bestemt sig for at flygte til The Smoke inden hun fylder 16. Hun vil leve et andet liv end partypige-livet alle New Pretty-piger lever.

Tally er mildest talt chokeret, og tanken om at nogen frivilligt vil fravælge et liv som Pretty vækker med det samme dyb afsky. Tally lægger ikke megen vægt bag Shays fantasier om The Smoke og tror ikke på at stedet overhovedet eksisterer. Da Shay vitterligt forsvinder før sin 16 års fødselsdag og sin operation bestemmer Tally sig for ikke at følge efter hende. Hun kan næsten ikke vente med at få sin operation, og som planlagt bliver hun hentet af myndighederne på sin fødselsdag og ført til hospitalet. Men et eller andet er galt, og snart efter står Tally i et kæmpe dilemma, der fører hende ad samme vej som Shay, mod The Smoke og desværre langt væk fra den skønhedsoperation, hun så brændende ønsker sig.

Uglies er en interessant bog med en interessant præmis, men jeg fik ikke slået benene væk under mig. Jeg synes at historien var lidt for længe om at komme i gang, men da den så endelig kom i gang, var det faktisk en god historie. Jeg ser frem til at læse de tre andre bøger i kvartetten: Pretties, Specials og Extras.

thegiver

Jonas er udvalgt (The Giver) af Lois Lowry

Jonas er udvalgt er den første bog i et sæt på tre skrevet af Lois Lowry. Jeg er ikke sikker, men det er vist kun den første, der også er udkommet på dansk. Den hedder The Giver på engelsk.

Hovedpersonen Jonas bor i en verden, der på overfladen er Utopia. Alt er fuldstændig ordnet. Du ved nøjagtigt hvordan du taler korrekt. Uhøflighed er forbudt. Løgn er forbudt. Familier sammensættes gennem nøje studier af hvem der passer sammen. Alt er sat i system, alt ubehageligt er fjernet. Det eksisterer ikke. Der findes ikke outsidere. Alle er lige, de deler sameness. Når du fylder 12 bliver du voksen og begynder din praktiktid som videnskabsmand, sygeplejerske, retoriker, advokat, gartner, arbejder eller hvad systemet nu finder ud af, at din løbebane skal være.

Vi møder JOnas og hans venner i Gruppe 11 kort tid inden deres 12-års fødselsdag (alle har fødselsdag på samme dag, selvom dagen efter man er fyldt 12 ikke længere fejres) Jonas ser frem til at komme i Gruppe 12 og få at vide, hvad hans løbebane skal være. Da Gruppe 11 endelig bliver til Gruppe 12 og får deres praktikpladser bliver Jonas forbigået til stor overraskelse for alle. Jonas bliver nemlig udvalgt til at efterfølge den gamle Giver (The Giver), og får ikke et almindeligt job. Giveren er den, som alle erindringer ligger hos, og alle disse erindringer skal nu overføres fra den gamle Giver til Jonas, så han kan blive Receiver of Memory for det samfund, han bor i.

Jonas opdager at alt og alle ikke behøver at dele sameness, og denne opdagelse får enorme konsekvenser da han desuden opdager, at der før i tiden var en anden virkelighed, en anden verden, hvor alt det ubehagelige ikke blev holdt væk fra folk og blot “opsamlet” af en Giver. Spørgsmålet er om han kan fortsætte med at leve i “Utopia” med denne nye viden eller om han må flygte til en mere sandfærdig verden, hvis altså en sådan findes stadigvæk.

Jonas er udvalgt var tankevækkende, men heller ikke mere. Jeg vil dog nok læse de øvrige Lois Lowry-bøger i sættet, selvom de ikke handler om Jonas.

Theforestofhandsandteeth

The Forest of Hands and Teeth af Carrie Ryan

The Forest of Hands and Teeth er Carrie Ryans debutroman, den udkom i 2009 og jeg har set den omtalt på en del (engelsksprogede) bogblogs. Det er en bog fyldt med De Uindviede (The Unconsecrated), der grundlæggende set er zombier.

Handlingen foregår i en landsby mange, mange, mange år efter The Return (= Apocalypsen), da De Uindviede overtog verden. De mennesker, der overlevede Apokalypsens, bosatte sig i en landsby og byggede et højt metalhegn omkring den. Dette metalhegn forsøger De Uindviede hele tiden bryde igennem. Et enkelt bid fra en Uindviet betyder næsten øjeblikkelig infektion, og den berørte enten dør (hvis altså familien kan få sig selv til at dræbe den inficerede) eller bliver til en Uindviet, hvilket ikke er en ønskværdig tilstand.

Mary, vores unge heltinde, er født i landsbyen og kender intet til den eventuelle verden, der måtte være uden for metalhegnet. Det eneste hun ved er, at landsbyen er omgivet af Hånd-og-Tand Skoven (The Forest of Hands and Teeth), hvor De Uindviede befinder sig i stort antal. Men Marys mor har fortalt den unge pige historier – historier om Havet og en verden uden for landsbyen.

Ganske kort tid før Mary skal troloves, sker der noget som bevirker, at hun ender med at slå sig ned med Søsterskabet, en form for nonneorden der styrer landsbyen og som bor i landsbyen katedral. Mens hun er i katedralen får hun mistanke om, at der måske er en anden verden uden for den metalindhegnede landsby – en anden verden hvor De Uindviede ikke kan leve, en verden hvor mennesker ikke kan høre de konstante klageskrig fra De Uindviede. Mary har ikke tænkt sig at sidde på sine hænder og bare lade tingene ske, tvunget ind i et arrangeret ægteskab. Hun kommer derfor snart på kant med Søsterskabet og dets øverste nonne, Søster Tabitha.

Hvad der derefter sker, skal jeg ikke afsløre, du er nødt til at læse bogen selv. The Forest of Hands and Teeth udkom mens Twilight-hysteriet var på sit højeste (en anmelder sagde “Zombies may be the new vampires“), og det er ikke spor langt ude at forestille sig, at Carrie Ryan ønskede at ride med på Twilight-bølgen. Helt forståeligt. Jeg har ikke læst Twilight-serien, og kan derfor ikke sammenligne, men i The Forest of Hands and Teeth er det centrale tema ung kærlighed og de problemer, det medfører. Jeg er desværre for gammel til at synes at det er særlig interessant – men igen, jeg er ude i at læse en ungdomsbog, så det er ok. Hele Zombie-temaet og den verden, som forfatteren har bygget op er rigtig godt og rigtig godt beskrevet i bogen. Mary udvikler sig gennem hele bogen, selvom hele elsker-elsker-ikke-problematikken sled lidt på mig til sidst.

Den næste bog om Mary og De Uindviede udkommer i år (2010), og den skal jeg helt sikkert læse. Yngre læsere (særligt piger) vil formentlig sætte stor pris på The Forest of Hands and Teeth. Ganske god bog.

the-house-next-door

The House Next Door af Anne Rivers Siddons

Jeg ved at Anne Rivers Siddons er en kendt forfatter, men jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med hendes bøger. Denne bog er en ældre sag, skrevet i 1977 eller 1978. Så vidt jeg kan se ud fra forskellige hjemmesider om Anne Rivers Siddons, er dette hendes eneste krimi.

Det var såmænd en fin bog. Men … bøger, der foregår i en nutidig ramme, men stadig for 20+ år siden, føles altså lidt mærkværdige at læse indimellem. De er ikke klassikere fra en historisk periode a la 1920’erne eller Anden Verdenskrig eller lignende, men på den anden side er de heller ikke rigtig moderne. De falder sådan midt imellem, og nogle gange bevirker manglen på mobiltelefoner, internet og andet af den slags, at sådanne bøger får et meget gammeldags skær – på den ufede måde. Jeg er måske ikke helt klar her, og lige i denne bog var det faktisk ikke så galt, selvom den er fra 70’erne (kvindernes tøj, der beskrives i bogen er jo ret retro i vore dage).

Historien foregår i et velhavende nabolag i Atlanta blandt naboer og gode venner. Parret Walter og Colquitt (jeg hadede de navne!) er i 30’erne, og de er hovedpersonerne. Guthrie-parret og Swanson-parret spiller også afgørende roller.  Walter og Colquitt bor i et dejligt hus ved siden af en tom grund, hvor en fremadstormende arkitekt står for at skulle bygge et nyt og supermoderne hus. Huset bliver med det samme alles yndlingshus.Walter og Colquitt, der i begyndelsen ikke var begejstrede over at den tomme grund skulle bebygges, falder også til patten, fordi det nye hus bare er så smukt og fabulous.

Ikke så snart er det første unge par flyttet ind i det nye hus, før end rædslerne begynder. Disse rædsler kommer på skift til at involvere hvert par (Walter og Colquitt, Guthrie-parret og Swanson-parret). Bogen er derfor egentlig tre forskellige historier i en rammefortælling. Denne ramme er det interview som Walter og Colquitt giver til People Magazine. Her fortæller de, retrospektivt, om hvordan de mener, at huset er forbandet og forhekset. Du må læse bogen selv for at finde ud af på hvilke måder …

Jeg var ikke overvældende skræmt af fortællingerne, men de har bestemt deres øjeblikke! Siddons skriver ganske udmærket, selvom jeg synes at der er en anelse for meget show-don’t-tell med aaaaalt for meget beskrivelse her og der. Men alt i alt en god og underholdende krimi.

genesis

Genesis af Karin Slaughter

Genesis af Karin Slaughter (US-udgaven hedder Undone) blander personerne fra Slaughters Grant County serie og serien om Atlanta-detektiverne Will Trent og Faith Mitchell.

En af hovepersonedrne i Grant County-serien er Sara Linton, børnelæge i en lille by i Georgia. Hovedpersonerne i Atlanta-serien er, som nævnt ovenfor, detektiverne Will Trent og Faith Mitchell. Den første i serien hed Triptych, og den er omtalt på bloggen her. Mellem Triptych og denne er der endnu en, som jeg ikke har læst.

I Genesis er Sara flyttet til Atlanta for at slikke sine (meget dybe) sår ovenpå det, der skete i den forrige Grant County-roman. Den hed Skin Privilege, og er omtalt her. Hvis du har planer om at læse Grant County-serien eller måske allerede er i gang med den, men ikke er kommet til Skin Privilege endnu, anbefaler jeg ikke at du læser Genesis, selvom den sagtens kan læses uafhængigt. Den afslører bare alt for meget af hvad der er sket. Jeg afslører dog ikke noget i denne omtale.

At blande de to serier er et godt træk, synes jeg. Andre har ikke været så begejstrede for det, men jeg synes at det holder. Jeg var træt af flere af personerne i Grant County-serien, og var lettet over at de ikke var med i denne, selvom hele serien i årenes løb er blevet bedre og bedre.

Vi møder hovedpersonerne i første kapitel, hvor Will og Faith ankommer til den skadestue, hvor Sara nu arbejder som læge. Faith har haft et besvimelsesanfald, og føler sig ikke ret godt tilpas. Til sidst kører Will hende på skadestuen, meget mod hendes vilje. Hun har ikke været på skadestuen ret længe, før en ny patient ankommer: en ung kvinde som er frygtelig mishandlet – men stadig i live. Sara behandler hende så godt hun kan, opdager nogle forfærdelige ting, og i løbet af meget kort tid, er Will på vej hen til det sted hvor kvinden blev fundet.

 

Nu begynder handlingen for alvor at tage fart. Grufulde ting kommer op til overfladen – bogstavelig talt – og snart efter forsvinder endnu en kvinde. Will, Faith (som behandles for sine besvimelser) og Sara graver dybt i sagen, der bliver mere og mere væmmelig for hver time, der går.

 

Både sagen og plottet er interessant. Karin Slaughter skriver godt og formår at lave gode personskildringer. Hovedpersonernes livshistorier (som vi kender til fra de forgående bøger) bliver genfortalt, men med nye detaljer, og det er alt sammen med til at bygge spændingen op. Jeg kunne godt have brugt et lidt strammere plot, og jeg gættede desværre morderens identitet halvvejs gennem bogen. Jeg kunne også godt have brugt at nogle af personerne tog sig lidt sammen, men det er en ting jeg normalt har med Slaughters bøger.

Alt i alt er Genesis en rigtig god bog, der er perfekt til en doven dag – enten indenfor i vinterkulden eller på en strand sydpå. Der er ikke så meget mere at sige, hvis jeg ikke skal afsløre for meget fra de andre og denne bog. Læs den hellere selv 🙂

devil-bones

Devil Bones af Kathy Reichs

Jeg har læst alle Tempe Brennan-bøgerne af Kathy Reichs. De fleste er gode og spændende, nogle få er virkelig gode og en eller to er rent ud sagt dårlige. Denne, Devil Bones, er nummer 11 i rækken, og de kan alle læses nogenlunde uden større problemer udenfor rækkefølge. Men som altid med serier, hvor de samme personer optræder, er det en fordel at læse dem i rækkefølge, da der er nogen personudvikling, afsløringer af tidligere sager i de senere bøger mm.

Devil Bones er en underholdende og letlæst krimi. En god og solid mellemvare. Den var absolut ikke dårlig, men der var på den anden side heller ikke rigtig noget nyt under solen, og plottet var ikke superinteressant. Hovedplottet handler om alternativ religion såsom Santería, Wicca, Voodoo etc. Og så er der selvfølgelig nogle mord, noget retsantropologisk arbejde og nogle gnidninger mellem Tempe og politiet, hendes mandlige venner, hendes kæreste mm.

Noget af det der er begyndt at irritere mig en anelse, er den “undervisning” jeg hele tiden skal modtage når jeg læser Tempe Brennan-bøger. Jeg læser de her retsmedicinske krimier fordi jeg synes det er spændende og interessant og fordi jeg godt kan lide lidt splat og nogle rådnende lig. Da denne bog er nummer 11 i en lang serie, og da fru Reichs ikke er den eneste, der skriver retsmedicinske krimier (men ok, hun er en af de bedste), så er det altså som om vi enten 1) har hørt det retsmedicinske snak før eller 2) ikke fatter en bjælde af det, fordi det bliver for teknisk og kompliceret. Og det er netop når de retsmedicinske undersøgelser bliver komplicerede, at Kathy Reichs “underviser” i det på en særdeles patroniserende måde. Synes jeg. Et eksempel: Temple fortæller politiet om en eller anden kompliceret videnskabelig, retsmedicinsk ting.Tumbe-politimanden (der ofte også er både overvægtig og rygende) siger så: Ku’ du gentage det på menneskesprog (eller noget a la det). Det irriterer mig bare grusomt.
Nå, men på trods af dette er Devil Bones stadig en ganske god bog, der sagtens kan anbefales, specielt hvis du er Tempe Brennan-fan og har læst de andre bøger i serien. Det er dog ikke den bedste af dem.
the-dead-and-the-gone

the dead & the gone af Susan Beth Pfeffer

the dead & the gone er den anden bog i det, der nu kaldes for The Moon Crash Trilogy. Første bog, Mens vi endnu er her, var eminent, og jeg var heller ikke skuffet over denne. I den første bog fulgte vi 16-årige Miranda og hendes familie i en lille by i Pennsylvania, men i denne bog er hovedpersonen den 17-årige puertoricaner Alex, der bor i New York.

Eftersom det forventes at vi kender baggrunden fra den første bog (at en asteroide slår månen ud af dens bane og bl.a. forårsager tidevandsbølger, tsunamier, jordskælv og vulkanudbrud), bliver der ikke brugt tid på at forklare det i denne bog. Hvilket er helt fint. Mirandas historie havde familien og familiens dynamik som centralt element, og det er også familien, der er det centrale i the dead & the gone. Men der er tillige et helt nyt sæt af problemer, der bliver taget op i the dead & the gone.

Det største aspekt er, at religion spiller en stor rolle i the dead & the gone. Religion og hvad der deraf kan følge var noget, der skete på sidelinjen i den første bog, men Alex og hans familie er katolikker, og tro, bøn, Messe, synd, helgener og andre religiøse emner bruges derfor i bog 2 som værktøj til at drive historien frem. Bogen er dog ikke prædikende på nogen måde. Heller ikke selvom den er amerikansk.

Et andet centralt element er, at Alex og hans to yngre søstre står mere eller mindre alene, dvs. uden voksne, i deres post-apokalyptiske verden. Deres forældre og ældre bror forsvinder – måske – fra allerførste side, og Alex, Bri og Julie må klare skærene selv.

the dead and the gone bruger The Big City (New York) som scene, ikke en lille by på landet. I denne bog bevæger vi os ud i byen og ser på de problemer der opstår, når en megastorby rammes af en så kolossal katrastrofe. Begge handlingers centrale tema er dog stadig familien og det at blive voksen i verden, hvor intet er som før.

Andre (engelsksprogede) bloggere har også nævnt at Alex’ macho-latino opførsel var trættende og stereotypisk. De har ret, men jeg kunne nu stadig godt lide Alex, selvom han nogle gange var meget irriterende. Fx da han beordrer sine søstre til at gøre rent og lave mad, fordi det er hvad kvinder gør. Men udover det var det en rigtig god bog, og jeg venter i spænding på Bog 3, der iflg. rygterne bringer Alex og Miranda sammen. Og så må vi se om verden kan fortsætte med at eksistere eller om alt er tabt!