Aftermath er nummer 12 i Peter Robinsons Inspector Banks-serie. Og ja, jeg har læst en del af bøgerne i denne serie, og det fuldstændig uden at skele til hvilket nummer i serien, bogen havde. Ikke at det har betydet det store for læseoplevelsen, og har som sådan aldrig generet mig. I denne bog var der dog lidt af plottet, som jeg kunne gætte mig til, fordi jeg havde læst om det i en senere bog. Det var nu en glimrende krimi alligevel.
Unge, høje og blonde skolepiger forsvinder, og det har stået på i måneder. Alan Banks er leder af en specialgruppe, der undersøger de forskellige sager om forsvundne piger. Ingen i gruppen er dog i stand til at få knækket nøden, og man er bange for, at dette ikke handler om “almindelige” teenageforsvindingsnumre, men at man har at gøre med en seriemorder, selvom der ikke er fundet nogen lig.
Den stilfærdige og lidt nervøst anlagte canadiske kunster Maggie bor i nr. 37 på The Hill. Skråt over for, i nr. 32, bor Lucy og Terence. En nat, hvor Maggie endnu engang ikke kan sove, hører hun støj og stemmer fra nr. 32, og hun ringer til politiet, bange for at det er Terence, der tæver Lucy. To unge betjente, Dennis og Janet ankommer til stedet, og inden natten er omme, er en af dem død.
Banks bliver hentet til gerningsstedet, og i løbet af få timer viser det sig, at denne husspektakel-sag på en eller anden måde er forbundet med sagerne om de forsvundne teenagepiger. Og at de måske er endnu tættere forbundet end hvad man forestiller sig.
Og så er scenen sat for en spændende krimi, der går over stok og sten uden at glemme de gode karakterbeskrivelser af hovedpersonerne. Flere af personerne kender vi allerede fra tidligere (eller senere!) bøger i serien. Spændende læsning.