Roadside-crosses

Roadside Crosses af Jeffery Deaver

Roadside Crosses af Jeffery Deaver er bog # 2 i en serie om special agent og kropssprogsekspert Kathryn Dance. Jeg vidste ikke der var en etter, da jeg fik denne bog, og det havde ingen betydning for læsningen.

Forbipasserende opdager vejsidekors langs de californiske veje. Vel at mærke før der sker en ulykke/et dødsfald. Dermed signalerer disse vejsidekors, at der vil ske et eller andet. Kathryn Dance og hendes agentkollegaer er på bar bund, og leder efter en forbindelse mellem ofrene. Først da en kontroversiel blog ser ud til at være den forbindelse, de har ledt efter, får de hjælp i skikkelse af en computerekspert fra et nærliggende universitet.

Den kontroversielle blogger er ikke alt for hjælpsom til at begynde med, men da en mistænkt forsvinder sporløst lægger Kathryn Dance pres på bloggeren, og så begynder tingene ellers at ske. Der bliver ved med at komme nye vejsidekors, og snart er læseren med i et kapløb mod tiden med masser er mistænkte og en historie, der bevæger sig fremad med god fart.

Samtidig må Kathryn naturligvis også udkæmpe sine egne personlige kampe. Hun ruger over sin afdøde mand, hun har nok at gøre med sine forældre, særligt moderen og en anden sag, som moderen tilsyneladende er indblandet i.

Jeg ved egentlig ikke rigtigt hvad jeg skal mene om denne bog. Den lød meget lovende med mord, bloggere og blogs. Og den er som sådan ikke dårligt skrevet. Plottet har gode overraskelser. Hurtig og underholdende. Men der var alligevel noget, der skurrede og småirriterede mig hele vejen igennem. Når jeg tænker over det, var det mest Agent Dance og hendes kropssprogs-ekspertise og hendes familie, der var småirriterende. Ikke sikker på jeg kaster mig over flere Kathryn Dance-bøger.

Flere af Jeffery Deavers bøger er oversat til dansk. Jeg har dog ikke kunnet finde denne på dansk. Den kan fås på engelsk hos bl.a. Saxo.

bad-friends

Bad Friends af Claire Seeber

Jeg købte Bad Friends af Claire Seeber i den tro, at det var en ungdomsbog. Indtil jeg kom et par sider ind i den og der blev drukket og røget lidt for meget til en ungdomsbog. Ja, jeg ved godt at der er ungdomsbøger der handler om (det problematiske i) at drikke og ryge, men ikke som beskrevet her. Og havde jeg nu læst beskrivelsen af historien bagpå, havde jeg nok også gættet, at det ikke var en ungdomsbog. Ved ikke hvordan jeg har fået det på hjernen – at det skulle være en ungdomsbog – men jeg bebrejder Amazon, da det sikkert er en af deres : If you liked [titel på ungdomsbog her] you may also like Bad Friends.

Nå, men altså ingen ungdomsbog, men en psykologisk krimi, og sådan set ganske god. Der var også en portion chick lit i den, og det var en fin, letlæst bog.

Maggie går fra kæresten, drukmåsen Alex med den dårlige barndom, mens de holder på en parkeringsplads, og forlader ham med næsen i sky og et knust hjerte. Hun tager bussen tilbage til London, men når aldrig så langt, da bussen involveres i en skrækkelig trafikulykke. Da Maggie efter flere måneder er frisk nok til at komme tilbage på arbejde, finder hun ud af, at der er ting, hun har glemt. Eller fortrængt snarere. Hun lider nemlig ikke som sådan af hukommelsestab, og tidligt i læsningen fornemmer læseren da også, at Maggie udmærket er klar over de “hemmeligheder”, der refereres til, men vi informeres ikke om dem. Hvilket irriterede mig, men på den anden side fik det jo også mig til at læse nysgerrigt videre. Jeg var nødt til at finde ud af hvad det var, Maggie havde gjort. Noget der åbenbart var så frygteligt, at hendes chef tvinger hende til at blive i sit job, som hun i øvrigt hader.

Maggie møder også en ny “veninde”, en anden ung kvinde, der også var involveret i trafikulykken. Denne unge kvinde, Fay, begynder at dukke op i Maggies liv på de mest underlige tidspunkter, og Maggie synes ikke, det er hyggeligt. Snart går det op for Maggie at der er nogen, der skygger hende, og hun begynder at modtage begravelsesblomster og uhyggelige sms’er. Maggies liv begynder at køre i en ukontrollabel retning, og oveni alt vrøvlet på arbejdet, hemmelighederne, og hendes “skygge”, må Maggie også se at finde ud af det rod, der er med Alex, hendes ex, hvad det var der skete med hendes mor, der døde for mange år siden og mange andre ting. Jaja, det var faktisk underholdende nok.

While-I-live

While I Live (The Ellie Chronicles I) af John Marsden

While I Live er den første bog i The Ellie Chronicles, der vel kan kaldes en opfølger til John Marsdens Tomorrow-serie, som jeg virkelig syntes var god! Derfor var jeg også nysgerrig for at få at vide hvad der videre skete med Ellie, Homer, Lee og de andre venner og fjender da krigen sluttede. So far, so good.

While I Live levede dog ikke helt op til forventningerne, som, indrømmet, var høje, men bogen var dog heller ikke et fuldkommen spild af tid. Ellie er tilbage på farmen med sine forældre, og hun prøver at leve et så normalt liv som muligt med skole, arbejde på farme, venner og almindelige teenagespekulationer om kærlighed og kærester. Ikke en let opgave, når man tager de ting, hun var ude for under krigen i betragtning, men hun prøver, og tingene glider sådan okay.

Rygterne svirrer imidlertid i skolen og i hele byen Wirrawee. Noget tyder på at særlige, hemmelige grupper har påtaget sig at finde de folk, der stadig er meldt savnede efter krigens slutning. Og når/hvis de finder dem, er det så disse hemmelige gruppers opgave at befri fangerne. Ellie har for travlt og er for optaget af personlige problemer til at bekymre sig om disse grupper til at begynde med, men efter et stykke tid er der nogle omstændigheder der gør, at hun bliver nødt til at finde ud af hvad det er, der sker.

Selvom bogen begynder med en særdeles dramatisk scene, skete der derefter ikke meget over de næste mange sider, bortset fra beskrivelser af hvordan man holder kvæg i Australien (hvor Ellie bor) og andre ting, der har med det hårde landmandsliv at gøre. Jeg skulle halvt igennem bogen før der ligesom skete noget. Og mens karakterbeskrivelserne er gode som altid hos John Marsden, var der også ting, som ikke rigtigt gav mening. Ja, det er fiktion, så jeg er parat til at acceptere mange ting, men det er ikke fiktion på Harry Potter-planet, og der var visse steder, hvor handlingen skurrede en smule. Jeg kommer absolut til at læse de to øvrige Ellie Chronicles-bøger – ikke fordi denne første i serien slog benene væk under mig, men fordi jeg trods alt er for nysgerrig. Jeg må vide hvad der videre sker med Ellie og vennerne, så selvom denne var lidt kedelig, er jeg ikke helt skræmt væk.
Anbefales dog kun hvis du har læst hele Tomorrow-serien.