Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen

Flaskepost fra P er den tredje bog i Jussi Adler-Olsens serie om Afdeling Q i København; den afdeling, der, ledet af den lidt sære politimand Carl Mørck, efterforsker gamle og henlagte sager. Kvinden i buret og Fasandræberne, der er de to tidligere bøger, læste jeg med stor fornøjelse, efter først at være hoppet på vognen længe efter disse bøger havde gået deres sejrsgang i Danmark.

Carl og hans assistenter, syreren Assad og den mærkelige Rose, får i denne ombæring fat på en gammel flaskepost. Ikke så gammel, at den må henlægges fuldstændig, men gammel nok til at det er overordentligt vanskeligt at læse flaskepostens indhold. Sammen får Assad og Rose, og senere Roses vikar Yrsa, dog stykket brevet sammen, og til Carls store overraskelse viser det sig, at det, han egentlig havde en formodning om var drengestreger, faktisk er et højt råb om hjælp.

Det viser sig tillige at være en sag, der er så alvorlig, at gerningsmanden aldrig er blevet fanget, men stadig driver sit grumme spil. Ham følger vi nemlig også på “togt”, og det er uhyggelig læsning. Samtidig kører der en række mindre sideplots, som ikke alle bliver løst i dette bind. De handler om Carls liv og de personer, der er omkring ham, og det er helt ok, at  ikke alle tråde bliver samlet nu og her.

Afdeling Q kommer vidt omkring i Flaskepost fra P. Foruden sagen om flaskeposten, er de nemlig også involverede i en sag om brandstiftelser, og så gemmer Assad på en hemmelighed. Carl efterstræber stadig psykologen Mona, hans lamme ven og tidligere kollega Hardy er flyttet ind i Carls hus og hvem er Rose og Yrsa egentlig?

Flaskepost fra P er fremragende og velskrevet læsning, en rigtig underholdende krimi. Alle personerne har kant, og selvom nogle måske vil mene at de har så meget kant, at de næsten virker karikerede, så er det stadig rart at læse en krimi, hvor personerne ikke er så endimensionale som man ellers ofte risikerer. Alt i alt var den en anbefalelsesværdig krimi, men måske ikke helt så god som de to forrige.

det-blinde-punkt

Det blinde punkt af Julie Hastrup

Det blinde punkt af Julie Hastrup er bog nummer to om kriminalbetjenten Rebekka Holm. Jeg læste den første, En torn i øjet, i sommer, da den kom gratis med et ugeblad. Og her var jeg egentlig ganske godt underholdt, og selvom der var elementer i krimien, som måske var en smule forudsigelige, så var det alt i alt en fin debut. Og jeg skrev (læs omtalen her), at Julie Hastrup heldigvis har masser af tid til at udvikle figuren Rebekka Holm. det har hun sådan set stadig, men jeg synes ikke, at Det blinde punkt lykkes helt. Faktisk var den sine steder en anelse kedelig, og nogle ting haltede en anelse. Fx bliver det sidespor, der kører sammen med hovedhistorien, ordnet med et par enkelte linjer. Hvilket ikke er godt nok i betragtning af alle de sider, der blev brugt på denne sidehistorie.

Men vi møder altså Rebekka Holm igen. Rebekka har skiftet Rejseholdet ud med en fast plads på Politigården som medlem af drabsafdelingen. Hun er stadig kæreste med Michael, betjenten fra Ringkøbing, men han er langt væk, og der er fristelser nok i København. Og så er der selvfølgelig arbejdet, der fylder det meste af Rebekkas liv. Rebekka efterforsker en række meget brutale voldtægter, men bliver taget af efterforskningen, da den kendte socialrådgiver Kissi Schack findes slået ihjel på Kastellet en tidlig sommermorgen.

Jagten på Kissis morder går i gang, og snart udfolder der sig en familiehistorie, som ikke er helt almindelig. Kissi efterlader sig nemlig både en søn og en datter og en fraskilt mand, samtidig med at man aner, at hun var en kvinde, der ikke holdt sig tilbage. Da Kissis arbejde handlede om voldsramte indvandrerkvinder, er det kun naturligt, at Rebekka og hendes kollega, iraneren Reza, tager udgangspunkt i nogle af de sager, som Kissi har haft igennem årene. 

Snart tegner der sig et uhyggeligt billede, og Rebekka og Reza må grave videre i det, der kan vise sig at være et betændt miljø. Samtidig strammes nettet omkring voldtægtsforbryderen, og gennem hele historien følger vi også Charlottes lillesøster, der spiller en helt særlig rolle i historien.

Det plot, der er spundet omkring indvandrerkvinde-centeret er ganske fiffigt, menlt i alt var plottet ikke nær så spændende som i Hastrups debut, Rebekkas kolleger, venner og familie virker meget endimensionelle og historien slæber sig af sted. Jeg giver Rebekka Holm og Julie Hastrup én chance mere til at vise, at der er mere gods i dem end der var i Det blinde punkt.

Det blinde punkt kan bl.a. købes hos Saxo.com her.

m-C3-B8gk-C3-A6llinger

Møgkællinger af Gretelise Holm

Gretelise Holm har længe været den danske krimidame, som skrev de bedste krimier i genren “kvindelig hovedperson bliver rodet ind i en politisag”. Bare det, at hendes hovedperson, Karin Sommer, er en moden dame, syntes jeg var/er forfriskende. Og Holms forrige, Nedtælling til mord, var virkelig en pageturner. Så jeg glædede mig til at få fat på Møgkællinger, den nyeste Karin Sommer-krimi. Der er gået lang tid siden jeg sidst havde fornøjelsen af være i selskab med Karin Sommer, og denne gang blev det endnu en fornøjelse.

En yngre højskolelærer anklages for drab på en elev under en våd Halloween-fest, men Karin Sommer bliver først blandet ind i sagen over et år efter, da hun får en henvendelse fra den anklagedes hustru. Læreren har hele tiden erklæret sig uskyldig, og hustruen hænger stadig ved, og vil have sin mands navn renset. Karin, der ellers er gået på pension og stadig småslikker sine sår ovenpå sin mands død, er med på at give sagen en lille chance, og bliver en af de pensionister, for hvem det er en livsstil at følge med i diverse retssager.

Sideløbende med retssagen er politikredsene over det ganske land i komplet chok. En kvindelig hævner har taget sagen i egen hånd, og er på et morderisk hævntogt for at give igen for alle de voldtægter og al den utryghed, der følger med det at være kvinde og bevæge sig alene rundt. Nu skal det være ligeså usikkert for mænd at færdes på gader og stræder, ja ikke engang hjemme skal de kunne føle sig sikre.

Om de to sager viser sig at hænge sammen, må du selv læse Møgkællinger for at finde ud af. Plottet er som sædvanlig rigtig god skruet sammen, og de mange tråde bindes fint sammen til sidst. Møgkællinger var ikke helt på højde med Nedtælling til mord, men jeg synes alligevel, at Gretelise Holm leverer! Meget anbefalelsesværdig og rigtig godt skrevet.

Bogen kan købes hos Saxo.com her.

denf-C3-B8rste

Den første af Justin Cronin

Den første af Justin Cronin er en lang bog. Og selvom jeg egentlig var ret fanget af bogen, synes jeg nu ikke at Stephen King har helt ret, når han siger (citeret fra Saxos hjemmeside):

»Læs 15 sider, og du vil blive fortryllet; læs 30, og bogen vil fængsle dig, og du vil læse til langt ud på natten. Romanen har en livagtighed, som kun episke værker skabt af fantasi og forestillingsevne kan opnå. Hvad kan jeg ellers sige? Følgende: læs denne bog, og den almindelige verden forsvinder.«

Der var, efter min mening, tidspunkter, hvor handlingen blev trukket en anelse i langdrag. Eller måske er det ikke det rigtige ord at bruge. Det var mere det, at jeg egentlig følte mig noget forvirret og hele tiden tænkte på hvordan denne historie dog ville ende, om den kunne ende, om hvem der nu var hvem og hvorfor og hvor er vi nu? Tingene falder dog relativt hurtigt på plads, og bindes smukt sammen til slut selvom dette blot er den første i en trilogi. På trods af dette synes jeg ikke, at der var mange spørgsmål, der ikke blev besvaret. Som sagt, tingene falder fint på plads. Det var en spændende bog. Stor, episk (ja, et lidt irriterende buzz word), dystopisk og apokalyptisk fantasy. Og det er ikke rigtigt en bog om vampyrer. Ikke vampyrer som vi kender dem i hvert fald. Og det er heller ikke en bog om zombier. Men så alligevel er det en bog om vampyrer/zombier. Og om en verden, der er gået næste under og kun beboet af ganske få mennesker.

Den første er om hvordan og hvorfor verden kom til at se ud som den gør i bogen. Den første er også om disse få levende, som skal håndtere en verden, hvor lyset skal være tændt om natten, hver nat. Det er en bog om Amy, datter af Jeanette og en rejsende handelsmand. Og om hvordan Amy kommer til at bo med nonner og om hvordan hun rejser gennem USA efter det. En del af denne rejse tilbagelægges med FBI-agenten Wolgast, senere rejser hun alene.

Og Den første er om hvordan et eksperiment, der skulle lede til en kur mod alt, selv døden, kom til at gå galt. Mere galt end nogen nogensinde havde forestillet sig. Vi møder mange karakterer fra vores egen tid (eller retter, vores egen tid som den måske ser ud om nogle år) og vi møder karakterer fra en fremtid, som igen vil ønske at skulle bebo.

Hvis du vil ha’ episk fortælling, og hvis du som jeg har en forkærlighed for det mørke, dystopiske og apokalyptiske, er Den første lige i øjet. Jeg var grebet af historien, der helt sikkert fik mig til at gyse fra tid til anden. Men den er nok en anelse for lang. Dette, og så det faktum, at den er så stor og uhåndterlig (e-læser ville have været perfekt!), er mine eneste kritikpunkter ved denne bog.

Bogen kan bl.a. købes hos Saxo.com her.