denskaldededetektiv

Den skaldede detektiv af Anna Grue

Dan Sommerdahl er Den skaldede detektiv, som vi har lært at kende i tre forgående krimier. Jeg har læst alle de tre forgående, og har været meget fint underholdt. Jeg tror, at anmelderkorpset har været en tand mere underholdt end mig, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes at bøgerne samlet set holder en fin standard og at de er velskrevne og hurtigt læst på den gode måde. Anne Grue rammer i hvert fald en meget nutidig tone i både stil og sprog, og selvom det engang imellem bliver måske lidt for “moderne” for denne læser, er det altså glimrende krimier. Når jeg så har fået taget alle disse forbehold, vil jeg også sige, at Den skaldede detektiv er den bog i serien, som har haft det kedeligste plot, og jeg var ikke så fanget af historien, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig.

Dan, der er blevet skilt fra Marianne på grund af sit sidespring i bog nummer 3 (Kunsten at dø), er nu kæreste med den lidt yngre skuespiller Kirstine. Kirstine har en stalker, den psykisk uligevægtige Mogens, som dog ikke vil Kirstine noget ondt overhovedet. Han følger bare efter hende, og Kirstine synes at det er både rørende og sødt. Dan er derimod meget irriteret over det, og ikke specielt begejstret. Efter at Mogens har fotograferet Dan og Kirstine under en hyrdetime i skoven, prøver Dan at tale fornuft med Mogens, men det ender i en form for håndgemæng, og Dan og Kirstines forhold begynder at slå revner. Samtidig tumler Dan med en meget speget sag, som toppolitikeren Thomas Harskov og hans kone Lene har hyret ham til at få opklaret. Harskov-parret har tre børn, men de to ældste er begge afgået ved døden i voldsomme ulykker da de var præcis 16 år og 27 dage gamle. Nu frygter familien at denne skæbne vil overgå deres yngste barn, som netop står over for sin 16-års fødselsdag. Samtidig mener parret, at de to ældre børns dødsfald var drab og ikke tragiske ulykker.

Dan, der først afviser at gøre noget ved det, han mener er to tragiske, men helt tilfældige ulykker, graver sig derfor ned i deres liv, og støder i den anledning på flere forskellige personer i den mindre by Yderup, hvor meget af handlingen udspiller sig. Der er bl.a. det sladdervorne naboægtepar, den småfulde kordegn, Dans egen mor og det yngre præstepar, som gør så meget for egnens unge.

Mens Dan arbejder på at løse gåden om de to ældste børns død, bliver Dans gamle ven og politichef i Christianssund, Flemming, blandet ind i en anden sag, der kan vise sig at have tilknytning til Dans sag. Flemming og Dan er virkelig på nakken af hinanden i denne bog, noget der egentlig irriterede mig en smule. I det hele taget er persontegningen en smule karikeret hele vejen igennem, selvom jeg synes at Dan og hans familie faktisk er ret sympatiske.

Da det viser sig at den yngste søn skal på Roskilde Festival, og vil være der netop som han fylder 16 år og 27 dage, kommer både Dan og politiet i højeste beredskab. De skulle gerne nå at få fat på den formodede drabsmand inden også Malthe, som drengen hedder, også må lade livet for en gal morders hånd.

Som sagt, ikke det strammeste plot, men nu en ganske fin krimi alligevel. Og så ikke mere dansk krimi i denne omgang!

sangfuglen

Sangfuglen af Inger Wolf

Sangfuglen af Inger Wolf er den tredje, og så vidt jeg er orienteret også foreløbig den sidste, i serien om kriminalbetjent David Trokic og hans kolleger på stationen i Århus. Jeg håber bestemt at der kommer flere, for krimierne er velskrevne og med gode plot. Sangfuglen er muligvis den, jeg synes mindst godt om – eller også var det bare for meget at læse tre i træk. Måske.

En ung musikstuderende findes død i en park i Århus, og det er med det samme tydeligt, at hun ikke er død på det samme sted. Desuden opstår der også hurtigt tvivl om det var drab eller selvmord, og politiet må i gang med at kulegrave den unge kvindes liv. Der tegner sig et foruroligende billede, der er med til at styrke mistanken om, at hun ikke selv tog livet af sig, men at hun af en eller anden grund skulle skaffes ad vejen.

Sammenlignet med de to tidligere i serien, var plottet en smule for tyndt, og for en erfaren krimilæser var det lidt for let at regne gerningsmaden ud. Hovedpersonerne på politistationen var heller ikke tegnet med nær så fast hånd, som jeg synes, at det har været tilfældet i de to forrige bøger, men alt i alt stadig en god krimi, der snildt kan fylde en god søndag eftermiddag indendørs.

frostogaske

Frost og aske af Inger Wolf

Frost og aske er Inger Wolfs anden bog i serien om Daniel Trokic og Lisa Kornelius fra Århus politi. Den er lige så let og underholdende som den første, som jeg har omtalt i indlægget nedenfor. Emnet er ellers ikke noget let emne: en lille dreng findes stranguleret i en å i Mårslet, og gamle blå mærker tyder på, at han har været udsat for mishandling. Hans forældre kommer i søgelyset, men politiets spor ender blindt, og Trokic må vende blikket mod naboerne og andre, som drengen havde kontakt med.

Den specialestuderende Sidsel passer hus i Mårslet mens hun forsøger at få skrevet på sit speciale. Særligt Daniel Trokic fatter en vis interesse for Sidsel, og han bryder sig ikke om, at hun opholder sig så meget alene i huset.

Lisa Kornelius kommer under et seminar i Amsterdam uventet på sporet af en gammel sag, der kan vise sig at være vigtig i forhold til den aktuelle sag. Og sådan går det glidende gennem hele bogen, der er velskrevet og med et fint plot. God, dansk krimilæsning. Jeg kunne dog bedre lide den første. Men her synes jeg sådan set også at Inger Wolf leverer. God til en regnvejrsaften i sofaen.

sortsensommer

Sort sensommer af Inger Wolf

Faldt helt tilfældigt over Sort sensommer af Inger Wolf forleden dag. Ret skal være ret, jeg har muligvis læst en anmeldelse eller to, men har siden glemt alt om det. Sort sensommer lød til at være en god og hurtig læst krimi, og da jeg trængte til noget lidt lettere (og gerne på dansk) efter Freedom, var det et let valg.

Sort sensommer er Inger Wolfs debut, og den er rigtig velskrevet. Jeg har haft fingre i adskillige krimi-debut’er de sidste par måneder, og det er absolut ikke alle, der har været lige gode eller lige godt skrevet. Eller har kunne fange mig, men det kunne Sort sensommer.

Det er en klassisk kriminalroman, hvor læseren følger politiets opklaringsarbejde, og hvor der gudskelov ikke er alt for meget femikrimi-hørm blandet ind over. Altså, der er en smule, men det skygger ikke for krimibudskabet, så jeg kan leve med at den ene af hovedpersonerne, Lisa Kornelius, er en smule for stereotyp. Men, til Inger Wolfs ære skal det med det samme understreges, at Lisa Kornelius IKKE er journalist. Hun er politiassistent med speciale i IT. Hun arbejder hos politiet i Århus, hvor hendes nærmeste overordnede er den lidt humørsvingende, mørke Daniel Trokic. Men begge personer, samt diverse bipersoner er fint beskrevet, og de virker alt i alt rimeligt troværdige.

En ung kvinde findes stranguleret i skoven, og Århus politi må i gang med at lede efter en morder, der hele tiden er et skridt foran dem. Da Lisa begynder at søge efter spor på offerets computer, får hun sig noget af en overraskelse, ligesom det også viser sig, at de skeletter, der rasler ud af skabet tilsyneladende stikker noget dybere end hvad politiet sådan lige havde forestillet sig.

Sort sensommer er som sagt ganske velskrevet, og jeg hyggede mig i selskab med Daniel Trokic og Lisa Kornelius og de andre politifolk. Ja, faktisk hyggede jeg mig så meget, at jeg har anskaffet de to andre bøger i serien. God og hyggelig krimi og fin debut (den er nogle år gammel, det er bare mig, der er bagefter).

freedom

Freedom af Jonathan Franzen

Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal begynde, da Freedom af Jonathan Franzen er en stor bog. Og ikke blot i kraft at dens mange sider. s a huge book. Egentlig føler jeg, at jeg burde lade andre med rigtig forstand på moderne, amerikansk litteratur håndtere den, siden jeg på ingen måde kan yde bogen den retfærdighed, den fortjener. Jeg vil dog hermed prøve.

I første omgang kræver det dog ikke nogen magistergrad i litteratur for at forstå, hvorfor bogen har den titel, den har. Grundlæggende set handler bogen nemlig om hvordan “vi” (moderne mennesker i den vestlige verden/USA) håndterer al den frihed, som vi et eller andet sted er født med. Den handler om hvordan vi håndterer det, ja, men også om hvor dårlige vi (nogle af os) er til at håndtere den.

Historien begynder med en fortælling om familien Berglund og deres nabolag, et typisk kvarter med middelklasse – lav overklasse-familier. Familien Berglund (Walter, Patty, Jessica og Joey) er som de fleste familier – det tror læseren i hvert fald til at begynde med. Men historien tager os langt ind i Walter og Pattys ægteskab og dele af deres barndom og ungdom. Noget af dette fortælles selvbiografisk af Patty (i 3. person!), mens resten fortælles af forfatteren.

Jeg synes ikke, at man kan sige, at Freedom er en almindelig families almindelige fortælling, for det er det ikke. Jo, altså, nogle af de ting, der sker i Walter og Pattys liv kan ske i alle familier, men når man fx ser på den barndom og ungdom som Patty kommer fra, er det ikke så almindeligt alligevel.  Og hvad er det lige med sønnen Joey og hans mærkelige forhold til nabopigen Connie? Og datteren Jessicas isdronning-attitude over for Patty? For ikke at tale om rockmusikeren Richard, Walters bedste ven fra college-tiden, selvom de (Walter og Richard) er hinandens diametrale modsætninger? Ja, læs Freedom og find ud af det.

Det svageste i denne bog, som desværre også er en særdeles central del, er det med Walters arbejde i Washington DC. Det er måske ikke bogens svageste del, mere sandsynligt er det, at jeg ikke helt forstod alle de politiske manøvrer. Måske. Men netop denne del er som sagt ret så central for hvordan livet kommer til at forme sig for hovedpersonerne.

Freedom er monumental – en monumental historie med et ret lille sæt af karakterer, og den er skrevet i så brillant sprog, at det var mere end en fornøjelse at læse den. Også selvom det tog mig væsentligt længere tid at komme igennem end med andre bøger. Et must read for alle fans af moderne (amerikansk) litteratur. Men nu er jeg også klar til noget simplere! Bogen er ikke oversat til dansk, men det bliver den garanteret.

PS. jeg kan bedre lide Franzen better end en anden succesfuld amerikansk forfatter med det samme fornavn, Jonathan Safran Foer. Franzens stil er ikke nær så prætentiøs som Foers, men det er bare min lille personlige mening.

PPS. Omslagsbilledet med fuglen giver langt mere mening (og er pænere) end det andet omslag, som bogen også er udkommet med.

Kirsten Nørgaard har anmeldt Freedom her.