Winter’s Bone af Daniel Woodrell

Winter’s Bone foregår i Ozark Bjergene (der ikke er rigtige bjerge som sådan) blandt fattige og voldelige white trash familier, der fremstiller crystal meth (crank) i deres køkkener og lever i et nærmest stammeagtigt samfund, hvor der ikke levnes plads til det, som på de kanter opfattes som fejltrin.

Ree Dolly på 16 er bogens hovedperson. En tough cookie, der ikke udadtil lader sig gå på af ret meget. Hun sørger for at hendes to mindre brødre får mad og kommer i skole – og lærer at skyde – og hun sørger også for sin mor, der er sunket hen i en så total apati, at det minder om en psykose. Hendes far, der har været i fængsel utallige gange, er forsvundet. Ikke noget, der som sådan er mærkeligt, for det er sket før, men denne gang er det temmelig alvorligt, idet han har sat familiens hus på spil som kaution. Da han ikke dukker op efter en rum tid, får Ree at vide, at hun og moren og de to småbrødre skal være ude i løbet af kort tid.

Ree kan redde situationen ved at finde sin far – død eller levende, det er sådan set ligegyldigt – og det fører hende rundt til forskellige familiemedlemmer og langt ind i familiens mørkeste afkroge. Det lyder måske som en klassisk krimi, hvor hovedpersonen opdager familiære skyggesider, men der er intet hyggeligt krimi-plot over Winter’s Bone. Det er en ond, voldelig og barsk fortælling, der nærmest virker socialrealistisk. Det er desværre ikke spor svært at forestille sig hvordan livet uspiller sig langt ude i ingenting i USA, hvor fattigdom har præget generation efter generation, og hvor de eneste lyspunkter i Rees liv er de afstressningsbånd, hun hører med lyde fra eksotiske steder og den drøm hun har om at komme i militæret og gøre karriere.

Ondt og isnende og virkelig velskrevet. Læseren føler den kolde og knasende atmosfære. Selvom romanen er kort, er den svær at komme igennem. Hardcore. Bogen er filmatiseret tidligere i år, og kan fås på dvd.