Dødsfrost af John Marsden

Dødsfrost er bog nummer tre i John Marsdens serie om teenageren Ellie og hendes gruppe af venner, der tager på campingtur i den australske bush i juleferien, blot for at opdage, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt mens de var på camping.

dødsfrostSerien er meget velskrevet og sindssygt spændende, også for voksne.

Ellie, Robyn, Fi, Lee og Homer gemmer sig stadig i bjergkløften Hell dybt i den australske bush mellem bjerge, træer og tykt krat, der gør Hell til det perfekte gemmested. Men det er ved at være vinter, og det bliver koldere og koldere, og vennerne går efterhånden hinanden så meget på nerverne, at de kærlighedshistorier, der blev lagt op til i bog nummer et og som fortsatte i bog nummer to nu her i bog nummer tre er endegyldigt slut. De kan næste ikke holde hinanden ud længere, og er desperate for at se nye ansigter og høre nye stemmer.

Beslutningen om at finde et nyt sted at gemme sig, er derfor meget nærliggende. Gruppen har på nuværende tidspunkt udviklet ganske gode guerilla-evner, og som handlingen skrider frem, viser krigens grimme ansigt sig i højere og højere grad. Gruppen kommer til at skulle træffe nogle meget svære valg i bog nummer tre, og hvis de ikke på nuværende tidspunkt er mærkede af krigens gru, bliver det det nu.

Det er dog ikke had og vold det hele. Historien kredser også om emner som mod, tillid, overraskelser og en smule held, da gruppen planlægger deres hidtil største krigshandling. Dødsfrost var tænkt som den sidste bog i serien, men med alle de løse ender, besluttede forfatteren at fortsætte serien. Heldigvis, for Dødsfrost er så spændende, og havde serien sluttet her, ville det ikke have været helt underligt, selvom læseren ville være efterladt med en del spørgsmål og tanker.

Den sidste gode mand af A.J. Kazinski

densidsteHvad er egentlig et godt menneske? En, der er direktør i en velgørenhedsorganisation? En, der giver en skærv til de fattige? Eller giver flygtninge husly?

Det er ikke til at vide, hvad et godt menneske er, men noget tyder på, at der verden over bliver slået “gode mennesker” ihjel efter et uigennemskueligt system over hele verden, og nu er det op til politimanden Niels Bentzon at sikre, at det i hvert fald ikke bliver i Danmark, det næste gode menneske skal dø.

Det bringer ham bl.a. i kontakt med astrofysikeren Hannah Lund med en sørgelig familiehistorie og en plaget betjent i Venedig, som kæmper en kamp mod vejrguderne, tiden, sin døende mor og sin ledelse.

Bentzons kone er succesfuld arkitekt udstationeret i Sydafrika, og det er meningen, at Bentzon skal ned at holde jul hos hende. Han lider imidlertid af decideret rejseskræk, der ikke bare er forbundet med flyrejser, Bentzon kan ikke fysisk tåle at komme ret langt væk fra sit hjem, og det er selvfølgelig problematisk i forhold til, at hans kone forventer, at han kommer til Sydafrika.

Alle ting bliver blandet godt og grundigt sammen, og Niels Bentzon må følge adskillige blinde spor før systemet og den rette sammenhæng går op for ham og Hannah Lund.

Den sidste gode mand er spændende og velskrevet og kører i et hæsblæsende tempo stort set hele vejen igennem.

 

Pigerne fra Englandsbåden af Lone Theils

Det er ikke hver dag, man finder gamle billeder i en kuffert hos en marskandiser.

Men det gør den danske journalist Nora Sand, der er udstationeret i London, og hun kan ikke få billederne ud af hovedet igen. Billederne forestiller to piger, der forsvandt på Englandsbåden i 1985, og ingen har nogensinde fundet ud af, hvad der skete med dem. Nora begynder at grave i sagen om de forsvundne piger, og det bringer hende blandt andet på besøg hos en seriemorder, der sidder indespærret på livstid.

 

Alarmklokkerne begynder at ringe allerede tidligt i handlingen, men Nora Sand kan naturligvis ikke holde sig fra sagen, og får også overtalt sin redaktør hjemme i Danmark til, at hun skal skrive en artikel om den. Samtidig bliver hun involveret med en gammel kæreste, og formår ikke helt at se, hvornår hun bør stoppe med at grave i den uhyggelige sag, der bringer hende ud på landet i England, til Danmark og London.

Pigerne fra Englandsbåden er den erfarne journalist Lone Thejls debutroman, og den er virkelig spændende med godt plot og godt beskrevne personer.

pigerne

Sort nat af John Marsden

NB. Spoiler Alert. Hvis du ikke har læst bog et i Tomorrow-serien (I morgen da krigen brød ud) og har planer om det, så skip denne omtale, da der er spoilers vedr. slutningen i bog et.
Sort nat af den australske forfatter John Marsden er bog to i Tomorrow-serien (den hedder The Dead of Night på engelsk), som handler om syv (senere otte) teenagere, der camperer i den australske bush i juleferien og derfor ikke opdager, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt, deres familier taget til fange og at der er krig.
Bog et slutter med, at Kevin må køre den dødeligt sårede Corrie på hospitalet, selvom det betyder, at de vil blive taget til fange af fjenden.

I bog to skjuler de unge mennesker sig stadig i bjergkløften Hell. Kløften ligger godt skjult, og de er forsigtige. Men de er også begyndt at gå hinanden på nerverne, vejret bliver koldere og koldere, og stemningen har i det hele taget ikke været god siden Kevin og Corrie tog på hospitalet. Om de stadig lever, er der ingen der ved, og til sidst bestemmer gruppen sig for at foretage en risikabel tur ind til byen Wirrawee, hvor forældre, søskende og andre holdes fanget.

Denne tur er blot en ud af mange, og gruppen bliver bedre og bedre til at føre guerillakrig. Hvert nyt togt er mere risikabelt end det forrige, og spændingen er næsten ikke til at holde ud, så detajleret er de beskrevet.

Beskrivelserne af, hvordan gruppen ændrer sig og hvordan personerne udvikler sig, er også fremragende beskrevet. Det står mere og mere tydeligt, at gruppen behøver hinanden, men at de også behøver nogle voksne, der kan gribe ind og tage over. De unge mennesker må igå igennem en lang række situationer, der vil ændre dem for livet, ligesom de må tage beslutninger, der kan være livsfarlige. Mellem alt dette, beskæftiger denne del af bogen sig også med mere dagligdags teenageproblemer, såsom sex for første gang, brugen af make-up i bushen og meget mere.

Alle personerne udvikler sig gennem fortællingen, og for Ellie, den fortællende hovedperson, slutter bog to med en overraskende opdagelse.

Stemningen i bogen er dystopisk, næsten apokalyptisk, selvom verden ikke er gået under, og stærkt anbefalelsesværdig.

I morgen da krigen brød ud af John Marsden

Hvad ville du gøre, hvis du efter en juleferie væk fra forældre og irriterende pligter kommer hjem og opdager, at der er udbrudt krig?

Ellie og seks af hendes skolekammerater camperer i den australske outback i juleferien, herligt fri for forældre og andet. De er fire piger og tre drenge: Ellie, Corrie, Fi og Robyn og Kevin, Homer og Lee. De finder det mest fantastiske sted at campere, fuldstændig skjult for omverdenen i en kløft. Her går dagene med ingenting, flirte lidt, tale og slappe af.

En nat vågner de ved lyden af kampfly, der flyver over kløften, og da de næste dag taler om det, joker de med, at der måske er udbrugt krig. Nogle dage efter er juleferien slut, og de vender hjemad, kun for at opdage, at det, de troede var deres interne joke, faktisk er virkelighed: Australien er blevet invaderet og er i krig.

Husene er forladte, deres hus- og kæledyr efterladt døde eller døende og der er ikke skyggen af forældre eller søskende nogen steder. Det ser ud til, at de syv venner er de eneste, der ikke er taget til fange af fjenden, og historien begynder nu for alvor at tage fart. Handlingen er så spændende, at læseren sidder på kanten af stolen flere gange.

Gruppen af venner stilles hele tiden over for store spørgsmål, der ofte handler om liv og død, og gruppedynamikken ændrer sig efterhånden som handlingen skrider frem. Teenagekærlighed og sex spiller også en rolle, selvom det ikke er det, der fylder mest. Det mest interessante er dog helt sikkert krigsbeskrivelserne og hvordan gruppen udvikler sig.

Historien er stærkt dystopisk, men foregår i vores egen verden, der ikke er gået under ved en apokalypse eller andet. Bogen udkom første gang i 1995, og der er derfor ikke noget med internet, mobiltelefoner og den slags, hvilket ellers ville have gjort Ellies og vennernes liv i krigshelvede lidt lettere.

tomorrow

Jeg har omtalt hele serien tidligere her.

Første bind i serien hedder på engelsk Tomorrow When The War Began, men alle bind er oversat til dansk. Første bind er også filmatiseret.

The last thing I remember af Andrew Klavan

thelastthing

Dette er en ungdomsbog for drenge mellem 12 og 15 år, sådan cirka. Og selvom den skulle være fyldt med action, må jeg indrømme, at den kedede mig bravt. Ok, jeg er ikke en dreng og jeg er ikke mellem 12 og 15 år, men kan ellers godt lide ungdomsbøger.

The Last Thing I Remember har en god præmis og lover godt: Unge Charlie West går i seng som en glad og tilfreds ung mand, der har prioriteterne i orden, men vågner spændt fast til en stol, gennembanket, forslået og blodig. Og det sidste han husker, er den dejlige dag på skolen, hans succes i karate og hans kærlighed til fædrelandet og gud.

Han har ingen anelse om, hvorfor han bliver holdt fanget, tortureret og talt til, som om han spiller en større rolle i noget, der minder om en krig, og som involverer terrorisme, død og bestemt ingen kærlighed til fædrelandet (USA) eller gud. Hvordan skete dette for netop ham? Charlie goody-goody West? Charlie, som levede et sundt og skønt og helt almindeligt teenageliv?

Det lyder meget mere interessant end det er. Charlie West er trættende og alt for “rigtig”. Der er ingen kanter nogen steder. Venner og fjender beskrives alt for sort/hvidt, og det bliver hurtigt kedeligt ud i det ekstreme. Det føltes til tider faktisk som indoktrinering. Alt for meget fædrelands-højstemthed og alt for meget gud. Måske ikke så underligt, da det viser sig, at forfatteren, Andrew Klavan, er en højreorienteret (men dog på sine ældre dage en af de liberale af slagsen) amerikaner, der tidligere har skrevet voksenbøger om bl.a. terrorisme.

Men omvendt er der måske en mening med, at bogens handling er så sort/hvid. Er det meningen, at læseren skal standse op og netop tænke over, at intet nogensinde bare er sort/hvidt. Måske derfor, jeg gav Charlie West en chance til og læse bog # 2, The Long Way Home.

Begge bøger er en del af Andrew Klavans Homelander-serie, og selvom jeg ikke er synderligt imponeret, tænker jeg, at jeg vil læse de to sidste bøger i serien for at finde ud af, hvad der egentlig skete med Charlie West, den gode og gennemnormale amerikanske teenagedreng, der vågnede bundet og tortureret uden hukommelse.