Ulykkesfuglen af Camilla Läckberg

ulykkesfuglen

Det her er ganske enkelt ikke nogen god bog. Var enormt irriteret på dialogen, der slæbte sig afsted med tunge støvler allerede fra begyndelsen. Jeg har ellers ikke deltaget i koret af folk, der af den ene eller den anden grund har raset over (svenske) kvindelige krimiforfattere. Tværtimod har flere af Läckbergs bøger været spændende og udmærket skruet sammen (se fx omtale af Prædikanten). Men Ulykkesfuglen er under ingen omstændigheder en af dem. Den er hverken spændende eller godt skruet sammen. Var der ikke en eller anden sur mandlig forfatter, der kaldte hendes romaner for “Mit Livs Novelle”? I så fald er jeg helt enig, i hvert fald hvad angår Ulykkesfuglen.

Patrick, Martin, Mellberg og de andre fra Tanumshede Politi har travlt. Et populært reality-program kommer til byen, komplet med alle dets tåbelige unge mennesker, der bare vil i tv, koste hvad det vil. Allerede fra begyndelsen står det klar, at deltagerne absolut ikke kan fordrage hinanden og at de vil gøre hvad som helst for at selv komme frem. Samtidig må Patrick forholde sig til en ny, kvindelig kollga, der skal “køres ind” og sit kommende bryllup med Erika, der stadig går hjemme med lille Maja. Erika tumler også med fortiden og med sin søster, der lige har lagt nogle traumatiske oplevelser bag sig. Midt i alt dette står så selve det, som det hele handler om, nemlig en lesbisk kvindes lidt for mystiske død. Alle ingredienserne til at superkrimi er til stede, men Läckberg formår desværre ikke at binde alle de løse ender sammen på særlig overbevisende facon og persontegningerne er mildest talt endimensionelle. Jeg var ikke imponeret. Jeg er dog ikke skræmt væk, og skal selvfølgelig læse den næste Camilla Läckberg.
Note 10. december 2008: Læs også Læsehestens omtale her.