Kærlighed i koleraens tid af Gabriel Garcia Marquez

k-C3-A6rlighed-i-koleraens-tid

Jo, det er da en god historie og en god bog. Og så er den også meget velskrevet. Historien om Fermina Daza, Juvenal Urbino og Florentino Aziza fangede mig fra begyndelsen. Vi er et eller andet sted i Sydamerika i slutningen af 1800-tallet – begyndelsen af 1900-tallet i et land plaget af bogerkrige, kolera og kærlighed. Den lidt besynderlige skikkelse Florentino Aziza forelsker sig i den meget unge Fermina Daza og begynder at gøre kur til hende på sin egen, noget forkrampede, facon med strømme af poetiske breve. Fermina Daza på sin side falder også for ham, og begynder at skrive breve tilbage til ham. Deres brevveksling kommer til at vare flere år, også efter at Ferminas far har opdaget forbindelsen og forsøgt at sætte en stopper for den, ved at tvinge sin datter ud på en længerevarende rejse.

Da Fermina endelig vender tilbage fra sin lange rejse, har hun på ingen måde glemt Florentino, og hun regner med holde forbindelsen vedlige. Men da hun tilfældigt ser ham på det lokale marked, skifter hun mening, og bryder forbindelsen øjeblikkeligt.

Over de næste 50+ år følger læseren Florentino, Fermina og hendes mand, den fine læge Juvenal Urbino. Ikke én dag går hvor Florentino ikke tænker på Fermina, ja, han lever udelukkende for den dag, hvor han kan genoptage forbindelsen med hende. Da Ferminas mand dør, tager han med det samme ud til hende, hvor han ved hendes nyligt afdøde mands begravelse, bekendtgør, at han aldrig har glemt hende…..

Sådan begynder historien, mere eller mindre, og det er derfor ikke ment som en ‘spoiler‘. Skrivestilen er den såkaldte magiske realisme, som bl.a. Isabel Allende også benytter. Faktisk mindede denne roman mig fra begyndelsen om nogle af Allendes romaner, fx Åndernes Hus, men da Kærlighed i koleraen tid er vistnok er nogle år ældre end Åndernes Hus, må det nødvendigvis være Allende der har fået inspiration fra Marquez og ikke omvendt.

Ud af fem mulige, vil jeg give Kærlighed i koleraens tid fire. Jeg synes, at den bliver en smule lang i spyttet til sidst, og jeg kunne egentlig godt have undværet de sidste 30-50 sider. Ellers meget anbefalelsesværdig.