Den sidste gode mand af A.J. Kazinski

densidsteHvad er egentlig et godt menneske? En, der er direktør i en velgørenhedsorganisation? En, der giver en skærv til de fattige? Eller giver flygtninge husly?

Det er ikke til at vide, hvad et godt menneske er, men noget tyder på, at der verden over bliver slået “gode mennesker” ihjel efter et uigennemskueligt system over hele verden, og nu er det op til politimanden Niels Bentzon at sikre, at det i hvert fald ikke bliver i Danmark, det næste gode menneske skal dø.

Det bringer ham bl.a. i kontakt med astrofysikeren Hannah Lund med en sørgelig familiehistorie og en plaget betjent i Venedig, som kæmper en kamp mod vejrguderne, tiden, sin døende mor og sin ledelse.

Bentzons kone er succesfuld arkitekt udstationeret i Sydafrika, og det er meningen, at Bentzon skal ned at holde jul hos hende. Han lider imidlertid af decideret rejseskræk, der ikke bare er forbundet med flyrejser, Bentzon kan ikke fysisk tåle at komme ret langt væk fra sit hjem, og det er selvfølgelig problematisk i forhold til, at hans kone forventer, at han kommer til Sydafrika.

Alle ting bliver blandet godt og grundigt sammen, og Niels Bentzon må følge adskillige blinde spor før systemet og den rette sammenhæng går op for ham og Hannah Lund.

Den sidste gode mand er spændende og velskrevet og kører i et hæsblæsende tempo stort set hele vejen igennem.

 

Pigerne fra Englandsbåden af Lone Theils

Det er ikke hver dag, man finder gamle billeder i en kuffert hos en marskandiser.

Men det gør den danske journalist Nora Sand, der er udstationeret i London, og hun kan ikke få billederne ud af hovedet igen. Billederne forestiller to piger, der forsvandt på Englandsbåden i 1985, og ingen har nogensinde fundet ud af, hvad der skete med dem. Nora begynder at grave i sagen om de forsvundne piger, og det bringer hende blandt andet på besøg hos en seriemorder, der sidder indespærret på livstid.

 

Alarmklokkerne begynder at ringe allerede tidligt i handlingen, men Nora Sand kan naturligvis ikke holde sig fra sagen, og får også overtalt sin redaktør hjemme i Danmark til, at hun skal skrive en artikel om den. Samtidig bliver hun involveret med en gammel kæreste, og formår ikke helt at se, hvornår hun bør stoppe med at grave i den uhyggelige sag, der bringer hende ud på landet i England, til Danmark og London.

Pigerne fra Englandsbåden er den erfarne journalist Lone Thejls debutroman, og den er virkelig spændende med godt plot og godt beskrevne personer.

pigerne

Hvepsereden af Inger Wolf

Har haft stor fornøjelse af Inger Wolfs tre forrige bøger om Daniel Trokic og hans folk i Århus. Hurtigt læst, spændende plot, godt skrevet. Sidste skud på stammen – Hvepsereden – er for så vidt ingen undtagelse, men der var alligevel småting der gjorde, at jeg ikke var helt fanget denne gang.

Det er op imod jul, og Trokic er egentlig allerede rejst på juleferie i Kroatien, som han stammer fra. Han kaldes dog hjem til vintersure og kolde Århus, hvor en dreng er fundet myrdet med læberne skåret af. Rundt om ham ligger indtørrede hvepse. Det bestialske mord får alle mand på arbejde, morderen skal findes med det samme, også inden han slår til igen. Der er tilsyneladende ikke noget motiv til dette mord og sammen med hvepsene, får det efterforskerne til at tænke i seriemorderbaner.

Sander, der er en succesfuld reklamemand med psykoser, indlægges på psykiatrisk afdeling, men stikker umiddelbart efter af. Han har nogle fornemmelser, han ikke kan sidde overhørig, og læseren fornemmer også, at Sander sidder inde med oplysninger, der kan hjælpe politiet i deres opklaringsarbejdet. Sanders fornemmelser er dog ikke andet end det, og inden han selv føler at han kan gøre noget, er det ting, han skal tjekke.

Læseren følger samtidig morderens tanker, men det er selvfølgelig ikke før de sidste, hektiske sider at læseren får fat i baggrunden for mordet og de løse ender samles. Den halvtrænede krimilæser har nok regnet noget af plottet og løsningen ud inden den præsenteres, men der er alligevel en god del af overraskelsesmomenter i bogen. Glimrende læsning, men jeg savnede mere knald på miljøbeskrivelserne og noget af plottet var i al for høj grad set før (kan ikke rigtigt skrive mere om det uden at afsløre). Sidehistorien med Lisa Kornelius’ døende mor var komplet ligegyldig, og det er decideret utroværdigt at Lisa, der er korpsets skarpe profiler, affejer en af de andre politifolk, der faktisk kommer med nogle gode betragtninger, med, at det er noget lommefilosofi. Det kan hun sgu selv være, og jeg tror, det må være en smutter fra forfatterens side.

Journal 64 af Jussi Adler-Olsen

Journal 64 af Jussi Adler-Olsen er den fjerde bog i Adler-Olsens meget populære serie om Carl Mørck og hans Afdeling Q, der tager sig af glemte og/eller uopklarede sager. Afdelingen består af Carl Mørck og hans to assistenter Assad og Rosa. Og det er noget af et specielt team, der dog på godt og ondt lærer hinanden bedre og bedre at kende, ikke mindst hinandens særheder.

Carl er stadig involveret i den sag, der gjorde hans makker lam og slog en anden makker ihjel. Nye spor kommer frem, men Carl er modvillig, og har ikke den store lyst til at være med i opklaringen. Nogle af sporene peger dog i uheldig grad på Carl, der derfor er nødt til at involvere sig.

Samtidig er Assad og Rosa i gang med at optrævle en sag, der rækker mange år tilbage og helt frem til vore dage. Carl bliver selvfølgelig også viklet ind i denne sag, der får meget store konsekvenser for dem allesammen. Plottet følger også en kvinde, der får ødelagt sit liv, og nogle meget skumle typer fra den danske elite. Alt sammen skruet rigtig godt og underholdende sammen, og Jussi Adler-Olsen skriver som en drøm, og hans krimier om Afdeling Q er på en gang både klassiske og utraditionelle. Rigtig god underholdning.

Dødsenglen af Sara Blædel

 

Jeg fik en iPad i julegave! Og da både Kindle og andre e-bogslæsere kan downloades til iPad, skulle jeg selvfølgelig prøve min første e-bog. Jeg købte Sara Blædels nyeste: Dødsenglen på Saxo, og havde den på iPad’en inden for et minut – den var også billigere som e-bog end som “rigtig! bog. De første par sider krævede lidt tilvænning, men herefter gik det som en leg, og jeg skal absolut have downloadet flere bøger. At jeg så ikke brød mig synderligt om bogen, det er ikke e-bogslæserens skyld.

Louise Rick bliver blandet ind i en gammel forsvindingssag. En ung kvinde er forsvundet under en ferie i Spanien, og kvindens mor henvender sig fra tid til anden til politiet for at høre nyt. Sagen er som sådan henlagt uden egentlig at være det, og Louise får lov til at tage tråden op.

Samtidig er læseren udmærket klar over, at kvinden forlængst er slået ihjel og under en form for udstopning hjemme i psykopatens kælder.

Sideløbende kører et spor med en særlig glasmosaik fra en gammel kirke i Polen (vist nok, har glemt det), som har været i en af Roskildes rigmandsfamilier eje i et par generationer. Rigmandsfamiliens pater familias mødte vi på Hawaii i den forrige bog. Her opholdt Louises veninde Camilla sig med sin søn, og her møder hun altså denne rigmand, der skjuler sig fordi han mener, at hans kone er blevet slået ihjem. Rigmandens to børn rives i Dødsenglen om arven og glasmosaikken, da de tror, at faderen også er død. En tredje søn bor i USA og har meldt sig helt ud af rivegildet.

Dette lyder måske forvirrende, men det er det egentlig ikke. Bogen er meget hurtigt læst, men plottet uendeligt tyndt. Jeg var skuffet, selvom Sara Blædel skriver udmærket.

denskaldededetektiv

Den skaldede detektiv af Anna Grue

Dan Sommerdahl er Den skaldede detektiv, som vi har lært at kende i tre forgående krimier. Jeg har læst alle de tre forgående, og har været meget fint underholdt. Jeg tror, at anmelderkorpset har været en tand mere underholdt end mig, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes at bøgerne samlet set holder en fin standard og at de er velskrevne og hurtigt læst på den gode måde. Anne Grue rammer i hvert fald en meget nutidig tone i både stil og sprog, og selvom det engang imellem bliver måske lidt for “moderne” for denne læser, er det altså glimrende krimier. Når jeg så har fået taget alle disse forbehold, vil jeg også sige, at Den skaldede detektiv er den bog i serien, som har haft det kedeligste plot, og jeg var ikke så fanget af historien, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig.

Dan, der er blevet skilt fra Marianne på grund af sit sidespring i bog nummer 3 (Kunsten at dø), er nu kæreste med den lidt yngre skuespiller Kirstine. Kirstine har en stalker, den psykisk uligevægtige Mogens, som dog ikke vil Kirstine noget ondt overhovedet. Han følger bare efter hende, og Kirstine synes at det er både rørende og sødt. Dan er derimod meget irriteret over det, og ikke specielt begejstret. Efter at Mogens har fotograferet Dan og Kirstine under en hyrdetime i skoven, prøver Dan at tale fornuft med Mogens, men det ender i en form for håndgemæng, og Dan og Kirstines forhold begynder at slå revner. Samtidig tumler Dan med en meget speget sag, som toppolitikeren Thomas Harskov og hans kone Lene har hyret ham til at få opklaret. Harskov-parret har tre børn, men de to ældste er begge afgået ved døden i voldsomme ulykker da de var præcis 16 år og 27 dage gamle. Nu frygter familien at denne skæbne vil overgå deres yngste barn, som netop står over for sin 16-års fødselsdag. Samtidig mener parret, at de to ældre børns dødsfald var drab og ikke tragiske ulykker.

Dan, der først afviser at gøre noget ved det, han mener er to tragiske, men helt tilfældige ulykker, graver sig derfor ned i deres liv, og støder i den anledning på flere forskellige personer i den mindre by Yderup, hvor meget af handlingen udspiller sig. Der er bl.a. det sladdervorne naboægtepar, den småfulde kordegn, Dans egen mor og det yngre præstepar, som gør så meget for egnens unge.

Mens Dan arbejder på at løse gåden om de to ældste børns død, bliver Dans gamle ven og politichef i Christianssund, Flemming, blandet ind i en anden sag, der kan vise sig at have tilknytning til Dans sag. Flemming og Dan er virkelig på nakken af hinanden i denne bog, noget der egentlig irriterede mig en smule. I det hele taget er persontegningen en smule karikeret hele vejen igennem, selvom jeg synes at Dan og hans familie faktisk er ret sympatiske.

Da det viser sig at den yngste søn skal på Roskilde Festival, og vil være der netop som han fylder 16 år og 27 dage, kommer både Dan og politiet i højeste beredskab. De skulle gerne nå at få fat på den formodede drabsmand inden også Malthe, som drengen hedder, også må lade livet for en gal morders hånd.

Som sagt, ikke det strammeste plot, men nu en ganske fin krimi alligevel. Og så ikke mere dansk krimi i denne omgang!

sangfuglen

Sangfuglen af Inger Wolf

Sangfuglen af Inger Wolf er den tredje, og så vidt jeg er orienteret også foreløbig den sidste, i serien om kriminalbetjent David Trokic og hans kolleger på stationen i Århus. Jeg håber bestemt at der kommer flere, for krimierne er velskrevne og med gode plot. Sangfuglen er muligvis den, jeg synes mindst godt om – eller også var det bare for meget at læse tre i træk. Måske.

En ung musikstuderende findes død i en park i Århus, og det er med det samme tydeligt, at hun ikke er død på det samme sted. Desuden opstår der også hurtigt tvivl om det var drab eller selvmord, og politiet må i gang med at kulegrave den unge kvindes liv. Der tegner sig et foruroligende billede, der er med til at styrke mistanken om, at hun ikke selv tog livet af sig, men at hun af en eller anden grund skulle skaffes ad vejen.

Sammenlignet med de to tidligere i serien, var plottet en smule for tyndt, og for en erfaren krimilæser var det lidt for let at regne gerningsmaden ud. Hovedpersonerne på politistationen var heller ikke tegnet med nær så fast hånd, som jeg synes, at det har været tilfældet i de to forrige bøger, men alt i alt stadig en god krimi, der snildt kan fylde en god søndag eftermiddag indendørs.

frostogaske

Frost og aske af Inger Wolf

Frost og aske er Inger Wolfs anden bog i serien om Daniel Trokic og Lisa Kornelius fra Århus politi. Den er lige så let og underholdende som den første, som jeg har omtalt i indlægget nedenfor. Emnet er ellers ikke noget let emne: en lille dreng findes stranguleret i en å i Mårslet, og gamle blå mærker tyder på, at han har været udsat for mishandling. Hans forældre kommer i søgelyset, men politiets spor ender blindt, og Trokic må vende blikket mod naboerne og andre, som drengen havde kontakt med.

Den specialestuderende Sidsel passer hus i Mårslet mens hun forsøger at få skrevet på sit speciale. Særligt Daniel Trokic fatter en vis interesse for Sidsel, og han bryder sig ikke om, at hun opholder sig så meget alene i huset.

Lisa Kornelius kommer under et seminar i Amsterdam uventet på sporet af en gammel sag, der kan vise sig at være vigtig i forhold til den aktuelle sag. Og sådan går det glidende gennem hele bogen, der er velskrevet og med et fint plot. God, dansk krimilæsning. Jeg kunne dog bedre lide den første. Men her synes jeg sådan set også at Inger Wolf leverer. God til en regnvejrsaften i sofaen.

sortsensommer

Sort sensommer af Inger Wolf

Faldt helt tilfældigt over Sort sensommer af Inger Wolf forleden dag. Ret skal være ret, jeg har muligvis læst en anmeldelse eller to, men har siden glemt alt om det. Sort sensommer lød til at være en god og hurtig læst krimi, og da jeg trængte til noget lidt lettere (og gerne på dansk) efter Freedom, var det et let valg.

Sort sensommer er Inger Wolfs debut, og den er rigtig velskrevet. Jeg har haft fingre i adskillige krimi-debut’er de sidste par måneder, og det er absolut ikke alle, der har været lige gode eller lige godt skrevet. Eller har kunne fange mig, men det kunne Sort sensommer.

Det er en klassisk kriminalroman, hvor læseren følger politiets opklaringsarbejde, og hvor der gudskelov ikke er alt for meget femikrimi-hørm blandet ind over. Altså, der er en smule, men det skygger ikke for krimibudskabet, så jeg kan leve med at den ene af hovedpersonerne, Lisa Kornelius, er en smule for stereotyp. Men, til Inger Wolfs ære skal det med det samme understreges, at Lisa Kornelius IKKE er journalist. Hun er politiassistent med speciale i IT. Hun arbejder hos politiet i Århus, hvor hendes nærmeste overordnede er den lidt humørsvingende, mørke Daniel Trokic. Men begge personer, samt diverse bipersoner er fint beskrevet, og de virker alt i alt rimeligt troværdige.

En ung kvinde findes stranguleret i skoven, og Århus politi må i gang med at lede efter en morder, der hele tiden er et skridt foran dem. Da Lisa begynder at søge efter spor på offerets computer, får hun sig noget af en overraskelse, ligesom det også viser sig, at de skeletter, der rasler ud af skabet tilsyneladende stikker noget dybere end hvad politiet sådan lige havde forestillet sig.

Sort sensommer er som sagt ganske velskrevet, og jeg hyggede mig i selskab med Daniel Trokic og Lisa Kornelius og de andre politifolk. Ja, faktisk hyggede jeg mig så meget, at jeg har anskaffet de to andre bøger i serien. God og hyggelig krimi og fin debut (den er nogle år gammel, det er bare mig, der er bagefter).

Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen

Flaskepost fra P er den tredje bog i Jussi Adler-Olsens serie om Afdeling Q i København; den afdeling, der, ledet af den lidt sære politimand Carl Mørck, efterforsker gamle og henlagte sager. Kvinden i buret og Fasandræberne, der er de to tidligere bøger, læste jeg med stor fornøjelse, efter først at være hoppet på vognen længe efter disse bøger havde gået deres sejrsgang i Danmark.

Carl og hans assistenter, syreren Assad og den mærkelige Rose, får i denne ombæring fat på en gammel flaskepost. Ikke så gammel, at den må henlægges fuldstændig, men gammel nok til at det er overordentligt vanskeligt at læse flaskepostens indhold. Sammen får Assad og Rose, og senere Roses vikar Yrsa, dog stykket brevet sammen, og til Carls store overraskelse viser det sig, at det, han egentlig havde en formodning om var drengestreger, faktisk er et højt råb om hjælp.

Det viser sig tillige at være en sag, der er så alvorlig, at gerningsmanden aldrig er blevet fanget, men stadig driver sit grumme spil. Ham følger vi nemlig også på “togt”, og det er uhyggelig læsning. Samtidig kører der en række mindre sideplots, som ikke alle bliver løst i dette bind. De handler om Carls liv og de personer, der er omkring ham, og det er helt ok, at  ikke alle tråde bliver samlet nu og her.

Afdeling Q kommer vidt omkring i Flaskepost fra P. Foruden sagen om flaskeposten, er de nemlig også involverede i en sag om brandstiftelser, og så gemmer Assad på en hemmelighed. Carl efterstræber stadig psykologen Mona, hans lamme ven og tidligere kollega Hardy er flyttet ind i Carls hus og hvem er Rose og Yrsa egentlig?

Flaskepost fra P er fremragende og velskrevet læsning, en rigtig underholdende krimi. Alle personerne har kant, og selvom nogle måske vil mene at de har så meget kant, at de næsten virker karikerede, så er det stadig rart at læse en krimi, hvor personerne ikke er så endimensionale som man ellers ofte risikerer. Alt i alt var den en anbefalelsesværdig krimi, men måske ikke helt så god som de to forrige.