Dødsfrost af John Marsden

Dødsfrost er bog nummer tre i John Marsdens serie om teenageren Ellie og hendes gruppe af venner, der tager på campingtur i den australske bush i juleferien, blot for at opdage, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt mens de var på camping.

dødsfrostSerien er meget velskrevet og sindssygt spændende, også for voksne.

Ellie, Robyn, Fi, Lee og Homer gemmer sig stadig i bjergkløften Hell dybt i den australske bush mellem bjerge, træer og tykt krat, der gør Hell til det perfekte gemmested. Men det er ved at være vinter, og det bliver koldere og koldere, og vennerne går efterhånden hinanden så meget på nerverne, at de kærlighedshistorier, der blev lagt op til i bog nummer et og som fortsatte i bog nummer to nu her i bog nummer tre er endegyldigt slut. De kan næste ikke holde hinanden ud længere, og er desperate for at se nye ansigter og høre nye stemmer.

Beslutningen om at finde et nyt sted at gemme sig, er derfor meget nærliggende. Gruppen har på nuværende tidspunkt udviklet ganske gode guerilla-evner, og som handlingen skrider frem, viser krigens grimme ansigt sig i højere og højere grad. Gruppen kommer til at skulle træffe nogle meget svære valg i bog nummer tre, og hvis de ikke på nuværende tidspunkt er mærkede af krigens gru, bliver det det nu.

Det er dog ikke had og vold det hele. Historien kredser også om emner som mod, tillid, overraskelser og en smule held, da gruppen planlægger deres hidtil største krigshandling. Dødsfrost var tænkt som den sidste bog i serien, men med alle de løse ender, besluttede forfatteren at fortsætte serien. Heldigvis, for Dødsfrost er så spændende, og havde serien sluttet her, ville det ikke have været helt underligt, selvom læseren ville være efterladt med en del spørgsmål og tanker.

Sort nat af John Marsden

NB. Spoiler Alert. Hvis du ikke har læst bog et i Tomorrow-serien (I morgen da krigen brød ud) og har planer om det, så skip denne omtale, da der er spoilers vedr. slutningen i bog et.
Sort nat af den australske forfatter John Marsden er bog to i Tomorrow-serien (den hedder The Dead of Night på engelsk), som handler om syv (senere otte) teenagere, der camperer i den australske bush i juleferien og derfor ikke opdager, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt, deres familier taget til fange og at der er krig.
Bog et slutter med, at Kevin må køre den dødeligt sårede Corrie på hospitalet, selvom det betyder, at de vil blive taget til fange af fjenden.

I bog to skjuler de unge mennesker sig stadig i bjergkløften Hell. Kløften ligger godt skjult, og de er forsigtige. Men de er også begyndt at gå hinanden på nerverne, vejret bliver koldere og koldere, og stemningen har i det hele taget ikke været god siden Kevin og Corrie tog på hospitalet. Om de stadig lever, er der ingen der ved, og til sidst bestemmer gruppen sig for at foretage en risikabel tur ind til byen Wirrawee, hvor forældre, søskende og andre holdes fanget.

Denne tur er blot en ud af mange, og gruppen bliver bedre og bedre til at føre guerillakrig. Hvert nyt togt er mere risikabelt end det forrige, og spændingen er næsten ikke til at holde ud, så detajleret er de beskrevet.

Beskrivelserne af, hvordan gruppen ændrer sig og hvordan personerne udvikler sig, er også fremragende beskrevet. Det står mere og mere tydeligt, at gruppen behøver hinanden, men at de også behøver nogle voksne, der kan gribe ind og tage over. De unge mennesker må igå igennem en lang række situationer, der vil ændre dem for livet, ligesom de må tage beslutninger, der kan være livsfarlige. Mellem alt dette, beskæftiger denne del af bogen sig også med mere dagligdags teenageproblemer, såsom sex for første gang, brugen af make-up i bushen og meget mere.

Alle personerne udvikler sig gennem fortællingen, og for Ellie, den fortællende hovedperson, slutter bog to med en overraskende opdagelse.

Stemningen i bogen er dystopisk, næsten apokalyptisk, selvom verden ikke er gået under, og stærkt anbefalelsesværdig.

I morgen da krigen brød ud af John Marsden

Hvad ville du gøre, hvis du efter en juleferie væk fra forældre og irriterende pligter kommer hjem og opdager, at der er udbrudt krig?

Ellie og seks af hendes skolekammerater camperer i den australske outback i juleferien, herligt fri for forældre og andet. De er fire piger og tre drenge: Ellie, Corrie, Fi og Robyn og Kevin, Homer og Lee. De finder det mest fantastiske sted at campere, fuldstændig skjult for omverdenen i en kløft. Her går dagene med ingenting, flirte lidt, tale og slappe af.

En nat vågner de ved lyden af kampfly, der flyver over kløften, og da de næste dag taler om det, joker de med, at der måske er udbrugt krig. Nogle dage efter er juleferien slut, og de vender hjemad, kun for at opdage, at det, de troede var deres interne joke, faktisk er virkelighed: Australien er blevet invaderet og er i krig.

Husene er forladte, deres hus- og kæledyr efterladt døde eller døende og der er ikke skyggen af forældre eller søskende nogen steder. Det ser ud til, at de syv venner er de eneste, der ikke er taget til fange af fjenden, og historien begynder nu for alvor at tage fart. Handlingen er så spændende, at læseren sidder på kanten af stolen flere gange.

Gruppen af venner stilles hele tiden over for store spørgsmål, der ofte handler om liv og død, og gruppedynamikken ændrer sig efterhånden som handlingen skrider frem. Teenagekærlighed og sex spiller også en rolle, selvom det ikke er det, der fylder mest. Det mest interessante er dog helt sikkert krigsbeskrivelserne og hvordan gruppen udvikler sig.

Historien er stærkt dystopisk, men foregår i vores egen verden, der ikke er gået under ved en apokalypse eller andet. Bogen udkom første gang i 1995, og der er derfor ikke noget med internet, mobiltelefoner og den slags, hvilket ellers ville have gjort Ellies og vennernes liv i krigshelvede lidt lettere.

tomorrow

Jeg har omtalt hele serien tidligere her.

Første bind i serien hedder på engelsk Tomorrow When The War Began, men alle bind er oversat til dansk. Første bind er også filmatiseret.

Pretties af Scott Westerfeld

 

Pretties er nummer to bog i Scott Westerfelds serie på fire bøger om Tally Youngblood, der lever i en fremtid, hvor alle får en skønhedsoperation, når de fylder 16. Første bog hedder Uglies, den kan du læse om her.

Pretties begynder nogen tid efter Uglies sluttede. Tally har fået sin skønhedsoperation og er nu endelig smuk – en Pretty. Hun har øjensynlig glemt alt om det, der skete i Uglies og alle de ting hun fandt ud af om denne skønhedsoperation, der bestemt ikke er uden bivirkninger. Alt dette skete mens hun boede i Smokies-lejren med rebellerne, men som sagt, hun har glemt alt om det. Nu handler livet om at feste, kysse og være smuk og have det sjovt. Men der er et eller andet, som hele tiden nager Tally, noget, der hele tiden ligger et eller andet sted i baghovedet. Og efter at Zane, en af de meget populære fyre i den meget populære klike The Crims, og Tally bliver venner, finder hun ud af, at der helt sikkert er noget, der er helt galt. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at der ikke er andet i livet end at se godt ud og være lykkelig. Slet ikke, når man ikke engang føler sig rigtig lykkelig, hvilket man ellers skulle efter skønhedsoperationen.

Tally ved, at der må være noget mere, og hun kan mærke, at tiden er ved at løbe fra hende hvis hun nogensinde skal kunne gøre op med skønhedsvældet og det, at være lækker og dum, som er det, myndighederne angiveligt stræber efter, man skal være.

Snart er Tally, Zane og resten af The Crims i gang med at lægge planer, og Tally er på vej ud på sit største eventyr nogensinde. Ikke uden konsekvenser, som hun erfarer på sin vej mod at blive et måske bedre menneske.

Pretties var lidt mere interessant end etteren, og jeg ser frem til at læse den næste i rækken, Specials. Jeg er ikke i svime over serien, men den er da indtil videre blevet bedre fra bog et til to. Denne omtale er noget tynd, det medgiver jeg, men det er simpelthen for at undgå at røbe for meget af det, der sker i etteren.

Både Uglies og Pretties kan fås på dansk.

denf-C3-B8rste

Den første af Justin Cronin

Den første af Justin Cronin er en lang bog. Og selvom jeg egentlig var ret fanget af bogen, synes jeg nu ikke at Stephen King har helt ret, når han siger (citeret fra Saxos hjemmeside):

»Læs 15 sider, og du vil blive fortryllet; læs 30, og bogen vil fængsle dig, og du vil læse til langt ud på natten. Romanen har en livagtighed, som kun episke værker skabt af fantasi og forestillingsevne kan opnå. Hvad kan jeg ellers sige? Følgende: læs denne bog, og den almindelige verden forsvinder.«

Der var, efter min mening, tidspunkter, hvor handlingen blev trukket en anelse i langdrag. Eller måske er det ikke det rigtige ord at bruge. Det var mere det, at jeg egentlig følte mig noget forvirret og hele tiden tænkte på hvordan denne historie dog ville ende, om den kunne ende, om hvem der nu var hvem og hvorfor og hvor er vi nu? Tingene falder dog relativt hurtigt på plads, og bindes smukt sammen til slut selvom dette blot er den første i en trilogi. På trods af dette synes jeg ikke, at der var mange spørgsmål, der ikke blev besvaret. Som sagt, tingene falder fint på plads. Det var en spændende bog. Stor, episk (ja, et lidt irriterende buzz word), dystopisk og apokalyptisk fantasy. Og det er ikke rigtigt en bog om vampyrer. Ikke vampyrer som vi kender dem i hvert fald. Og det er heller ikke en bog om zombier. Men så alligevel er det en bog om vampyrer/zombier. Og om en verden, der er gået næste under og kun beboet af ganske få mennesker.

Den første er om hvordan og hvorfor verden kom til at se ud som den gør i bogen. Den første er også om disse få levende, som skal håndtere en verden, hvor lyset skal være tændt om natten, hver nat. Det er en bog om Amy, datter af Jeanette og en rejsende handelsmand. Og om hvordan Amy kommer til at bo med nonner og om hvordan hun rejser gennem USA efter det. En del af denne rejse tilbagelægges med FBI-agenten Wolgast, senere rejser hun alene.

Og Den første er om hvordan et eksperiment, der skulle lede til en kur mod alt, selv døden, kom til at gå galt. Mere galt end nogen nogensinde havde forestillet sig. Vi møder mange karakterer fra vores egen tid (eller retter, vores egen tid som den måske ser ud om nogle år) og vi møder karakterer fra en fremtid, som igen vil ønske at skulle bebo.

Hvis du vil ha’ episk fortælling, og hvis du som jeg har en forkærlighed for det mørke, dystopiske og apokalyptiske, er Den første lige i øjet. Jeg var grebet af historien, der helt sikkert fik mig til at gyse fra tid til anden. Men den er nok en anelse for lang. Dette, og så det faktum, at den er så stor og uhåndterlig (e-læser ville have været perfekt!), er mine eneste kritikpunkter ved denne bog.

Bogen kan bl.a. købes hos Saxo.com her.

mockingjay

Hunger Games III: Mockingjay af Suzanne Collins

Hvis du ikke har læst serien og planlægger at gøre det, skal du ikke læse mere. Ting fra de to forrige bøger afsløres. Hvis du venter på at læse Mockingjay og allerede har læst de to andre, kan du godt læse videre. Ingen afsløringer.

Den med længsel og længe ventede tredje bog i Hunger Games trilogien (Dødsspillet på dansk). Jeg var virkelig begejstret for de to forrige bøger, specielt den første, som sammen med The Knife of Never Letting Go af Patrick Ness og den første i Tomorrow When The War Began-serien af John Marsden, var nogle af de bedste læseoplevelser i 2009. Jeg har anbefalet Hunger Games vidt og bredt, og dem, der bed på, ja, de bed virkelig på! Og jeg var meget spændt, da bogen endelig ankom her, ca. en uge efter den var udkommet i England.

Først og fremmest var det en fejl, at jeg ikke lige havde genlæst Hunger Games II: Catching Fire. Jeg læste den for et år siden, og der var både karakterer og ting, der foregik i arenaen, som jeg havde glemt. Hvem var hvem, hvem var god, hvem var ond? Det er selvfølgelig ikke forfatterens skyld, men det gjorde den første del af læsningen lidt forvirrende.
Dernæst var jeg nødt til at minde mig selv om, at det altså er en ungdomsbog, og derfor ikke rettet mod voksne læsere. Så der var også nogle mindre irritationsmomenter i løbet af læsningen vedr. dit og dat (jeg kan ikke sige mere uden af afsløre handling!), og de irritationsmomenter måtte jeg også lige lægge bag mig og acceptere, at et teenage-publikum sikkert vil være i stand til at relatere lidt bedre til nogle af tingene end mig selv.
Og når de ting så er sagt, så synes jeg egentlig at Hunger Games III: Mockingjay, var mildt skuffende. Overraskeleseselementet fra særligt den første bog findes selvfølgelig ikke længere, og selvom jeg forstår forfatterens motiv med at beskrive Katniss som hun gør, så begyndte hun (Katniss) altså at irritere mig mere og mere. JA, vi har fattet, at krig fucker mennesker op og JA, vi har forstået, at dit liv er hårdt på grund af MANGE ting. Men kom nu, bogstavelig talt, ind i kampen…(hvis du ikke har læst bogen forstår du ikke en lyd af ovenstående…).
Da der endelig begynder at ske noget, var bogen spændende, og den sidste tredjedel læste jeg i lyntempo og med en følelse, der mindede om den følelse jeg havde da jeg læste den første bog.
Slutningen er som den skal være, selvom de hændelser, der leder op til slutningen for denne læser var so-so.
Jeg vil sikkert genlæse de to første bøger snart, og så læse Mockingjay igen, men for at få afsluttet denne omtale, så er det en god bog med den rette slutning, men absolut den kedeligste af de tre bøger i en ellers vanvittigt spændende trilogi.
De to første er udkommet på dansk på Gyldendal med titlerne Dødsspillet og Løbeild. De er dyre, men kan bl.a. fås hos Saxo og i Gyldendals webshop.
the-stand-graphic02

The Stand af Stephen King: American Nightmares af Roberto Aguirre Sacasa

American Nightmares er Volume 2 i tegneserieudgaven af Stephen Kings The Stand. Jeg har tidligere læst om omtalt Volume 1, som du kan læse om her.  Tegneserieudgaven følger stadig den oprindelige handling fra bogen, og vi er nu nået til de sidste krampetrækninger i superinfluenzaens rasen. Mere end 99% af verdens befolkning er bukket under og ligger nu rundt omkring i deres huse, fængsler, lejligheder, biler og andre steder, hvor de bare rådner eller tørrer ind som mumier. Men der er overlevende, overlevende som er immune overfor superinfluenzaens virus, og de befinder sig i en ny og skræmmende verden. Vi lærer flere af de absolutte hovedpersoner at kende:  Harold Lauder, Fran Goldsmith, Stuart Redman, Larry Underwood, Nick Andros og andre overlevende, som vi kan kalde “the good guys”. Men det er ikke kun de gode, der har overlevet. Onde magter lurer og samler styrke. Jeg kan ikke vente med at sætte tænderne i Volume 3, der udkommer her i løbet af sommeren. En fantastisk læseoplevelse, som man sagtens kan læse uden at kende til historien på forhånd, selvom det altid kan anbefales at læse hele bogen!

the-stand-graphic

The Stand af Stephen King: Captain Trips af Roberto Aguirre Sacasa

Jeg har allerede læst The Stand af Stephen King. Endda flere gange. Både den forkortede, oprindeligt udgivne version, den lange “uncut” udgave, udgaven på engelsk, udgaven på dansk (der hedder Slutspil). Ja, The Stand er og bliver en af mine yndlingsbøger, og har været det siden jeg læste den første gang som letpåvirkelig 21-årig! Og som sagt genlæst adskillige gange. Men aldrig som tegneserie – eller grafisk roman, som tegneserier kaldes nu om dage.

Så selvom jeg udmærket kender plottet og personerne, var der alligevel ingen tvivl, da jeg så, at Marvel Comics nu udgiver den som tegneserie: Den måtte jeg have! Jeg har aldrig set nogle af de tv-serier/film(?), der er lavet over romanen, så det, at få billeder på personer og steder virkede alt for fristende.

Da The Stand er en lang roman, og sikkert også af økonomiske hensyn, har man valgt at dele tegneserien op i flere dele. Første del hedder Captain Trips. Titlen henviser til det navn, som superinfluenzaen, der udrydder det meste af verdens befolkning i romanen, får i Californien. Tegningerne, lavet af Roberto Aguirre Sacasa, er rigtig gode. Jeg kender ikke det fjerneste til Marvels univers, tegnere, tekstere, farvelæggere eller tegneserier, og kan egentlig bedre lide den lidt mere gammeldags tegnestil som man fx finder i Tintin. Men jeg var begejstret for Sacasas tegninger i denne første del af The Stand. Gysende uhyggelige, ulækre, skræmmende og også ret godt ramt i forhold til de billeder, der er i mit eget hoved!

Handlingen i tegneserien følger handlingen i den skrevne roman (den lange udgave) til punkt og prikke – om end der naturligvis er en masse, der af pladshensyn er udeladt. Man kan derfor ikke “nøjes med” at læse tegneserien, hvis man gerne vil have det hele med. Her er det nødvendigt at læse bogen. Lidt om The Stand, som jeg har skrevet tidligere:

Bogen blev udgivet første gang i 1978 og er derfor en af SK’s tidligste værker.

Forestil dig at 99% af verdens befolkning er blevet udslettet af en influenzavirus og at verden nu kun er befolket af få, spredte overlevende. Bogen foregår i USA, der selvfølgelig er et stort nok land til at give den rette stemning af tomhed. Man føler virkelig hvordan det må være at bevæge sig rundt i en næsten tom verden, beboet af skræmte og granatchokkede mennesker, der prøver at affinde sig med denne nye “situation”. SK formår at male et enormt maleri hvor karakterernes udvikling er beskrevet vanvittig godt. Både før og efter apokalypsen.

Det er ikke bare interessant. Det er fascinerende og uhyggeligt at følge de forskellige karakterer mens de prøver at indrette sig i den nye verden og prøver at se den nye verdensorden i øjnene. For det står nemlig hurtigt klart, at det mest grufulde og skrækindjagende ikke var superinfluenzaen. Nej, den rigtige rædsel lurer i horisonten mens de overlevende samler sig i enten Boulder, Colorado eller Las Vegas, Nevada.

the-road

The Road af Cormac McCarthy

Amerika er brændt ned til grunden, landet er isnende koldt, sort aske blandet med sne falder på de få overlevende i denne mørke og postapokalyptiske fortælling som vandt Pulitzer Prize for fiction i 2007. The Road af Cormac McCarthy var så absolut en spektakulær læseoplevelse, og jeg undrer mig såre over hvorfor jeg ikke har læst den før nu.

Intet levende findes længere – ingen træer, fugle, fisk eller blomster. Kun de få ulykkelige overlevende, som har dannet små samfund rundt omkring, og hvor man nødigt accepterer tilrejsende. Manden og hans søn, Drengen, vandrer gennem dette øde land på vej mod havet mens de prøver at undgå kannibalistiske bander, der også huserer langs Vejen, i deres søgen efter noget at spise. Drengen er alt, Manden har og omvendt. De leder efter mennesker som dem selv – gode mennesker – men som deres rejse skrider frem bliver det mere og mere vanskeligt at forestille sig, at der overhovedet er nogen medmenneskelighed tilbage i den øde, mørke, soddækkede verden.

Postapokalyptisk så det forslår!

Uglies

Uglies af Scott Westerfeld

Velkommen til verden som den ser ud om 300 år: Alle får en skønhedsoperation når de fylder 16 og bliver til Pretties. Som børn er man Littlies, og i puberteten Uglies. Uglies er også titlen på den første bog i Scott Westerfelds kvartet om Tally Youngblood.

Vi møder Tally en måned før hendes 16-års fødselsdag, og hun føler sig ensom i Uglyville, den del af byen hvor alle 12-15 årige bor i bofællesskaber, går i skole og fordriver tiden indtil de fylder 16, så de kan få deres operation og blive New Pretties.

Tallys bedste ven Peris, som er en måned ældre end hende, er allerede blevet en New Pretty, og Tally keder sig. En aften sniger hun sig ind i New Pretty Town, hvor alle New Pretties fester, morer sig og nyder livet. Efter hun har mødt Peris ånder hun lettet op – han kan stadig huske hende – og hun sniger sig tilbage til Uglyville, fast besluttet på at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. På vejen hjem møder hun en anden Ugly, Shay. Shay og Tally bliver veninder, og det er Shay, som fortæller Tally om The Smoke. The Smoke er en bosættelse langt væk, hvor ingen har fået deres operation, alle er forblevet grimme. Shay har bestemt sig for at flygte til The Smoke inden hun fylder 16. Hun vil leve et andet liv end partypige-livet alle New Pretty-piger lever.

Tally er mildest talt chokeret, og tanken om at nogen frivilligt vil fravælge et liv som Pretty vækker med det samme dyb afsky. Tally lægger ikke megen vægt bag Shays fantasier om The Smoke og tror ikke på at stedet overhovedet eksisterer. Da Shay vitterligt forsvinder før sin 16 års fødselsdag og sin operation bestemmer Tally sig for ikke at følge efter hende. Hun kan næsten ikke vente med at få sin operation, og som planlagt bliver hun hentet af myndighederne på sin fødselsdag og ført til hospitalet. Men et eller andet er galt, og snart efter står Tally i et kæmpe dilemma, der fører hende ad samme vej som Shay, mod The Smoke og desværre langt væk fra den skønhedsoperation, hun så brændende ønsker sig.

Uglies er en interessant bog med en interessant præmis, men jeg fik ikke slået benene væk under mig. Jeg synes at historien var lidt for længe om at komme i gang, men da den så endelig kom i gang, var det faktisk en god historie. Jeg ser frem til at læse de tre andre bøger i kvartetten: Pretties, Specials og Extras.