Sort nat af John Marsden

NB. Spoiler Alert. Hvis du ikke har læst bog et i Tomorrow-serien (I morgen da krigen brød ud) og har planer om det, så skip denne omtale, da der er spoilers vedr. slutningen i bog et.
Sort nat af den australske forfatter John Marsden er bog to i Tomorrow-serien (den hedder The Dead of Night på engelsk), som handler om syv (senere otte) teenagere, der camperer i den australske bush i juleferien og derfor ikke opdager, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt, deres familier taget til fange og at der er krig.
Bog et slutter med, at Kevin må køre den dødeligt sårede Corrie på hospitalet, selvom det betyder, at de vil blive taget til fange af fjenden.

I bog to skjuler de unge mennesker sig stadig i bjergkløften Hell. Kløften ligger godt skjult, og de er forsigtige. Men de er også begyndt at gå hinanden på nerverne, vejret bliver koldere og koldere, og stemningen har i det hele taget ikke været god siden Kevin og Corrie tog på hospitalet. Om de stadig lever, er der ingen der ved, og til sidst bestemmer gruppen sig for at foretage en risikabel tur ind til byen Wirrawee, hvor forældre, søskende og andre holdes fanget.

Denne tur er blot en ud af mange, og gruppen bliver bedre og bedre til at føre guerillakrig. Hvert nyt togt er mere risikabelt end det forrige, og spændingen er næsten ikke til at holde ud, så detajleret er de beskrevet.

Beskrivelserne af, hvordan gruppen ændrer sig og hvordan personerne udvikler sig, er også fremragende beskrevet. Det står mere og mere tydeligt, at gruppen behøver hinanden, men at de også behøver nogle voksne, der kan gribe ind og tage over. De unge mennesker må igå igennem en lang række situationer, der vil ændre dem for livet, ligesom de må tage beslutninger, der kan være livsfarlige. Mellem alt dette, beskæftiger denne del af bogen sig også med mere dagligdags teenageproblemer, såsom sex for første gang, brugen af make-up i bushen og meget mere.

Alle personerne udvikler sig gennem fortællingen, og for Ellie, den fortællende hovedperson, slutter bog to med en overraskende opdagelse.

Stemningen i bogen er dystopisk, næsten apokalyptisk, selvom verden ikke er gået under, og stærkt anbefalelsesværdig.

I morgen da krigen brød ud af John Marsden

Hvad ville du gøre, hvis du efter en juleferie væk fra forældre og irriterende pligter kommer hjem og opdager, at der er udbrudt krig?

Ellie og seks af hendes skolekammerater camperer i den australske outback i juleferien, herligt fri for forældre og andet. De er fire piger og tre drenge: Ellie, Corrie, Fi og Robyn og Kevin, Homer og Lee. De finder det mest fantastiske sted at campere, fuldstændig skjult for omverdenen i en kløft. Her går dagene med ingenting, flirte lidt, tale og slappe af.

En nat vågner de ved lyden af kampfly, der flyver over kløften, og da de næste dag taler om det, joker de med, at der måske er udbrugt krig. Nogle dage efter er juleferien slut, og de vender hjemad, kun for at opdage, at det, de troede var deres interne joke, faktisk er virkelighed: Australien er blevet invaderet og er i krig.

Husene er forladte, deres hus- og kæledyr efterladt døde eller døende og der er ikke skyggen af forældre eller søskende nogen steder. Det ser ud til, at de syv venner er de eneste, der ikke er taget til fange af fjenden, og historien begynder nu for alvor at tage fart. Handlingen er så spændende, at læseren sidder på kanten af stolen flere gange.

Gruppen af venner stilles hele tiden over for store spørgsmål, der ofte handler om liv og død, og gruppedynamikken ændrer sig efterhånden som handlingen skrider frem. Teenagekærlighed og sex spiller også en rolle, selvom det ikke er det, der fylder mest. Det mest interessante er dog helt sikkert krigsbeskrivelserne og hvordan gruppen udvikler sig.

Historien er stærkt dystopisk, men foregår i vores egen verden, der ikke er gået under ved en apokalypse eller andet. Bogen udkom første gang i 1995, og der er derfor ikke noget med internet, mobiltelefoner og den slags, hvilket ellers ville have gjort Ellies og vennernes liv i krigshelvede lidt lettere.

tomorrow

Jeg har omtalt hele serien tidligere her.

Første bind i serien hedder på engelsk Tomorrow When The War Began, men alle bind er oversat til dansk. Første bind er også filmatiseret.

Silent-Killer

Silent Killer af Beverly Barton

Cathy ser sin mand, en stilfærdig præst, blive myrdet på bestialsk vis, og da en anden præstelig herre kort tid efter mister livet på samme måde, får Cathy et nervesammenbrud og tjekker ind på et sanatorium. Her bruger hun de næste mange måneder på at komme til sig selv, og da hun vender hjem til Dunmore, Alabama, er hun som en ny kvinde. Hun møder Jack, sin gymnasiekæreste, som er blevet vicesherif i byen, og han har ligesom Cathy også skeletter i skabet. De begynder at ses, og ligeså langsomt vækker de den gamle kærlighed til live igen.

Snart myrdes endnu en præst, og nu står det klar, at der er en seriemorder på spil – en seriemorder, der går efter præster. Seriemorderplottet er blot et af mange plots i denne meget middelmådige krimi af Beverly Barton. Der præsenteres en endeløs række af bipersoner, faktisk så mange, at det gør det ret besværligt for selv trænede læsere at følge med. Nogle af de bi-plots, der præsenteres bliver aldrig fulgt til dørs, selvom de synes ret vigtige for historien. Alle hovedpersonerne er irriterende. Sproget er middelmådigt, og i begyndelsen troede jeg egentlig, at det var en debut-roman, og jeg var derfor indstillet på at tilgive det middelmådige plot og det middelmådige sprog. Det viste sig dog, at forfatteren rent faktisk har skrevet et utal af romaner, og jeg må derfor tilstå at jeg bestemt ikke er imponeret af Silent Killer.

Der var absolut intet nyt i denne historie, og jeg er sikker på, at jeg aldrig vil læse en Beverly Barton bog igen. Det er ikke forfatterens skyld at jeg fejlagtigt trode, at Silent Killer var en krimi, og det så viser sig at være en kærlighedsroman tilsat en seriemorder og et krimiplot. Man kan så sige, at havde Silent Killer bare været velskrevet, ville jeg ikke protestere så meget. Som det er nu protesterer jeg højlydt: Sikke noget lort!

onedaydavidnicholls

One Day af David Nicholls

One Day af David Nicholls er en saga, der spænder over 20 år. Vi følger Emma Morley og Dexter Mayhew fra den dag, hvor de bliver færdige med universitetet og de næste 20 år. Hvert år møder vi dem på den samme dag, d. 15. juli, hvor vi hører om både det, der sker den selvsamme dag og det, der er sket i årets løb i hhv. Emma og Dexters liv

Den aften, hvor de er blevet færdige på uni, mødes Emma og Dexter til en fest. De kysser lidt, famler lidt rundt, og situationen lægger op til noget stort og romantisk. Men den priviligerede Dexter er allerede på vej ud på en længere jordomrejse, og den knapt så priviligerede Emma skal bare ud at have et job for at tjene nogle penge. Så allerede dagen efter skilles de, og vi – læserne – får lov til at følge dem, deres tanker, følelser, op- og nedture igennem de næste mange år

Denne bog er laaaang. Og den var ikke rigtigt noget for mig. Jeg kunne ikke finde andet end ret neutrale følelser frem i forhold til de to hovedpersoner. Jeg følte mig på ingen måde på bølgelængde med dem, selvom jeg er næsten ligeså gammel, som de skal forestille at være og selvom jeg er vokset op i de samme perioder. Der skulle med andre ord have været masser af kunne identificere sig med. Men det lykkedes altså ikke.

David Nicholls skriver fint, og bogen er som sådan også velskrevet nok, men i stedet for at leve mig ind i personerne, begyndte de ret hurtigt at irritere mig i stedet, og jeg blev træt af deres personligheder. Historien hverken greb eller rørte mig det mindste. Jeg synes heller ikke at hovedpersonerne rigtigt udvikler sig. For mig at se var de begge den samme igennem hele bogen. Måske er dette med vilje, et greb fra forfatterens side, der skal fortælle os, at uanset om man er 22 eller 42, så vedbliver man dybest set at være den samme.

Når alt det er sagt, så var bogen trods alt heller ikke dårligere end at jeg gjorde den færdig, og den sidste tredjedel af bogen, hvor Emma og Dexter trods alt er blevet voksne, egentlig var ganske underholdende. Er man til lidt letlæst underholdning i chick lit/lad lit genren er One Day et udmærket bud. Problemet er bare, at den vil være mere end det – den vil være en generationsroman, og det synes jeg ikke forfatteren formår at ramme.

Theforestofhandsandteeth

The Forest of Hands and Teeth af Carrie Ryan

The Forest of Hands and Teeth er Carrie Ryans debutroman, den udkom i 2009 og jeg har set den omtalt på en del (engelsksprogede) bogblogs. Det er en bog fyldt med De Uindviede (The Unconsecrated), der grundlæggende set er zombier.

Handlingen foregår i en landsby mange, mange, mange år efter The Return (= Apocalypsen), da De Uindviede overtog verden. De mennesker, der overlevede Apokalypsens, bosatte sig i en landsby og byggede et højt metalhegn omkring den. Dette metalhegn forsøger De Uindviede hele tiden bryde igennem. Et enkelt bid fra en Uindviet betyder næsten øjeblikkelig infektion, og den berørte enten dør (hvis altså familien kan få sig selv til at dræbe den inficerede) eller bliver til en Uindviet, hvilket ikke er en ønskværdig tilstand.

Mary, vores unge heltinde, er født i landsbyen og kender intet til den eventuelle verden, der måtte være uden for metalhegnet. Det eneste hun ved er, at landsbyen er omgivet af Hånd-og-Tand Skoven (The Forest of Hands and Teeth), hvor De Uindviede befinder sig i stort antal. Men Marys mor har fortalt den unge pige historier – historier om Havet og en verden uden for landsbyen.

Ganske kort tid før Mary skal troloves, sker der noget som bevirker, at hun ender med at slå sig ned med Søsterskabet, en form for nonneorden der styrer landsbyen og som bor i landsbyen katedral. Mens hun er i katedralen får hun mistanke om, at der måske er en anden verden uden for den metalindhegnede landsby – en anden verden hvor De Uindviede ikke kan leve, en verden hvor mennesker ikke kan høre de konstante klageskrig fra De Uindviede. Mary har ikke tænkt sig at sidde på sine hænder og bare lade tingene ske, tvunget ind i et arrangeret ægteskab. Hun kommer derfor snart på kant med Søsterskabet og dets øverste nonne, Søster Tabitha.

Hvad der derefter sker, skal jeg ikke afsløre, du er nødt til at læse bogen selv. The Forest of Hands and Teeth udkom mens Twilight-hysteriet var på sit højeste (en anmelder sagde “Zombies may be the new vampires“), og det er ikke spor langt ude at forestille sig, at Carrie Ryan ønskede at ride med på Twilight-bølgen. Helt forståeligt. Jeg har ikke læst Twilight-serien, og kan derfor ikke sammenligne, men i The Forest of Hands and Teeth er det centrale tema ung kærlighed og de problemer, det medfører. Jeg er desværre for gammel til at synes at det er særlig interessant – men igen, jeg er ude i at læse en ungdomsbog, så det er ok. Hele Zombie-temaet og den verden, som forfatteren har bygget op er rigtig godt og rigtig godt beskrevet i bogen. Mary udvikler sig gennem hele bogen, selvom hele elsker-elsker-ikke-problematikken sled lidt på mig til sidst.

Den næste bog om Mary og De Uindviede udkommer i år (2010), og den skal jeg helt sikkert læse. Yngre læsere (særligt piger) vil formentlig sætte stor pris på The Forest of Hands and Teeth. Ganske god bog.

the-ask-and-the-answer

The Ask and The Answer af Patrick Ness (Chaos Walking Bog 2)

SPOILER ALERT. Undgå at læse denne omtale hvis du ikke allerede har læst The Knife of Never Letting Go – den første bog i Chaos Walking Trilogien. Det er umuligt at undgå at afsløre ting der sker i den første bog.

————————————————————————-

Jeg var meget begejstret for The Knife of Never Letting Go som både gjorde mig stakåndet og var en bog, det var umuligt at lægge fra sig. Jeg var vild med den fart, historien havde og så meget frem til denne Bog 2. Bog 2 i trilogier er tit den svære, og det synes jeg desværre også gjorde sig gældende for denne.

Historien begynder præcis der hvor Bog 1 sluttede. Viola er blevet skudt, og bæres væk af Borgmester Prentiss’ mænd, og Todd bliver ført til borgmesterens kontor, hvor han bliver afhørt og tævet gul og blå. Det eneste Todd kan tænke på er Viola og om hun er død eller levende. Han får ikke nogen svar fra borgmesteren, men bliver i stedet låst inde i et tårn i byen katedral. Borgmester Prentiss fra Todds gamle by – som han flygtede fra gennem hele Bog 1, har erobret hele New World og udråbt sig selv som Præsident. De fredelige tider er ovre, og selvom alt ser nogenlunde roligt ud på overfladen, er det bestemt ikke alle, der er lige lykkelige over den nye, selvudråbte Præsident og hans nye regler og love. Frygt og vrede bobler under overfladen.

Todd bliver holdt fanget i tårnet, men får samtidig lov til at arbejde på forskellige projekter sammen med Præsidentens søn Davy. Viola er indlagt i et såkaldt Healing House, hvor kun kvinder kan arbejde. Det hus, som Viola befinder sig i, bliver ledet af den strenge Mistress Coyle, der hurtigt begynder at nære en særlig interesse i Viola. Violas eneste tanke er Todd og om han er død eller levende.

Side om side folder Todd og Violas historier sig ud. Dage bliver til uger, uger bliver til måneder og Todd og Viola opdager, at de bevæger sig i hver sin retning, selvom de hver især aldrig er helt klar over, hvad den anden gør, siger og tænker. En ting står dog fast, og det er, at de behøver hinanden på en eller anden måde. Som dagene, ugerne og månederne går bliver det dog mere og mere vanskeligt for dem at finde hinanden. Både fysisk og mentalt.

Den far, som Bog 1 havde findes ikke i denne bog. Todd og Violas historier greb mig slet ikke på samme måde. Nogle af dialogerne føltes unødvendigt lange og der var dele af bogen som decideret kedede mig. Den måde alle personer udvikler sig på gennem hele historien er dog fremragende beskrevet, ligesom de venskaber der knyttes mellem ulige parter er rigtig godt udtænkt. Der er absolut debatemner nok i denne bog for enhver yngre læser – og for de ældre læsere såmænd også – til mange timers diskussion. Fx far/søn forhold, venskab, kærlighed, krig, opdeling af folk på grund ad køn og/eller hudfarve og meget mere. I baghovedet lurer den tanke, at det er smurt blot en anelse for tykt på visse steder, men på den anden side er jeg heller ikke 12 år længere, og bogen er trods alt målrettet de 12-15 årige læsere.

Jeg er glad for at have læst denne bog. SÅ dårlig er den bestemt heller ikke. Og slutningen lægger op til en aldeles vild og voldsom Bog 3, som jeg ubetinget skal læse.

The Ask and the Answer kan ikke læses selvstændigt. Hvis ikke du læserThe Knife of Never Letting Go først vil denne bog ikke give nogen mening overhovedet.

Andre anmeldelser:
Den Elektriske Kanin

The-Knife-of-Never-Letting-Go

The Knife of Never Letting Go af Patrick Ness (Chaos Walking Bog 1)

Wow. Jeg slugte denne bog råt på få dage. Havde ikke lyst til at lægge de fra mig på noget tidspunkt. Den gjorde mig godt nok noget stakåndet, sproget flyver afsted – nogle gange så hurtigt at det næsten bliver for meget, men alt i alt: WOW!

Todd og hans hund Manchee bor i Prentisstown i New World. New World ligner på mange måder Old World (som, tror jeg, er vores verden) – der er træer, skove, bjerge, dale og dyr (selvom nogle af disse dyr er ganske anderledes end de dyr, vi kender). Men i Prentisstown i New World er der alligevel noget, der absolut ikke er som i Old World: Mænd og drenge kan høre hinandens tanker, i bogen kaldet Støj (Noise), og dyr kan også tale. Ja, det lyder måske fuldstændig gak. Det er det ikke. Det giver mening. Sin egen vilde mening.

Der er ganske vist ingen kvinder i Prentisstown, og der er også noget, der gærer lige under al støjen (Noise).

Der er kun en måned til Todd fylder 13 og dermed officielt bliver en mand. Han bor med Ben og Cillian på en gård, og en dag hvor han noget surmulende tager sig af sine sædvanlige pligter, falder han over et sted ude i den nærliggende sump, hvor der ikke er nogen Støj (Noise). Her er det Stille (Quiet). Da Todd opdager dette, opdager han i næsten samme åndedrag, at der er noget, som er blevet holdt skjult for ham – noget, han ikke vil få at vide før han er en mand.

Todd er irriteret over den konstante Støj  (“Men are just chaos walking” noterer Todd sig på et tidspunkt), han er irriteret på sin hund, som just sludrer om at skulle skide, og Todd gider faktisk ikke rigtigt lave gårdarbejde.

Snart efter har han dog al mulig grund til at ønske, at hans eneste bekymring var at arbejde på gården og passe sig selv. For da han afslører overfor Ben og Cillian, at han har opdaget et sted med Stille i sumpen, bliver han sendt ud på en mission, som han uafladeligt tvivler på, han kan fuldføre. Sammen med sin hund Manchee tager han dog afsted, og overraskelserne formelig flyver af siderne i denne bog fra Todd og Manchees første skridt. Det gjorde bogen til en af de mest interessante ungdomsbøger jeg har læst i lang tid. Det er noget siden jeg selv var i målgruppen for ungdomsbøger, men denne her skræmte mig så meget, at der var tidspunkter, hvor jeg ganske enkelt ikke turde læse mere. Hvilket også er med til at gøre det til en fantastisk historie. Meget dystopisk og meget anbefalelsesværdig.

The Knife of Never Letting Go er den første i Chaos Walking Trilogien. Bog nummer 2, The Ask and the Answer er også læst, og omtales næste gang.

The-Girl-Who-Stopped-Swimming

The Girl Who Stopped Swimming af Joshilyn Jackson

Jackson’s første bog gods in Alabama var fremragende, hendes anden Between, Georgia, halvkedelig. Derfor vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig af hendes seneste The Girl Who Stopped Swimming. Men jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. De sidste sider samt slutningen føltes en anelse tynde, men udover det er The Girl Who Stopped Swimming virkelig anbefalelsesværdig.

Handlingen foregår i Florida, hvor Laurel, der laver kunstneriske quiltede tæpper, lever et noget beskyttet liv i et beskyttet kvarter med sin mand og datter. Hendes mand er en computernørd på det næsten autistiske stadie, hendes søster en meget flamboyant skuespiller, gift med en homoseksuel mand og hendes mor er en sydstatskvinde, der hele sit liv har forsøgt at løsrive sig fra de uhumske forhold, som hun voksede op under i DeLop, som må være en af de mest deprimerende lokaliteter, jeg nogensinde er stødt på i litteraturen. Alle spiller de en rolle i Laurels liv – et liv, der går helt i stykker da hendes datters bedste ven drukner i Laurel’s swimmingpool. Laurel tvinges til at komme ansigt til ansigt med fortidens synder og hemmeligheder, sit nuværende liv, sit ægteskab, sin familie og sin arv fra DeLop. Noget, hun i øvrigt har forsøgt at undgå hele sit liv.
Handlingen er om Pigen, der holdt op med at svømme, men er også om en ung kvinde i 30’erne, som forsøger at få styr på sit liv. Det lyder som en simpel historie, og det er det på en måde også. Men efterhånden som Laurel indser præcis hvad det er, hun må gøre, begynder tingene at ramle for alvor, for under den stille overflade bobler djævelskaben, rådnende og stinkende minder, spøgelser, undertrykte følelser og livet på samfundets laveste trin.

Lyder det som dårlig triviallitt? Det er det på ingen måde. Jeg anbefaler denne bog varmt, og ser frem til Jacksons næste Southern Gothic roman.

Mensviendnuerher

Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer

Susan Beth Pfeffer er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger, men jeg havde ikke hørt om hende eller hendes forfatterskab førend jeg så en anmeldelse af  Life as we knew itViviennes blog Serendipity, og vidste, at den måtte jeg bare læse, ungdomsbog eller ej. Bogen er også udkommet på dansk med titlen Mens vi endnu er her, og er der nogen, der kan fortælle mig hvilke børn/unge og/eller deres forældre, der har råd til at betale næsten 400 kr. for en bog?! Det er 100 kr. mere end den nyeste Jussi Adler-Olsen eller Elsebeth Egholm-krimi. Godt, der findes biblioteker.

Miranda er en ganske almindelig teenager på 16. Hun bor i en mindre by i Pennsylvania og har helt almindelige teenageproblemer: kommer hun nogensinde på en date, hvordan er det at kysse en dreng, hvorfor føler hun ikke at hun kender sine venner mere osv. Miranda har også en ganske sød og almindelig familie. Hun bor med sin mor og lillebror, far har en ny kone og bor lidt længere væk, men alle er på talefod, og storebror er flyttet på college. Meget almindeligt alt sammen, og alt er sådan set i sin skønneste orden. Sommeren er ved at være på vej, og både Miranda og lillebroren glæder sig til at komme på sommerferie hos faren og hans nye kone, og senere på basketball lejr. Alt dette fortæller Miranda om i sin dagbog, hvor hun skriver om alle disse små og store ting fra et såre almindeligt amerikansk teenageliv.

Vi kommer ind i Mirandas liv et par dage før noget stort er ved at ske. En asteroide har kurs mod månen, og hele verden er spændte. Alle tv-stationer kører astronom-interviews i båndsløjfer, og alle glæder sig til at se asteroiden ramme månen. Ingen har mistanke om andet end et spektakulært naturfænomen.

Derfor er det en kæmpe overraskelse, da asteroiden rammer månen så hårdt at den, månen, bliver skubbet ud af sin bane. Panikken bryder ud med det samme, og med månen hængende så tæt på jorden, går der ikke længe før de første rapporter om ødelæggende naturkatastrofer, bl.a. tsunamier og jordskælv over hele verden begynder at løbe ind. Det står meget hurtigt klart, at intet længere er som før.
Miranda og hendes familie gør hvad de kan for at overleve i denne nye verden, og selvom jeg godt kunne have brugt en smule mere “action” engang imellem, er jeg nødt til at sige, at jeg rigtig godt kunne lide Mirandas fornuftige (og nogle gange teenagehysteriske) dagbogsstemme, der på en meget autentisk vis fortæller om hendes og familiens op- og nedture. Det var meget spændende læsning, og jeg havde faktisk ret svært ved at glemme historien og slippe den.
Der er endnu ikke udkommet nogen opfølger på Mirandas historie, men Susan Beth Pfeffer har også skrevet the dead and the gone (ikke udkommet på dansk), som foregår på samme tid, men denne gang sættes scenen i storbyen i stedet for lillebyen i Amerika, og det er med en anden hovedperson.

Mens vi endnu er her er MEGET anbefalelsesværdig, særligt til aldersgruppen 12-15 år.

Læs også Den Elektriske Kanins fremragende anmeldelse af Mens vi endnu er her ved at klikke på linket.

nicole-krauss

The History of Love af Nicole Krauss

The History of Love af Nicole Krauss handler om i hvert fald to personer: Leo Gursky og Alma Singer, der begge bor i New York. Leo er en gammel polsk-amerikansk jøde, Alma en 12-15 årig jødisk pige, der har mistet sin far og bor med sin intellektuelle mor og sin religiøse lillebror. Men der er er flere lag i historien, som egentlig ikke er svær at følge med i…og så alligevel lidt. Det er først til slut, eller i hvert fald tæt på slutningen, at der danner sig et nogenlunde samlet billede.

Leo flygtede i sin ungdom fra nazismen i Europa og endte i New York, hvor han med det samme opsøger den pige han forelskede sig i hjemme i Polen, og som var flygtet før ham. Da deres møde ikke falder heldigt ud, dropper Leo tanken om at se hende igen, men de næste mange, mange år følger han alligevel både hende og hendes familie på afstand.

Alma ønsker egentlig bare at hendes mor skal ud af sin ensomhed og blive lykkelig igen. Da moderen får et tilbud om at oversætte en særlig bog, The History of Love, håber Alma, at manden, som har bedt om denne oversættelse, måske kunne være noget for moderen. På grund af bogen flettes Almas og Leos liv sammen, men inden da skal alle personer igennem mange tanker.

Denne meget korte omtale yder faktisk ikke bogen spor retfærdighed. Der er mange flere lag i bogen, og en del flere personer at tage stilling til. Jeg kom ikke så nemt igennem den, som jeg havde forventet, og ved egentlig ikke, hvad jeg rigtigt synes om den. Men møgdårlig var den ikke.