Dødsfrost af John Marsden

Dødsfrost er bog nummer tre i John Marsdens serie om teenageren Ellie og hendes gruppe af venner, der tager på campingtur i den australske bush i juleferien, blot for at opdage, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt mens de var på camping.

dødsfrostSerien er meget velskrevet og sindssygt spændende, også for voksne.

Ellie, Robyn, Fi, Lee og Homer gemmer sig stadig i bjergkløften Hell dybt i den australske bush mellem bjerge, træer og tykt krat, der gør Hell til det perfekte gemmested. Men det er ved at være vinter, og det bliver koldere og koldere, og vennerne går efterhånden hinanden så meget på nerverne, at de kærlighedshistorier, der blev lagt op til i bog nummer et og som fortsatte i bog nummer to nu her i bog nummer tre er endegyldigt slut. De kan næste ikke holde hinanden ud længere, og er desperate for at se nye ansigter og høre nye stemmer.

Beslutningen om at finde et nyt sted at gemme sig, er derfor meget nærliggende. Gruppen har på nuværende tidspunkt udviklet ganske gode guerilla-evner, og som handlingen skrider frem, viser krigens grimme ansigt sig i højere og højere grad. Gruppen kommer til at skulle træffe nogle meget svære valg i bog nummer tre, og hvis de ikke på nuværende tidspunkt er mærkede af krigens gru, bliver det det nu.

Det er dog ikke had og vold det hele. Historien kredser også om emner som mod, tillid, overraskelser og en smule held, da gruppen planlægger deres hidtil største krigshandling. Dødsfrost var tænkt som den sidste bog i serien, men med alle de løse ender, besluttede forfatteren at fortsætte serien. Heldigvis, for Dødsfrost er så spændende, og havde serien sluttet her, ville det ikke have været helt underligt, selvom læseren ville være efterladt med en del spørgsmål og tanker.

Sort nat af John Marsden

NB. Spoiler Alert. Hvis du ikke har læst bog et i Tomorrow-serien (I morgen da krigen brød ud) og har planer om det, så skip denne omtale, da der er spoilers vedr. slutningen i bog et.
Sort nat af den australske forfatter John Marsden er bog to i Tomorrow-serien (den hedder The Dead of Night på engelsk), som handler om syv (senere otte) teenagere, der camperer i den australske bush i juleferien og derfor ikke opdager, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt, deres familier taget til fange og at der er krig.
Bog et slutter med, at Kevin må køre den dødeligt sårede Corrie på hospitalet, selvom det betyder, at de vil blive taget til fange af fjenden.

I bog to skjuler de unge mennesker sig stadig i bjergkløften Hell. Kløften ligger godt skjult, og de er forsigtige. Men de er også begyndt at gå hinanden på nerverne, vejret bliver koldere og koldere, og stemningen har i det hele taget ikke været god siden Kevin og Corrie tog på hospitalet. Om de stadig lever, er der ingen der ved, og til sidst bestemmer gruppen sig for at foretage en risikabel tur ind til byen Wirrawee, hvor forældre, søskende og andre holdes fanget.

Denne tur er blot en ud af mange, og gruppen bliver bedre og bedre til at føre guerillakrig. Hvert nyt togt er mere risikabelt end det forrige, og spændingen er næsten ikke til at holde ud, så detajleret er de beskrevet.

Beskrivelserne af, hvordan gruppen ændrer sig og hvordan personerne udvikler sig, er også fremragende beskrevet. Det står mere og mere tydeligt, at gruppen behøver hinanden, men at de også behøver nogle voksne, der kan gribe ind og tage over. De unge mennesker må igå igennem en lang række situationer, der vil ændre dem for livet, ligesom de må tage beslutninger, der kan være livsfarlige. Mellem alt dette, beskæftiger denne del af bogen sig også med mere dagligdags teenageproblemer, såsom sex for første gang, brugen af make-up i bushen og meget mere.

Alle personerne udvikler sig gennem fortællingen, og for Ellie, den fortællende hovedperson, slutter bog to med en overraskende opdagelse.

Stemningen i bogen er dystopisk, næsten apokalyptisk, selvom verden ikke er gået under, og stærkt anbefalelsesværdig.

I morgen da krigen brød ud af John Marsden

Hvad ville du gøre, hvis du efter en juleferie væk fra forældre og irriterende pligter kommer hjem og opdager, at der er udbrudt krig?

Ellie og seks af hendes skolekammerater camperer i den australske outback i juleferien, herligt fri for forældre og andet. De er fire piger og tre drenge: Ellie, Corrie, Fi og Robyn og Kevin, Homer og Lee. De finder det mest fantastiske sted at campere, fuldstændig skjult for omverdenen i en kløft. Her går dagene med ingenting, flirte lidt, tale og slappe af.

En nat vågner de ved lyden af kampfly, der flyver over kløften, og da de næste dag taler om det, joker de med, at der måske er udbrugt krig. Nogle dage efter er juleferien slut, og de vender hjemad, kun for at opdage, at det, de troede var deres interne joke, faktisk er virkelighed: Australien er blevet invaderet og er i krig.

Husene er forladte, deres hus- og kæledyr efterladt døde eller døende og der er ikke skyggen af forældre eller søskende nogen steder. Det ser ud til, at de syv venner er de eneste, der ikke er taget til fange af fjenden, og historien begynder nu for alvor at tage fart. Handlingen er så spændende, at læseren sidder på kanten af stolen flere gange.

Gruppen af venner stilles hele tiden over for store spørgsmål, der ofte handler om liv og død, og gruppedynamikken ændrer sig efterhånden som handlingen skrider frem. Teenagekærlighed og sex spiller også en rolle, selvom det ikke er det, der fylder mest. Det mest interessante er dog helt sikkert krigsbeskrivelserne og hvordan gruppen udvikler sig.

Historien er stærkt dystopisk, men foregår i vores egen verden, der ikke er gået under ved en apokalypse eller andet. Bogen udkom første gang i 1995, og der er derfor ikke noget med internet, mobiltelefoner og den slags, hvilket ellers ville have gjort Ellies og vennernes liv i krigshelvede lidt lettere.

tomorrow

Jeg har omtalt hele serien tidligere her.

Første bind i serien hedder på engelsk Tomorrow When The War Began, men alle bind er oversat til dansk. Første bind er også filmatiseret.

The last thing I remember af Andrew Klavan

thelastthing

Dette er en ungdomsbog for drenge mellem 12 og 15 år, sådan cirka. Og selvom den skulle være fyldt med action, må jeg indrømme, at den kedede mig bravt. Ok, jeg er ikke en dreng og jeg er ikke mellem 12 og 15 år, men kan ellers godt lide ungdomsbøger.

The Last Thing I Remember har en god præmis og lover godt: Unge Charlie West går i seng som en glad og tilfreds ung mand, der har prioriteterne i orden, men vågner spændt fast til en stol, gennembanket, forslået og blodig. Og det sidste han husker, er den dejlige dag på skolen, hans succes i karate og hans kærlighed til fædrelandet og gud.

Han har ingen anelse om, hvorfor han bliver holdt fanget, tortureret og talt til, som om han spiller en større rolle i noget, der minder om en krig, og som involverer terrorisme, død og bestemt ingen kærlighed til fædrelandet (USA) eller gud. Hvordan skete dette for netop ham? Charlie goody-goody West? Charlie, som levede et sundt og skønt og helt almindeligt teenageliv?

Det lyder meget mere interessant end det er. Charlie West er trættende og alt for “rigtig”. Der er ingen kanter nogen steder. Venner og fjender beskrives alt for sort/hvidt, og det bliver hurtigt kedeligt ud i det ekstreme. Det føltes til tider faktisk som indoktrinering. Alt for meget fædrelands-højstemthed og alt for meget gud. Måske ikke så underligt, da det viser sig, at forfatteren, Andrew Klavan, er en højreorienteret (men dog på sine ældre dage en af de liberale af slagsen) amerikaner, der tidligere har skrevet voksenbøger om bl.a. terrorisme.

Men omvendt er der måske en mening med, at bogens handling er så sort/hvid. Er det meningen, at læseren skal standse op og netop tænke over, at intet nogensinde bare er sort/hvidt. Måske derfor, jeg gav Charlie West en chance til og læse bog # 2, The Long Way Home.

Begge bøger er en del af Andrew Klavans Homelander-serie, og selvom jeg ikke er synderligt imponeret, tænker jeg, at jeg vil læse de to sidste bøger i serien for at finde ud af, hvad der egentlig skete med Charlie West, den gode og gennemnormale amerikanske teenagedreng, der vågnede bundet og tortureret uden hukommelse.

tomorrowwhenthewarbegan

Tomorrow-serien af John Marsden

John Marsden er en australsk forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Indtil jeg fik anbefalet hans “Tomorrow-serie” havde jeg aldrig hørt om ham, men det har formentlig mere med min alder at gøre, for serien er nemlig også oversat til dansk, fandt jeg ud af. Jeg købte den første bog, Tomorrow, When The War Began, for at se, hvad det var for noget og for at se, om jeg ville investere i resten af serien. Efter læsning af den første bog, må jeg indrømme, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at få fat på de resterende seks i serien. Jeg sad på kanten af sofaen under læsningen af den første bog, og selvom denne spænding ikke holdt HELE serien igennem og selvom alle bøgernes plot grundlæggende er det samme, er hele serien generelt nervepirrende spændende. Første bog udkom i Australien i 1995, og der er derfor den der lidt besynderlige mangel på mobiltelefoner og internet, i hvert fald i de første bøger i serien. Det tog dog på ingen måde læseglæden fra mig.

Serien består altså af syv bøger i alt: Tomorrow, When The War Began, The Dead of Night, A Killing Frost, Darkness Be My Friend, Burning for Revenge, The Night is for Hunting og The Other Side of Dawn.

På dansk er titlerne: I morgen da krigen brød ud, Sort nat, Dødsfrost, Mørke vær min ven, Brændende hævn, Natten er jagttid og Den anden side af daggryet.

Seriens hovedperson er den 17 årige Ellie. Det er hende, der fortæller historien. Det hele begynder kort efter jul. Ellie og hendes jævnaldrende venner Homer, Kevin, Corrie, Fi, Lee og Robyn er taget på vandretur i den australske bush. De finder vej ned i en helt isoleret kløft – kaldet Hell – hvor de slår lejr i nogle dage. Her slapper de af, kissemisser lidt, skændes lidt, laver lejrbål og hvad teenagere nu ellers gør, når der ikke er voksne involveret.

Da de begiver sig op fra Hell igen og vender hjemad, opdager de, at mens de har været skjult for omverdenen nede i Hell, er Australien blevet invaderet og besat af en fjendtlig hær. Deres forældre og søskende er forsvundet, og de syv teenagere står rådvilde tilbage. Hurtigt finder de dog ud af, at alle er blevet interneret i en hal i den nærliggende by Wirrawee, og vennerne trækker sig tilbage til bjergkløften for at skjule sig og planlægge en hemmelig aktion, der skal give dem vished over hvad der er sket.

Og så vil jeg egentlig ikke afsløre ret meget mere, end at besættelsen af Australien fortsætter over et år, og at vi i de syv bøger følger gruppen gennem dette år. Bøgerne er fantastiske fordi de for det første er spændende at læse, men også fordi personerne udvikler sig gennem dette år, handlingen foregår. Det hele er ikke bare fryd og gammen og happy endings hele vejen rundt. Læseren får indblik i hvordan krig påvirker (unge) mennesker, og der er mange steder i serien, hvor der bestemt ikke lægges fingre imellem. Samtidig er det jo unge mennesker, der er tale om, og deres mere almindelige problemer med kærlighed, sex, stoffer, alkohol osv. bliver også taget op. Det er dog selve krigsfortællingen, der bærer alle bøgerne.

Serien er den mest sælgende ungdomsserie i Australien, og er kendt i hele den engelsktalende verden. Der er lavet i hvert fald en film eller tv-serie over vennegruppens oplevelser og meritter, men i skrivende stund skulle der være gang i optagelserne til en rigtig spillefilm bygget på bøgerne.

I øvrigt fortælles det aldrig hvem fjenden er, men det fremgår, at de udover at tale et fremmed sprog, også skriver med et fremmed alfabet. Jeg har set tv-interviews med forfatteren John Marsden på YouTube, og her gætter intervieweren på, at det måske kunne være Kina. Men som sagt, det nævnes aldrig i nogen af bøgerne.

Hele serien er stærkt anbefalelsesværdig. Den er ikke apokalyptisk, men meget dystopisk. Stærk læsning.

mudbound

Mudbound af Hillary Jordan

Mudbound af Hillary Jordan udspiller sig igennem nogle måneder i 1946 i Deltaet i Mississippi. Anden Verdenskrig er ovre i Europa, og de amerikanske tropper er begyndt at komme hjem igen. Nogen mere uvilligt end andre.

Historien begynder nogle år før, da den 31 årige gammeljomfru Laura netop har slået sig til tåls med at forblive ugift. Hendes liv er sådan set rart nok. Men da Henry, der er 10 år ældre, begynder at gøre kur til hende, er hun dog ikke i tvivl ret længe, og de gifter sig.

Efter nogle gode år som stort set ubekymret hjemmegående husmor i byen, flytter Henry sin kone og deres to små døtre på landet. Og så begynder tingene at falde fra hinanden. Henrys bror Jamie kommer hjem fra krigen, ødelagt og med et alkoholproblem. Lauras svigerfar, der er en tyrannisk og led gammel mand, flytter ind hos Henry og Laura, og efterhånden udvikler tingene sig i sådan en retning, at Laura ikke er sikker på at hun kan holde det ud mere. Kun Henry trives i bedste velgående med livet på landet, mens alt andet omkring ham falder fra hinanden.

Den sorte familie der hjælper på gården og med husarbejdet venter også på en søn, der skal vende hjem fra krigen. Da han endelig kommer hjem, ender han som midtpunkt i en tragedie, der også involverer Jamie og resten af den lille kreds af mennesker på og omkring Laura og Henrys gård.

Mudbound er ikke nogen glad og romantisk historie. Historien begynder og ender dog med kærlighed i en eller anden form, så læseren efterlades ikke med en fuldstændig desillusioneret smag i munden.
racisme i Mississippis delta-egne i slutningen af 1940’erne er et af hovedtemaerne i bogen, ligesom den fremmedgørelse, der kan opstå mellem mand og kone selvom de egentlig har et lykkeligt ægteskab. Bogen er også om hvordan en lille ting kan sætte gang i en række af hændelser, der indimellem fører til tragedie og destruktion. Over det hele ligger sydstaternes atmosfære af had, smerte, hede, regnvejr og mudder som en dyne, der gør det svært at ryste historien af sig. Den er mørk, historien, men også sine steder nærmest poetisk, og heldigvis er der også glimt af håb bag al håbløsheden. Ikke en morsom bog – der er ikke et gran af humor i den – men jeg kunne lide den. Anbefalelsesværdig.

plot

The Plot Against America af Philip Roth. Lagt på WordPress 14. september 2008

Denne bog er ren fiktion, selvom den er skrevet som en slags erindringer. Erindringer om en barndom i et USA, hvor flyver- og folkehelten Charles Lindbergh er præsident med gode forbindelser til Hitlers Tyskland. Det er en fiktiv historie om hvordan jøderne blev behandlet i USA under Lindbergs regime. Det er intens læsning, skrevet på en måde så man ikke er i tvivl om, at forfatteren Philip Roth kan sit forfatterkram. Samtidig er sproget så tæt, at læseren lige skal vænne sig til stilen med de lange sætninger mm inden det rigtigt flyder.
Drengen Philip vokser op i et jødisk kvarter uden for New York i 1940′erne. Han bor sammen med sin mor, far og bror og senere også sin fætter. Langsomt går det op for Philip, at verden er større end han umiddelbart troede og at der også i hans trygge USA lurer farer for jødiske familier. Lindberg og hans regering kommer langt tættere ind på livet af familien end Philip og hans familie nogensinde havde forestillet sig, og langsomt går familiefølelserne og familiebåndet i opløsning.
The Plot Against America er først og fremmest en historie om en barndom, der pludselig rammes af en udefrakommende kraft som barnet står magtesløs over for. Men på trods af bogens umiddelbart triste ramme, er den fyldt med humor, der både er sort og rammer hårdt. Det er ikke en bog man sluger på en halv dag, dertil er der for mange ting at tænke over. Som tankeeksperiment fungerer plottet virkelig godt, og det er uhyggeligt at tænke på hvordan verden havde set ud i dag, hvis det virkelig havde forholdt sig sådan som det beskrives i bogen. Meget anbefalelsesværdig.