Sort nat af John Marsden

NB. Spoiler Alert. Hvis du ikke har læst bog et i Tomorrow-serien (I morgen da krigen brød ud) og har planer om det, så skip denne omtale, da der er spoilers vedr. slutningen i bog et.
Sort nat af den australske forfatter John Marsden er bog to i Tomorrow-serien (den hedder The Dead of Night på engelsk), som handler om syv (senere otte) teenagere, der camperer i den australske bush i juleferien og derfor ikke opdager, at Australien er blevet invaderet af en fjendtlig magt, deres familier taget til fange og at der er krig.
Bog et slutter med, at Kevin må køre den dødeligt sårede Corrie på hospitalet, selvom det betyder, at de vil blive taget til fange af fjenden.

I bog to skjuler de unge mennesker sig stadig i bjergkløften Hell. Kløften ligger godt skjult, og de er forsigtige. Men de er også begyndt at gå hinanden på nerverne, vejret bliver koldere og koldere, og stemningen har i det hele taget ikke været god siden Kevin og Corrie tog på hospitalet. Om de stadig lever, er der ingen der ved, og til sidst bestemmer gruppen sig for at foretage en risikabel tur ind til byen Wirrawee, hvor forældre, søskende og andre holdes fanget.

Denne tur er blot en ud af mange, og gruppen bliver bedre og bedre til at føre guerillakrig. Hvert nyt togt er mere risikabelt end det forrige, og spændingen er næsten ikke til at holde ud, så detajleret er de beskrevet.

Beskrivelserne af, hvordan gruppen ændrer sig og hvordan personerne udvikler sig, er også fremragende beskrevet. Det står mere og mere tydeligt, at gruppen behøver hinanden, men at de også behøver nogle voksne, der kan gribe ind og tage over. De unge mennesker må igå igennem en lang række situationer, der vil ændre dem for livet, ligesom de må tage beslutninger, der kan være livsfarlige. Mellem alt dette, beskæftiger denne del af bogen sig også med mere dagligdags teenageproblemer, såsom sex for første gang, brugen af make-up i bushen og meget mere.

Alle personerne udvikler sig gennem fortællingen, og for Ellie, den fortællende hovedperson, slutter bog to med en overraskende opdagelse.

Stemningen i bogen er dystopisk, næsten apokalyptisk, selvom verden ikke er gået under, og stærkt anbefalelsesværdig.

Pretties af Scott Westerfeld

 

Pretties er nummer to bog i Scott Westerfelds serie på fire bøger om Tally Youngblood, der lever i en fremtid, hvor alle får en skønhedsoperation, når de fylder 16. Første bog hedder Uglies, den kan du læse om her.

Pretties begynder nogen tid efter Uglies sluttede. Tally har fået sin skønhedsoperation og er nu endelig smuk – en Pretty. Hun har øjensynlig glemt alt om det, der skete i Uglies og alle de ting hun fandt ud af om denne skønhedsoperation, der bestemt ikke er uden bivirkninger. Alt dette skete mens hun boede i Smokies-lejren med rebellerne, men som sagt, hun har glemt alt om det. Nu handler livet om at feste, kysse og være smuk og have det sjovt. Men der er et eller andet, som hele tiden nager Tally, noget, der hele tiden ligger et eller andet sted i baghovedet. Og efter at Zane, en af de meget populære fyre i den meget populære klike The Crims, og Tally bliver venner, finder hun ud af, at der helt sikkert er noget, der er helt galt. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at der ikke er andet i livet end at se godt ud og være lykkelig. Slet ikke, når man ikke engang føler sig rigtig lykkelig, hvilket man ellers skulle efter skønhedsoperationen.

Tally ved, at der må være noget mere, og hun kan mærke, at tiden er ved at løbe fra hende hvis hun nogensinde skal kunne gøre op med skønhedsvældet og det, at være lækker og dum, som er det, myndighederne angiveligt stræber efter, man skal være.

Snart er Tally, Zane og resten af The Crims i gang med at lægge planer, og Tally er på vej ud på sit største eventyr nogensinde. Ikke uden konsekvenser, som hun erfarer på sin vej mod at blive et måske bedre menneske.

Pretties var lidt mere interessant end etteren, og jeg ser frem til at læse den næste i rækken, Specials. Jeg er ikke i svime over serien, men den er da indtil videre blevet bedre fra bog et til to. Denne omtale er noget tynd, det medgiver jeg, men det er simpelthen for at undgå at røbe for meget af det, der sker i etteren.

Både Uglies og Pretties kan fås på dansk.

Sittenfeld-dansk

En kvinde, tre mænd & en psykolog af Curtis Sittenfeld

Lad endelig ikke denne bogs titel narre dig. Denne bog er ikke den sædvanlige omgang chick lit – og så er den danske titel også næsten ligeså fjoget som den originale: The Man of My Dreams. En kvinde, tre mænd & en psykolog af Curtis Sittenfeld handler om Hannah Gavener, som vi følger fra hun er 14 og indtil hun er sidst i tyverne. Bogen begynder i 1991 og slutter i 2005.

Hannah bliver sendt til sin onkel og tante for at bo, da hendes egne forældre langt om længe tager sig sammen til at gå fra hinanden – eller rettere, da hendes far smider moren, Hannah og Hannahs storesøster Alisson på gaden. Dette gør selvfølgelig, at Hannah får et noget ubalanceret forhold til sin far, ja til mænd (og tildels og kvinder) i det hele taget.

Hendes veninder ser allesammen bedre ud end Hannah. Ingen drenge/mænd er interesserede i hende. Hendes drømme om et forhold er totalt naive, selv som voksen. Og sidst, men ikke mindst, har hun så lavt selvværd (noget hun ikke vil indrømme), at det gør det stort set umuligt for hende at se, at der rent faktisk er drenge/mænd, der viser hende interesse.

Så hendes liv kredser omkring dette, årene går. Hannah bliver mere og mere frustreret jo ældre hun bliver – stadig uden at have kysset med nogen, stadig jomfru. Hun ser på sin storesøster og sin kusine, der bliver gift (storesøsteren) eller har utallige eventyr med det modsatte køn (hendes kusine).

Hannahs lave selvværd og det, at hun ikke har kysset/haft sex begyndte at irritere mig halvvejs gennem bogen. Ikke fordi det som sådan forekom uvirkeligt eller føltes falsk. Absolut ikke, og snarere tværtimod. Hannahs liv og hendes søgen efter en kæreste/et kys/et knald er absolut set før. Både i virkeligheden og i andre bøger. Mange ældre teenagepiger/unge kvinder vil helt sikkert nemt kunne identificere sig med Hannah. Det var mere, at jeg ikke synes at denne problemstilling helt var nok til at køre gennem en hel bog, der, bevares, da heller ikke er meget lang, men alligevel.

Hannah gik fra at være en relativt normal teenagepige/ung kvinde, der overanalyserer og overspekulerer over kys/sex til at være en lidt for neurotisk voksen kvinde.

Anyway, det er ikke nogen dårlig bog – ikke Sittenfelds bedste, selvom hun er en fremragende forfatter, der skriver godt. Jeg læste den engelske udgave, og kan derfor ikke udtale mig om oversættelsens kvalitet.

Gone

Gone af Michael Grant

Gone af Michael Grant er den første bog i en serie, der indtil videre er planlagt som en trilogi. Bog nummer 2, Hunger, er allerede udkommet, og den tredje bog, Lies, skulle udkomme en af de nærmeste dage i USA.
Bogen begynder med en helt almindelig kedelig dag i Perdido Beach, en lille by i det sydlige Californien. På et splitsekund forsvinder alle på 15 år og derover. Det ene sekund er de tilstede, det næste er de væk. Byen er nu overladt til børn og teenagere. Efter det første chok har fortaget sig, begynder de tilbageværende at udnytte situationen. Slikbutikkerne bliver plyndrede, skolens rødder og værste mobbere truer alt og alle der stiller spørgsmål til deres “magtovertagelse”, og midt i det hele står Sam, en stilfærdig 14-årig med en hemmelighed. Sam vil helst bare windsurfe og være i fred. Han finder sammen med vennen Quinn, den smukke og kloge Astrid og hendes autistiske lillebror. The FAYZ – Fallout Alley Youth Zone, som de tilbageværende kalder området – er en realitet.

Kort efter at Sam har forsøgt at redde en lille pige ud af en brændende bygning, stimler folk sammen og udråber Sam til byens leder. Det er det sidste, Sam ønsker at være. Rødderne har allerede “sat sig på magten”, og Sam har ikke lyst til at udfordre dem. Ikke med det samme i hvert fald.  Allerede dagen efter marcherer en gruppe børn og unge fra det nærliggende Coates Academy, en skole for vanskelige børn, ind i byen med den rolige og noget skræmmende Caine i spidsen. Nogle af børnene, både de små og de store, er begyndt at udvikle særlige evner, og Caine og hans allierede vil kontrollere disse evner – og dem, der er i besiddelse af dem. Mest for deres egen skyld og for at få magt over byen.

Gone er blevet sammenlignet med Fluernes Herre. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, da jeg aldrig har læst Fluernes Herre. Gone er fin nok for sig selv, og jeg ser frem til at læse nummer to, Hunger. Men Gone var ikke nogen super-fantastisk bog. Præmissen er rasende god og det umiddelbare plot gennemtænkt, men kun i teorien. Læsningen føltes faktisk nøjagtigt sådan: det, der lød godt i teorien, var svært for forfatteren at få ned på papir. I hvert fald fornemmer læseren, at forfatteren mister pusten og grebet om plottet undervejs.

Gone er en ungdomsbog, og skrivestilen er målrettet denne gruppes yngre læsere. Det har jeg som sådan ikke noget imod, men Gone er faktisk ret voldsom, og plottet måske mere rettet mod 15-16-årige. Så er det ærgerligt, at skrivestilen måske rammer de yngre læsere bedre. Som en anden anmelder skrev, vil det måske også irritere den lidt ældre teenager, at der ikke er nogen personer med over 15. Når alt det så er sagt, var Gone glimrende underholdning og bestemt anbefalelsesværdig hvis man er til dystopisk læsning.

tomorrowwhenthewarbegan

Tomorrow-serien af John Marsden

John Marsden er en australsk forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Indtil jeg fik anbefalet hans “Tomorrow-serie” havde jeg aldrig hørt om ham, men det har formentlig mere med min alder at gøre, for serien er nemlig også oversat til dansk, fandt jeg ud af. Jeg købte den første bog, Tomorrow, When The War Began, for at se, hvad det var for noget og for at se, om jeg ville investere i resten af serien. Efter læsning af den første bog, må jeg indrømme, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at få fat på de resterende seks i serien. Jeg sad på kanten af sofaen under læsningen af den første bog, og selvom denne spænding ikke holdt HELE serien igennem og selvom alle bøgernes plot grundlæggende er det samme, er hele serien generelt nervepirrende spændende. Første bog udkom i Australien i 1995, og der er derfor den der lidt besynderlige mangel på mobiltelefoner og internet, i hvert fald i de første bøger i serien. Det tog dog på ingen måde læseglæden fra mig.

Serien består altså af syv bøger i alt: Tomorrow, When The War Began, The Dead of Night, A Killing Frost, Darkness Be My Friend, Burning for Revenge, The Night is for Hunting og The Other Side of Dawn.

På dansk er titlerne: I morgen da krigen brød ud, Sort nat, Dødsfrost, Mørke vær min ven, Brændende hævn, Natten er jagttid og Den anden side af daggryet.

Seriens hovedperson er den 17 årige Ellie. Det er hende, der fortæller historien. Det hele begynder kort efter jul. Ellie og hendes jævnaldrende venner Homer, Kevin, Corrie, Fi, Lee og Robyn er taget på vandretur i den australske bush. De finder vej ned i en helt isoleret kløft – kaldet Hell – hvor de slår lejr i nogle dage. Her slapper de af, kissemisser lidt, skændes lidt, laver lejrbål og hvad teenagere nu ellers gør, når der ikke er voksne involveret.

Da de begiver sig op fra Hell igen og vender hjemad, opdager de, at mens de har været skjult for omverdenen nede i Hell, er Australien blevet invaderet og besat af en fjendtlig hær. Deres forældre og søskende er forsvundet, og de syv teenagere står rådvilde tilbage. Hurtigt finder de dog ud af, at alle er blevet interneret i en hal i den nærliggende by Wirrawee, og vennerne trækker sig tilbage til bjergkløften for at skjule sig og planlægge en hemmelig aktion, der skal give dem vished over hvad der er sket.

Og så vil jeg egentlig ikke afsløre ret meget mere, end at besættelsen af Australien fortsætter over et år, og at vi i de syv bøger følger gruppen gennem dette år. Bøgerne er fantastiske fordi de for det første er spændende at læse, men også fordi personerne udvikler sig gennem dette år, handlingen foregår. Det hele er ikke bare fryd og gammen og happy endings hele vejen rundt. Læseren får indblik i hvordan krig påvirker (unge) mennesker, og der er mange steder i serien, hvor der bestemt ikke lægges fingre imellem. Samtidig er det jo unge mennesker, der er tale om, og deres mere almindelige problemer med kærlighed, sex, stoffer, alkohol osv. bliver også taget op. Det er dog selve krigsfortællingen, der bærer alle bøgerne.

Serien er den mest sælgende ungdomsserie i Australien, og er kendt i hele den engelsktalende verden. Der er lavet i hvert fald en film eller tv-serie over vennegruppens oplevelser og meritter, men i skrivende stund skulle der være gang i optagelserne til en rigtig spillefilm bygget på bøgerne.

I øvrigt fortælles det aldrig hvem fjenden er, men det fremgår, at de udover at tale et fremmed sprog, også skriver med et fremmed alfabet. Jeg har set tv-interviews med forfatteren John Marsden på YouTube, og her gætter intervieweren på, at det måske kunne være Kina. Men som sagt, det nævnes aldrig i nogen af bøgerne.

Hele serien er stærkt anbefalelsesværdig. Den er ikke apokalyptisk, men meget dystopisk. Stærk læsning.

lake.3

The Lake of Dead Languages af Carol Goodman

En sø, en kostskole, teenagepiger … det kan kun betyde at der vil ske noget, og at der allerede er sket noget. Hele denne mørke og spændende historien kredser om den mystiske Heart Lake, der ligger ved en kostskole for piger. Den tidligere elev Jane Hudson vender tilbage til sin gamle skole ved Heart Lake, men denne gang selv som lærer. Jane er nyligt blevet skilt, og ser en ny chance for at skabe sig et liv ved at blive latinlærer på sin gamle skole. Meget hurtigt går det på for læseren at der hændte noget frygteligt på skolen dengang Jane selv var elev. Det står også hurtigt klart at det der skete, havde at gøre med søen, en vis latinlærerinde og Janes veninder. En dag finder Jane pludselig afrevne sider fra sin gamle dagbog, som hun troede hun havde mistet for mange år siden. Samtidig begynder der at ske nogle ting, som minder om nogle ting der skete mens Jane selv var elev. Det begynder meget hurtigt at blive temmelig uhyggeligt, og sproget i bogen flyder let, karaktererne er interessante, mysteriet er spændende (om end ikke så svært at regne ud selv efterhånden som bogen skrider frem) og den næsten truende tilstedeværelse af søen føles til tider isnende.
Nej, det er ikke stor og mægtig litteratur, men bogen egner sig glimrende til en ferie ved stranden eller en hyggelig vinterdag inden for.

toews

En kompliceret ømhed af Miriam Toews

Efter at have læst denne roman spørger man uvilkårligt sig selv : “hvor pokker er ømheden i denne underlige historie?”
Det er en kompliceret fortælling om teenagepigen Nomi, der vokser op i et strengt religiøst menonitisk samfund i Canada. Alle borgerne i byen er menonitter, og skal følge den menonittiske tro, men Nomi har svært ved at acceptere religionen, og alle dens forskrifter. Hun klarer sig skidt i skolen, hun går med drenge, hun ryger hash og drikker, og det er hun bestemt ikke det eneste unge menneske der gør. Men hele vejen igennem bogen er der en underliggende følelse af, at Nomi ikke selv er klar over, at hun forbryder sig mod religionen. Havde bogen ikke haft det religiøse islæt, ville hendes handlinger ikke være specielt mærkelige. Men det er de i denne historie, som også handler om hendes nærmeste familie: moderen, faderen og storesøsteren. Bogen er fyldt med mærkelige personligheder, der dog opfattes som helt normale i dette underlige religiøse samfund. Ømhedsaspektet materialiserer sig ved bogens slutning, og efter lidt tankevirksomhed. Bogen udkommer først på dansk senere på året, originaltitlen på engelsk er ‘A Complicated Kindness’. En meget interessant og tankevækkende historie.