I morgen da krigen brød ud af John Marsden

Hvad ville du gøre, hvis du efter en juleferie væk fra forældre og irriterende pligter kommer hjem og opdager, at der er udbrudt krig?

Ellie og seks af hendes skolekammerater camperer i den australske outback i juleferien, herligt fri for forældre og andet. De er fire piger og tre drenge: Ellie, Corrie, Fi og Robyn og Kevin, Homer og Lee. De finder det mest fantastiske sted at campere, fuldstændig skjult for omverdenen i en kløft. Her går dagene med ingenting, flirte lidt, tale og slappe af.

En nat vågner de ved lyden af kampfly, der flyver over kløften, og da de næste dag taler om det, joker de med, at der måske er udbrugt krig. Nogle dage efter er juleferien slut, og de vender hjemad, kun for at opdage, at det, de troede var deres interne joke, faktisk er virkelighed: Australien er blevet invaderet og er i krig.

Husene er forladte, deres hus- og kæledyr efterladt døde eller døende og der er ikke skyggen af forældre eller søskende nogen steder. Det ser ud til, at de syv venner er de eneste, der ikke er taget til fange af fjenden, og historien begynder nu for alvor at tage fart. Handlingen er så spændende, at læseren sidder på kanten af stolen flere gange.

Gruppen af venner stilles hele tiden over for store spørgsmål, der ofte handler om liv og død, og gruppedynamikken ændrer sig efterhånden som handlingen skrider frem. Teenagekærlighed og sex spiller også en rolle, selvom det ikke er det, der fylder mest. Det mest interessante er dog helt sikkert krigsbeskrivelserne og hvordan gruppen udvikler sig.

Historien er stærkt dystopisk, men foregår i vores egen verden, der ikke er gået under ved en apokalypse eller andet. Bogen udkom første gang i 1995, og der er derfor ikke noget med internet, mobiltelefoner og den slags, hvilket ellers ville have gjort Ellies og vennernes liv i krigshelvede lidt lettere.

tomorrow

Jeg har omtalt hele serien tidligere her.

Første bind i serien hedder på engelsk Tomorrow When The War Began, men alle bind er oversat til dansk. Første bind er også filmatiseret.

Black Hole af Charles Burns

 

Black Hole er en mærkelig grafisk roman om teenageangst og fremmedgørelse. Vi er i Seattle på et eller andet tidspunkt i 70’erne, og skoleelever (ældre) gør det, som skoleelever (ældre) altid har gjort og sikkert altid vil gøre: bliver forelskede, skændes med deres forældre, eksperimenterer med sex og stoffer, pjækker fra skole osv. Der er dog lige det ved det, at en eller anden besynderlig seksuelt overført sygdom spreder sig blandt eleverne. Det er ikke noget man dør af, man muterer på forskellig vis. Nogle muterer så meget, at de er nødt til at skjule sig for andre og flygte ud i skovene, hvor de slå lejr. Andre muterer på en måde, der “bare” bevirker at de fx får en hale(!) eller en ekstra mund; “legemsdele”, der kan skjules under tøjet.

Der er ret mange lag i denne gyseragtige historie, og jeg spurgte mig selv, om disse muterede unge mennesker var nødt til at flygte fordi deres forældre ikke måtte opdage, at de havde haft sex for eksempel. Eller måtte de flygte på grund af noget andet. Ja, det er pinligt at mutere og ikke se ud som de andre, og det er selvfølgelig et velkendt teenage-fænomen at føle sig udenfor på grund af sit udseende (om end man naturligvis ikke behøver ligefrem at mutere…)
Ingen er særlig glade i denne mørke historie, der dog også har en lille understrøm af humor mellem alt det mørke. Nogle af de muterede bliver forelskede i hinanden, men selv blandt andre muterede peges der fingre, sladres og hviskes. Og selv ude hvor ingen andre kan komme efter dem, kan de føle sig sikre. Måske går der en morder rundt mellem dem.

Ingen af de personer, man følger, taler nogensinde rigtigt om sygdommen, hvor den kommer fra. Det er bare noget, der er der og noget som nogle pådrager sig i større eller mindre grad. Meget mystisk. Læseren følger en håndfuld forskellige unge mennesker i denne underlige kærlighedshistorie, og jeg var ret optaget af den, selvom visse ting var ret skræmmende. God grafisk roman.

freedom

Freedom af Jonathan Franzen

Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal begynde, da Freedom af Jonathan Franzen er en stor bog. Og ikke blot i kraft at dens mange sider. s a huge book. Egentlig føler jeg, at jeg burde lade andre med rigtig forstand på moderne, amerikansk litteratur håndtere den, siden jeg på ingen måde kan yde bogen den retfærdighed, den fortjener. Jeg vil dog hermed prøve.

I første omgang kræver det dog ikke nogen magistergrad i litteratur for at forstå, hvorfor bogen har den titel, den har. Grundlæggende set handler bogen nemlig om hvordan “vi” (moderne mennesker i den vestlige verden/USA) håndterer al den frihed, som vi et eller andet sted er født med. Den handler om hvordan vi håndterer det, ja, men også om hvor dårlige vi (nogle af os) er til at håndtere den.

Historien begynder med en fortælling om familien Berglund og deres nabolag, et typisk kvarter med middelklasse – lav overklasse-familier. Familien Berglund (Walter, Patty, Jessica og Joey) er som de fleste familier – det tror læseren i hvert fald til at begynde med. Men historien tager os langt ind i Walter og Pattys ægteskab og dele af deres barndom og ungdom. Noget af dette fortælles selvbiografisk af Patty (i 3. person!), mens resten fortælles af forfatteren.

Jeg synes ikke, at man kan sige, at Freedom er en almindelig families almindelige fortælling, for det er det ikke. Jo, altså, nogle af de ting, der sker i Walter og Pattys liv kan ske i alle familier, men når man fx ser på den barndom og ungdom som Patty kommer fra, er det ikke så almindeligt alligevel.  Og hvad er det lige med sønnen Joey og hans mærkelige forhold til nabopigen Connie? Og datteren Jessicas isdronning-attitude over for Patty? For ikke at tale om rockmusikeren Richard, Walters bedste ven fra college-tiden, selvom de (Walter og Richard) er hinandens diametrale modsætninger? Ja, læs Freedom og find ud af det.

Det svageste i denne bog, som desværre også er en særdeles central del, er det med Walters arbejde i Washington DC. Det er måske ikke bogens svageste del, mere sandsynligt er det, at jeg ikke helt forstod alle de politiske manøvrer. Måske. Men netop denne del er som sagt ret så central for hvordan livet kommer til at forme sig for hovedpersonerne.

Freedom er monumental – en monumental historie med et ret lille sæt af karakterer, og den er skrevet i så brillant sprog, at det var mere end en fornøjelse at læse den. Også selvom det tog mig væsentligt længere tid at komme igennem end med andre bøger. Et must read for alle fans af moderne (amerikansk) litteratur. Men nu er jeg også klar til noget simplere! Bogen er ikke oversat til dansk, men det bliver den garanteret.

PS. jeg kan bedre lide Franzen better end en anden succesfuld amerikansk forfatter med det samme fornavn, Jonathan Safran Foer. Franzens stil er ikke nær så prætentiøs som Foers, men det er bare min lille personlige mening.

PPS. Omslagsbilledet med fuglen giver langt mere mening (og er pænere) end det andet omslag, som bogen også er udkommet med.

Kirsten Nørgaard har anmeldt Freedom her.

stitches

Stitches af David Small

Stitches af David Small er en grafisk erindringsroman og en af de mest bevægende historier, jeg har læst længe. Eftersom historien handler om en dreng, David, der mister sin stemme, er en del af bogen faktisk kun tegninger, men sikke nogle tegninger! Davids øvrige familie er heller ikke de store sludrechatoller, så selvom bogen er på mere end 300 sider, kan den snildt læses ud i en køre. Hvis man da kan få historien ned!

Grundlæggende set er historien nemlig ret tragisk. David vokser op i 60’ernes Detroit med sine forældre og sin storebror. Begge forældre er fjerne og taler stort set ikke med hinanden eller med deres børn. Du mærker fra begyndelsen, at hele familien er udstyret med vanskelige sind på den ene eller den anden måde. Davids barndom er gråt i gråt. Han ser stort set aldrig sine forældre smile eller være glade, og når han besøger sin mormor, fornemmer han også hurtigt, at den husholdning heller ikke er som den kunne være. David lider af mareridt og er i det hele taget et lille skravl.

En af de eneste gange, læseren ser moderen tegnet med et smil på læben er til en fest, hun holder. En af de andre kvinder til festen opdager at David har en knude på halsen, og hun beordrer forældrene til at få den undersøgt med det samme. Det er ikke noget problem, eftersom Davids far er radiolog. Knuden bliver derpå fjernet, men nogle år efter den første operation skal David under kniven igen. Denne gang vågner han uden stemme.

Langsomt opdager han nogle mørke familiehemmeligheder, og han begynder at leve et liv lidt på kanten. Han føler sig usynlige uden en stemme. Hele historien handler om svigt, bedrag og fjerne forældre, og jeg vil egentlig ikke sige så meget mere end at det er en virkelig god bog, som er stærkt anbefalelsesværdig.

Gone

Gone af Michael Grant

Gone af Michael Grant er den første bog i en serie, der indtil videre er planlagt som en trilogi. Bog nummer 2, Hunger, er allerede udkommet, og den tredje bog, Lies, skulle udkomme en af de nærmeste dage i USA.
Bogen begynder med en helt almindelig kedelig dag i Perdido Beach, en lille by i det sydlige Californien. På et splitsekund forsvinder alle på 15 år og derover. Det ene sekund er de tilstede, det næste er de væk. Byen er nu overladt til børn og teenagere. Efter det første chok har fortaget sig, begynder de tilbageværende at udnytte situationen. Slikbutikkerne bliver plyndrede, skolens rødder og værste mobbere truer alt og alle der stiller spørgsmål til deres “magtovertagelse”, og midt i det hele står Sam, en stilfærdig 14-årig med en hemmelighed. Sam vil helst bare windsurfe og være i fred. Han finder sammen med vennen Quinn, den smukke og kloge Astrid og hendes autistiske lillebror. The FAYZ – Fallout Alley Youth Zone, som de tilbageværende kalder området – er en realitet.

Kort efter at Sam har forsøgt at redde en lille pige ud af en brændende bygning, stimler folk sammen og udråber Sam til byens leder. Det er det sidste, Sam ønsker at være. Rødderne har allerede “sat sig på magten”, og Sam har ikke lyst til at udfordre dem. Ikke med det samme i hvert fald.  Allerede dagen efter marcherer en gruppe børn og unge fra det nærliggende Coates Academy, en skole for vanskelige børn, ind i byen med den rolige og noget skræmmende Caine i spidsen. Nogle af børnene, både de små og de store, er begyndt at udvikle særlige evner, og Caine og hans allierede vil kontrollere disse evner – og dem, der er i besiddelse af dem. Mest for deres egen skyld og for at få magt over byen.

Gone er blevet sammenlignet med Fluernes Herre. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, da jeg aldrig har læst Fluernes Herre. Gone er fin nok for sig selv, og jeg ser frem til at læse nummer to, Hunger. Men Gone var ikke nogen super-fantastisk bog. Præmissen er rasende god og det umiddelbare plot gennemtænkt, men kun i teorien. Læsningen føltes faktisk nøjagtigt sådan: det, der lød godt i teorien, var svært for forfatteren at få ned på papir. I hvert fald fornemmer læseren, at forfatteren mister pusten og grebet om plottet undervejs.

Gone er en ungdomsbog, og skrivestilen er målrettet denne gruppes yngre læsere. Det har jeg som sådan ikke noget imod, men Gone er faktisk ret voldsom, og plottet måske mere rettet mod 15-16-årige. Så er det ærgerligt, at skrivestilen måske rammer de yngre læsere bedre. Som en anden anmelder skrev, vil det måske også irritere den lidt ældre teenager, at der ikke er nogen personer med over 15. Når alt det så er sagt, var Gone glimrende underholdning og bestemt anbefalelsesværdig hvis man er til dystopisk læsning.

Uglies

Uglies af Scott Westerfeld

Velkommen til verden som den ser ud om 300 år: Alle får en skønhedsoperation når de fylder 16 og bliver til Pretties. Som børn er man Littlies, og i puberteten Uglies. Uglies er også titlen på den første bog i Scott Westerfelds kvartet om Tally Youngblood.

Vi møder Tally en måned før hendes 16-års fødselsdag, og hun føler sig ensom i Uglyville, den del af byen hvor alle 12-15 årige bor i bofællesskaber, går i skole og fordriver tiden indtil de fylder 16, så de kan få deres operation og blive New Pretties.

Tallys bedste ven Peris, som er en måned ældre end hende, er allerede blevet en New Pretty, og Tally keder sig. En aften sniger hun sig ind i New Pretty Town, hvor alle New Pretties fester, morer sig og nyder livet. Efter hun har mødt Peris ånder hun lettet op – han kan stadig huske hende – og hun sniger sig tilbage til Uglyville, fast besluttet på at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. På vejen hjem møder hun en anden Ugly, Shay. Shay og Tally bliver veninder, og det er Shay, som fortæller Tally om The Smoke. The Smoke er en bosættelse langt væk, hvor ingen har fået deres operation, alle er forblevet grimme. Shay har bestemt sig for at flygte til The Smoke inden hun fylder 16. Hun vil leve et andet liv end partypige-livet alle New Pretty-piger lever.

Tally er mildest talt chokeret, og tanken om at nogen frivilligt vil fravælge et liv som Pretty vækker med det samme dyb afsky. Tally lægger ikke megen vægt bag Shays fantasier om The Smoke og tror ikke på at stedet overhovedet eksisterer. Da Shay vitterligt forsvinder før sin 16 års fødselsdag og sin operation bestemmer Tally sig for ikke at følge efter hende. Hun kan næsten ikke vente med at få sin operation, og som planlagt bliver hun hentet af myndighederne på sin fødselsdag og ført til hospitalet. Men et eller andet er galt, og snart efter står Tally i et kæmpe dilemma, der fører hende ad samme vej som Shay, mod The Smoke og desværre langt væk fra den skønhedsoperation, hun så brændende ønsker sig.

Uglies er en interessant bog med en interessant præmis, men jeg fik ikke slået benene væk under mig. Jeg synes at historien var lidt for længe om at komme i gang, men da den så endelig kom i gang, var det faktisk en god historie. Jeg ser frem til at læse de tre andre bøger i kvartetten: Pretties, Specials og Extras.