Winter’s Bone af Daniel Woodrell

Winter’s Bone foregår i Ozark Bjergene (der ikke er rigtige bjerge som sådan) blandt fattige og voldelige white trash familier, der fremstiller crystal meth (crank) i deres køkkener og lever i et nærmest stammeagtigt samfund, hvor der ikke levnes plads til det, som på de kanter opfattes som fejltrin.

Ree Dolly på 16 er bogens hovedperson. En tough cookie, der ikke udadtil lader sig gå på af ret meget. Hun sørger for at hendes to mindre brødre får mad og kommer i skole – og lærer at skyde – og hun sørger også for sin mor, der er sunket hen i en så total apati, at det minder om en psykose. Hendes far, der har været i fængsel utallige gange, er forsvundet. Ikke noget, der som sådan er mærkeligt, for det er sket før, men denne gang er det temmelig alvorligt, idet han har sat familiens hus på spil som kaution. Da han ikke dukker op efter en rum tid, får Ree at vide, at hun og moren og de to småbrødre skal være ude i løbet af kort tid.

Ree kan redde situationen ved at finde sin far – død eller levende, det er sådan set ligegyldigt – og det fører hende rundt til forskellige familiemedlemmer og langt ind i familiens mørkeste afkroge. Det lyder måske som en klassisk krimi, hvor hovedpersonen opdager familiære skyggesider, men der er intet hyggeligt krimi-plot over Winter’s Bone. Det er en ond, voldelig og barsk fortælling, der nærmest virker socialrealistisk. Det er desværre ikke spor svært at forestille sig hvordan livet uspiller sig langt ude i ingenting i USA, hvor fattigdom har præget generation efter generation, og hvor de eneste lyspunkter i Rees liv er de afstressningsbånd, hun hører med lyde fra eksotiske steder og den drøm hun har om at komme i militæret og gøre karriere.

Ondt og isnende og virkelig velskrevet. Læseren føler den kolde og knasende atmosfære. Selvom romanen er kort, er den svær at komme igennem. Hardcore. Bogen er filmatiseret tidligere i år, og kan fås på dvd.

White Trash Cooking af Ernest Matthew Mickler

 

Mad fylder meget. Ikke bare som noget, vi helst skal have hver dag, men også i form af kogebøger, madtillæg, madblogs, superstjernekokke, Michelin-restauranter, Brødrene Prices tv-programmer, forskellige madbevægelser der vinder frem, andre, der går tilbage osv. osv. Old news vil de fleste nok med rette sige. Og madbloggeri er da heller ikke mit “område”, ligesom mad-antropologi heller ikke er noget jeg vil påstå, at jeg ved ret meget om. Men ikke desto mindre har jeg en stor interesse i mad, madlavning, kogebøger og den form for små, lommeantropologiske undersøgelser man kan foretage blot ved at læse kogebøger fra et bestemt sted eller en bestemt periode.

Gamle ugebladsopskrifter er jo guddommelige. Man trækker på smilebåndet og mumler tænk, at vi spiste den slags i 70’erne. Og se lige porcelænet og glassene. På den anden side er Frøken Jensens kogebog stadig i brug mange steder, også uden grin. Jeg har den også selv, Frøken Jensens kogebog tillige med en stor samling af andre kogebøger. Mest i Ramsey, Nigella og Jamie-kategorien, men også fra danske kokkeforfattere og med mange forskellige temaer. Med dansk mad, thaimad, indisk mad, jødisk mad, græsk mad, marokkansk mad, amerikansk mad osv. Jeg nyder at læse i dem alle og indimellem også lave en ret eller to.

Det er dog ikke sådan, at jeg ikke kan gå forbi kogebogssektionen uden at skulle have det sidste nye, for det kan jeg såmænd godt. Men på en nylig rejse til New Orleans faldt jeg dog over en kogebog, som jeg helt sikkert måtte have: White Trash Cooking. Den udkom første gang i 1980’erne og er lidt af en klassiker, genudgivet adskillige gange siden. Og jo, den er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet, men det er skam også en rigtig kogebog, og det er ikke bare pjat . Hør her, hvad forfatteren, Ernest Matthew Mickler skriver i introen om hvad white trash egentlig er:

[…] But the first thing you’ve got to understand is that there’s white trash and there’s White Trash. Manners and pride separate the two. Common white trash has very little in the way of pride, and no manners to speak of, and hardly any respect for anybody or anything. But where I come from in North Florida you never failed to sau “yes ma’m” and “no sir” […] never forgot to say “thank you” for the teeniest favor. That’s the way the ones before us were raised and that’s the way they raised us in the South.

I denne seriøst sjove og fede bog er der opskrifter på bl.a. kogt og stegt egern, stegt possum, grillet alligator-hale og sump-kålstuvning (Swamp Cabbage Stew). Men det er langt fra alt. Her er også de lækreste opskrifter på hvordan man kan tilberede rejer, krabber og andre skaldyr, som der er så rigeligt af af i Sydstaterne. Masser af kager og søde sager.

Og så er White Trash-mad ikke nær så krydret, fed (der er stadig rigeligt med kalorier!) og langtidstilberedt som den anden madkultur, man normalt forbinder med Sydstaterne, Soul Food. I det hele taget er introen særdeles interessant!

Nej, jeg synes ikke stegt egerne lyder lækkert. Og jeg ved heller ikke hvad jeg skal mene om High Calorie Pick Me Up-drinken, der består i at hælde en lille pose peanuts ned i en kold cola, og så drikke og spise samtidig…

Men Tutti’s Fruited Porkettes (svinekoteletter med søde kartofler, ananas og bacon bagt i ovn) lyder lækkert, ligesom Klebert’s Cold Crawfish Soup (blendet krebse eller reje-suppe med løg og kartofler) også sagtens kunne finde vej ind  i mit køkken.

Bogen kan fås på Amazon.

The-Girl-Who-Stopped-Swimming

The Girl Who Stopped Swimming af Joshilyn Jackson

Jackson’s første bog gods in Alabama var fremragende, hendes anden Between, Georgia, halvkedelig. Derfor vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig af hendes seneste The Girl Who Stopped Swimming. Men jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. De sidste sider samt slutningen føltes en anelse tynde, men udover det er The Girl Who Stopped Swimming virkelig anbefalelsesværdig.

Handlingen foregår i Florida, hvor Laurel, der laver kunstneriske quiltede tæpper, lever et noget beskyttet liv i et beskyttet kvarter med sin mand og datter. Hendes mand er en computernørd på det næsten autistiske stadie, hendes søster en meget flamboyant skuespiller, gift med en homoseksuel mand og hendes mor er en sydstatskvinde, der hele sit liv har forsøgt at løsrive sig fra de uhumske forhold, som hun voksede op under i DeLop, som må være en af de mest deprimerende lokaliteter, jeg nogensinde er stødt på i litteraturen. Alle spiller de en rolle i Laurels liv – et liv, der går helt i stykker da hendes datters bedste ven drukner i Laurel’s swimmingpool. Laurel tvinges til at komme ansigt til ansigt med fortidens synder og hemmeligheder, sit nuværende liv, sit ægteskab, sin familie og sin arv fra DeLop. Noget, hun i øvrigt har forsøgt at undgå hele sit liv.
Handlingen er om Pigen, der holdt op med at svømme, men er også om en ung kvinde i 30’erne, som forsøger at få styr på sit liv. Det lyder som en simpel historie, og det er det på en måde også. Men efterhånden som Laurel indser præcis hvad det er, hun må gøre, begynder tingene at ramle for alvor, for under den stille overflade bobler djævelskaben, rådnende og stinkende minder, spøgelser, undertrykte følelser og livet på samfundets laveste trin.

Lyder det som dårlig triviallitt? Det er det på ingen måde. Jeg anbefaler denne bog varmt, og ser frem til Jacksons næste Southern Gothic roman.

Trash

Trash af Dorothy Allison

At Dorothy Allisons barndom har været uhyggeligt rædselsfuld er der ingen, der har læst hendes Bastard out of Carolina, der kan være i tvivl om. Trash handler om både hendes barndom og hendes videre liv. Bogen er en samling af noveller og digte, og nogle af novellerne er meget hård kost. Allison voksede op langt ude på landet i det sydlige USA, hvor tæsk, incest, vold og druk var en del af hverdagen i hele hendes store white-trash familie, der alligevel på en eller anden måde formåede at holde sammen. Som ung søger Dorothy Allison langt, langt væk fra familien, og formår at komme på universitetet og bryde den sociale arv. På uni springer hun ud som lesbisk, og flere af novellerne handler om hendes liv som lesbisk i USA i 1970′erne.
Novellerne kan stå for sig selv, men hænger bedst sammen hvis man læser dem allesammen. Det er som sagt ret stærk læsning og nogle af novellerne er bestemt ikke for sarte sjæle. Allison skriver en lille smule 70′er-agtigt og digtene sagde mig ikke rigtigt noget. Alligevel er det en stærk bog, som jeg egentlig gerne vil læse igen på et tidspunkt.

lille

Lille Mands Død af Daniel Woodrell

Denne bog foregår absolut på USAs skyggeside, en side vi sjældent hører noget om. Vi er i det fattige Syden, hos en white-trash familie på den forkerte side af jernbanesporene. Den handler om Shug, en overvægtig 13 årig knægt, og hans familie. Moderen er fordrukken, men sød over for Shug – så sød at hun faktisk flirter heftigt med ham. Hun flirter også med andre mænd, noget Shug finder afskyeligt og ækelt. Han væmmes ikke selv ved sin mor, men nyder faktisk at hun flirter med ham. Shugs (sted)far er den voldelige stofmisbruger Red, der hader Shug, og tvinger ham til at begå indbrud hos syge mennesker og stjæle deres piller og anden medicin. Hele familien befinder sig på det amerikanske samfunds absolutte bund, og alt forekommer mere end håbløst. Shug må leve med vold, druk og kriminalitet og det er meget svært at se en vej ud. Det er næsten givet på forhånd at det må gå galt på et eller andet tidspunkt. Bogen er kort, sej og meget barsk, men giver et ætsende billede af den amerikanske hvide underklasse. Læs den!

bastard

Bastard out of Carolina af Dorothy Allison

Det kan næsten ikke blive værre end at skulle vokse op som pigen Bone. Bone kommer fra en fattig sydstatsfamilie hvor både druk og slagsmål er en del af hverdagen. Det er ikke hendes nærmeste familie der er de værste, trods alt. Boatwright-familien holder sammen, på trods af alkoholisme, fattigdom og vold, og Bone mangler som sådan ikke kærlighed, og er også, på sin vis, beskyttet af sin familie. Men det er stadig et råt liv, også for Bones mor, den smukke Anney. Da Anney gifter sig med Glenn begynder tingene at se lysere ud, både for Anney, Bone og lillesøsteren Reese. Men efter en tragisk hændelse begynder Glenn at lade sine frustrationer gå ud over Bone, og som historien skrider frem bliver det værre og værre. Historien er tragisk, og det er svært at se en lykkelig slutning i al mismodet. Bogen er delvist selvbiografisk og meget anbefalelsesværdig.