rememberme

Remember Me? af Sophie Kinsella

Jeg kan sagtens finde på at læse en sjov, hurtig chick lit fra tid til anden og har kunnet li’ flere af Kinsellas forrige romaner (der har absolut også være nogle, jeg slet ikke kunne foredrage), så da jeg fornylig skulle ud at flyve i længere tid, og gerne ville have noget let at læse på rejsen, var det nemt lige at snuppe Kinsellas nyeste.

Og det er en let omgang, brygget på den chick lit-opskrift, vi kender så godt: forvirret pige/kvinde midt i tyverne/først i trediverne, der har et (sjovt) kikset liv og ender med at få Mr. Right. Ikke noget galt med den opskrift – jeg er her ikke i et “chick lit er noget lort” ærinde. Som jeg sagde, jeg kan sagtens finde på at læse den her genre fra tid til anden.

Rememer Me? er relativt underholdende, selvom jeg syntes at den var, ja, lidt langt ude engang imellem. Så kan man så sige, at det meste chick lit er ret langt ude, men altså. Det var slet ikke så dårlig en historie, som man umiddelbart kunne frygte. Jeg syntes ovenikøbet, at både heltinden og Mr. Right var charmerende (hvorimod jeg allerede i bog 3 eller 4 blev træt af Becky Bloomwood fra Shopaholic-serien, der blev mere og mere irriterende).

Lexi, der er vores heltinde, vågner op på hospitalet med hukommelsestab og småskrammer efter et trafikuheld. Hun kan ikke huske noget som helst fra sit liv de sidste tre år, hvor det viser sig, at hendes liv åbenbart tog en radikal drejning. Hun er – selvom hun ikke kan huske det – åbenbart gået fra at have levet et almindeligt, kedeligt, gråt London-liv til pludselig at leve et toptunet yuppieliv med designertøj, lækker ægtemand, kæmpe luksuslejlighed, et fantastisk udseende og et super top-job.

Problemet er bare, at Lexi ikke kan huske hvordan hendes liv blev på den måde, og da hun opdager, at hendes gamle venner ikke kan fordrage hende, bliver hun meget nysgerrig for at finde ud af, hvordan og hvorfor hendes liv pludselig ændrede sig. Hvad fanden skete der egentlig?

Det er ok hyggeligt, lidt morsomt, meget letlæst og overraskende nok endte jeg faktisk med selv spændt at vende siderne for at finde ud af hvordan hun blev en succesrig yuppie, gift med en lækker millionær….

En anden slags forfatter ville sikkert have fået noget mere ud af de lidt stereotype problemstillinger i bogen såsom mor/datter-forhold, gift/single-problematikken, rig/fattig osv. Men det her er ikke psyko-ævlebævle, det er chick lit, det er kun for sjov.

Slutningen var temmelig fesen og ikke særlig godt skruet sammen, men jeg kan da sagtens anbefale bogen til en dag på stranden eller noget i den stil. Men det kræver, at man i forvejen er inde i chick lit universet. Hvis ikke, så glem det – så er bogen nok ikke lige det første, man vil række ud efter ;o)