detsomaldrigsker

Det som aldrig sker af Anne Holt

Jeg har tidligere læst et par af Anne Holts Hanne Wilhelmsen-krimier, men Det som aldrig sker er nummer to i noget, der kunne ligne en ny serie med psykologen Inger Johanne Vik og kriminalbetjenten Yngvar Stubø som hovedpersoner. Jeg har ikke læst den første bog, men jeg forestiller mig at det er i den bog, at de to har mødt hinanden. I denne her virker det i alle fald som om, at de er forholdsvis nygifte. Ikke som at de lige har mødt hinanden, men de har begge været gift før.

Inger Johanne er på barsel efter lige have født parrets første fælles barn. Hun har en ældre datter og den nyfødte er ligeledes Yngvars andet barn. På vej til barselsgangen på hospitalet, bliver Yngvar kaldt ud til et gerningssted. En kendt tv-værtinde er blevet slået ihjel på grusommeste vis i sit arbejdsværelse i villaen i et af Oslos fine kvarterer. Der er ingen spor at gå efter. Eller rettere – der er næsten for mange spor. Som om de er lagt ud med vilje. Men politiet kan ikke få hoved og hale i det. Mest af alt leder de efter et motiv, da det umiddelbart set ud som om, at den myrdede tv-vært egentlig levede et ret almindeligt liv uden fjender og den slags, der ellers kunne give motiv til mord.

Sporene bliver hurtigt kolde, og Yngvar får Inger Johanne til at kigge på sagsakterne. Hun er for mange år siden uddannet som profiler af en af FBIs mest berømte profilere, og hun ved en ting eller to om hvordan mordere opfører sig. Hun er både frastødt og tiltrukket af sagen, og som helt nybagt mor er hun også både træt, gnaven og nervøs.

Men hun formår dog at læse sagen igennem flere gang og snart er hun dybt involveret, også mere end hun egentlig ønsker. Hun får øje på detaljer, som politiet har overset eller anset for uvæsentlige og da der sker endnu flere mord, ser det ud som om, at der er en seriemorder løs i Oslos gader. Men tingene hænger stadig ikke sammen. Et eller andet sted er der nogle brikker, der slet ikke passer sammen, og hverken Inger Johanne eller politiet kan sige, hvad det er.

Samtidig følger læseren en anonym kvinde, som vi ved står bag mordene på den ene eller den anden måde allerede fra begyndelsen af bogen. Men vi ved ikke hvorfor og vi ved ikke hvem hun er, selvom vi er inde i hendes hoved helt fra starten.

Bogens slutning irriterede mig en smule og jeg synes, at den var ret svag. Slutningen leder muligvis frem mod en treer, der forhåbentlig kan binde knude på nogle af de løse ender, som jeg synes jeg stod tilbage med.

Men alt i alt ikke nogen dårlig bog, men heller ikke den bedste krimi nogensinde. Den er ikke dårligt skrevet, men dialogen mellem Inger Johanne og Yngvar og nogle gange Yngvars kollega Sigmund er ret træg og faktisk ret trættende. Men igen – det var såmænd en udmærket bog og jeg vil se, om jeg kan finde etteren og se om der er kommet en treer.

Dorte fra DJ’s Krimiblog har også anmeldt Det som aldrig sker. Tjek hendes omtale her.
bip

Blog Improvement Project Uge 2

I anden omgang af The Blog Improvement Project handler det om brainstorming:

People start blogs with lots of content ideas, but as the weeks go by sometimes we start to lose steam (at least, I know I do). That’s why this week’s BIP project is about brainstorming.

Dernæst følger nogle glimrende links, hvor man kan finde brainstorm-ideer, ideer til emne at blogge om osv. Jeg har læst alle indlæggene nu og er egentlig ret inspireret. Læs evt. selv her.

En af de ideer, der omtales, er mind-mapping. Jeg har mind-mappet meget på universitetet og synes nok, at jeg ved hvordan det skal gøres. På den anden side, føles mind-mapping lidt for meget som en pligt og noget, man “skulle” gøre i forbindelse med skriftlige opgaver, speciale og den slags. Jeg er derfor ikke sikker på, at jeg vil bruge den metode til at brain-storme med. Andre måder er friskrivning og “listing”. Listing er lidt som mind-mapping, synes jeg, men føles knapt så “akademisk”. Jeg har allerede “listet” (uden at vide det), da jeg bestemte mig for, at denne blog skulle være om bøger og bogrelaterede emner. Jo, jeg har da indimellem blogget en smule om andet, men det er sådan set stadig mit mål at holde indlæggene på det bog-relaterede. På den ene eller den anden måde. Og til at få ny ideer i den henseende, er listing en rigtig god ide. Jeg har opdaget, at der er mange forskellige emner, jeg kan blogge om og stadig være bog-relateret…

Friskrivning er sikkert et af de bedste værktøjer hvis man ikke kan få gang i skriveriet eller finde på et egnet emne. Jeg bruger friskrivning til daglig på arbejde, men ikke som blogger. Friskriverier er ikke beregnet for andre end den, der har skrevet det, men i mange tilfælde kan man faktisk bruge overraskende meget af det, man har friskrevet. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil bruge friskrivning som et blog-værktøj, men det er faktisk en fremragende ide.

Jeg skriver mere senere om de ideer, jeg har fået indtil videre.
wg3

Weekly Geeks: Uge 2

I denne uge er det Joanne fra The Book Zombie som står for ugens Weekly Geeks. Endnu engang tak til jer, der tager jer tid til at skrive de ugentlige Weekly Geeks indlæg, selvom I garanteret har hamrende travle liv alle sammen.

Nå, men Joanne spørger:

For those who have been with the group, either from the start or joined within recent months, what does being a member mean to you? What do you enjoy about the group? What are some of your more memorable Weekly Geeks that we might could do again? What could be improved as we continue the legacy that Dewey gave us? For those just joining us, why did you sign up for Weekly Geeks? What would you like to see here?
Jeg begyndte på Weekly Geeks tilbage i oktober, så jeg lærte ikke rigtigt Dewey at kende. Men gennem Weekly Geeks har jeg til gengæld fundet så mange interessante blogs, så min blogliste og Google reader er gået fra at bestå af en lille samling blogs til nærmest at svømme over med gode blogs. Men det er ikke engang det bedste. Det bedste ved Weekly Geeks har helt sikker været at møde alle de fantastiske og morsomme bloggere, der er derude. Det er næsten det sjoveste af det hele.
En af de første Weekly Geeks jeg skrev handlede om yndlingsforfattere. Jeg lavede et indlæg om Astrid Lindgren. Det indlæg kan du læse her hvis du gider. Indlægget er kun fra november sidste år, så der er ikke nogen grund til at gentage det her og nu, men engang i fremtiden vil det helt sikkert være en ide.

Personligt vil jeg gerne gøre Weekly Geeks bedre ved at læse (og ideelt set også kommentere) alle indlæg fra bloggere, der deltager i Weekly Geeks de samme uger, som jeg selv gør det. Jeg har ikke nogen ideer til forbedring af Weekly Geeks-formatet lige nu, da jeg synes, at I alle gør sådan et fantastisk arbejde med det.
fiskerne

Casual Classics 2009: Fiskerne af Hans Kirk

Fiskerne er Hans Kirks (1898 – 1962) debutroman. Den udkom i 1928 og var den første danske kollektivroman, altså en roman, der ikke handler om en enkelt person men en hel gruppe. I dette tilfælde er det en gruppe vesterhavsfiskere, som læseren følger fra den dag, de ankommer til deres nye hjem ved Limfjorden og flere år frem.

Fiskerfamilierne fra Vesterhavet har købt herregårdsvand i Limfjorden, lejet små huse og ser frem til et lidt lettere liv end det, de havde som vesterhavsfiskere. Familierne er, med få undtagelser, strengt indremissionske, og to af bogens store temaer er religion og synd. Ikke den milde grundtvigianske af slagsen, men den strenge indremissionske.

Vi følger bl.a. gruppens mest religiøse, den milde Thomas Jensen og hans familie, den ikke-missionske Povl Vrist og hans åbenmundede kone Mariane, ungkarlen Anton Knopper, der gang på gang må kæmpe mod sine utugtige lyster, sladderkællingen og den let skinhellige Tea Røn samt flere andre. I byen, som fiskerne flytter til, bor også den missionske lærer Aaby, den belæste tolder Kock, krofatter Mogensen og den vege præst, som fiskerne og de andre indremissionærer får jaget ud af sognet.

Handlingen strækker sig over flere år. Vinter følges af vår, sommer af efterår og særligt efteråret er vigtigt for fiskerne, for det er her, de sætter åleruser og tjener deres største indtægt. Inden da skal garnene tjæres, pælene hamres i vandet osv. Det er ikke til at tage fejl af, at det er et hårdt liv at være fisker. Imellem fiskeriet læses biblen, man mødes i missionshuset, man prøver at bekæmpe synden (som fx den dans, der foregår på afholdshotellet i byen) og sidst men ikke mindst kæmpes mod indre dæmoner. Som regel ansporet af den strenge religion, fiskerne bekender sig til.

Hvis jeg skal fremhæve en enkelt person i Fiskerne, må det blive Tea Røn. Tea er nysgerrig og sladdervorn og den første til at råbe op, hvis andre har handlet utugtigt eller forbrudt sig mod Jesus. Samtidig må hun erkende over for sig selv, at hun selv har syndet og forbrudt sig, men at hun har fundet frelsen. Det tror hun i hvert fald. Som læser aner man nok, at Tea måske kommer til at smage sin egen sladder-medicin på et tidspunkt.

Jeg har læst Fiskerne flere gange, og det er og bliver en af de mest interessante socialrealistiske romaner. At den er et helvede at komme igennem for fx en gymnasieelev, det forstår jeg sådan set godt. Mange ting virker ligegyldige i vore dage og der er ikke meget action over en gruppe religiøse fiskere fra begyndelsen af det 20. århundrede. Det er desuden et plus at vide en smule om hvordan verden var på det tidspunkt, og her skal jeg da gerne indrømme, at jeg ved betydeligt mere om det end jeg gjorde da jeg gik i gymnasiet. Ikke desto mindre er Fiskerne et hovedværk, der ikke er til at komme udenom, hvadenten man kan lide den eller ej.

Dette er første bog læst i Casual Classics læseudfordringen, og den er samtidig også gældende i Read and Review 2009 udfordringen. Læs mere om Hans Kirk her. Fiskerne har også været vist som tv-serie på DR. Den har jeg desværre ikke set.
dewey-27s_weekly_geeks2

Weekly Geeks er tilbage

Takket være en gruppe af bogbloggere (besøg dem her for at finde vej til deres personlige blogs), er Deweys Weekly Geeks tilbage i blogland. Dewey, der “opfandt” Weekly Geeks (og mange andre bogrelaterede blogaktiviteter) og som var noget af en celebrity i det engelsksprogde døde uventet i slutningen af november sidste år. Så først og fremmest tak til jer, der må have knoklet for at få det nye Weekly Geeks op at stå. Det er både sjovt og en god måde at mindes Dewey på.

Denne første omgang af det nye Weekly Geeks, giver mulighed for at deltage på to forskellige måder. Jeg har valgt denne måde:

In the spirit of the amazing community building that Dewey was so good at, tell us about your favorite blogs, the ones you have bookmarked or subscribe to in your Google Reader, that you visit on a regular basis. Tell us what it is about these blogs that you love, that inspire or educate you or make you laugh. Be sure to link to them so we can find them too.

Jeg har mange yndlingsblogs, særligt på min engelske side. Og jeg finder, heldigvis, hele tiden nye blogs, som jeg lægger på bloglisten, i Google-readeren osv. Da jeg nu er på min danske side, vil jeg fremhæve nogle af de danske blogs, som jeg nyder at læse og som jeg har på enten min blogliste eller i min Google-reader.

Dorte er krimilæser og har lige flyttet en del af sine blogaktiviteter fra Opera til Blogger. Dorte blogger både på dansk og engelsk og jeg har allerede “set” hende rundt omkring på de engelske bogblogs, hvor hun frygtløst har kastet sig ud i udfordringer allerede. Thumbs up for det.

The Escapist, der er på dansk, bestyres af Carsten. Carstens bogsmag er på mange måder meget lig min egen, og jeg glæder mig til at følge med på eskapist-bloggen. Jeg har allerede fået gode ideer til kommende læsning.

Læsehest med tankekrøller læser rigtig mange skandinaviske krimier, men også andre genrer. Jeg har nydt at tjekke Læsehestens indlæg ud og synes altid at det er sjovt, når man har læst de samme bøger, og vi har læst en hel del af de samme bøger.

Nilles Litteratur vender jeg tilbage til gang på gang. Ikke blot skriver Nille nogle fremragende anmeldelser, hun er også et dejligt bekendtskab i blogosfæren, som jeg ovenikøbet har trukket på uden for bøgernes verden. Tak til Nille for det!

Grann har ikke opdateret siden begyndelsen af december, men ikke desto mindre har jeg været omkring bloggen Grann læser bøger masser af gange for at tjekke de gamle indlæg ud. Bloggen er velskrevet og jeg ser frem til flere anmeldelser fra Granns hånd.
goals

Nogle flere mål for Blog Improvement Project

Efter at jeg har browset omkring andre BIP-deltageres forskellige indlæg i går og i dag, er jeg kommet til at tænke på, at jeg nok har nogle flere mål for bloggen end jeg umiddelbart mente i går.

Jeg vil først og fremmest blive bedre til at kommentere på andres blogs. Jeg vil forsøge at undgå (selvom jeg formentlig ikke kan undgå det fuldstændig) at “nøjes” med kommentarer såsom: “det lyder som en god bog” eller “den har jeg også læst” og lignende. Jeg vil gerne gøre mine kommentarer mere personlige, hvilket alt andet lige også må være mere tilfredsstillende for den blogger, man kommenterer hos.

Selvfølgelig er der dage, hvor det at skrive alenlange kommentarer bare ikke lader sig gøre, og da der er flere bloggere, hos hvem jeg gerne vil vise at jeg i det mindste har været forbi, vil jeg sikkert bruge de korte kommentarer til at falde tilbage på. Så det er altså ikke fordi jeg har tænkt mig at skrive en novelle hver eneste gang jeg kommer forbi en blog. Men jeg vil i det mindste prøve at gøre mine kommentarer en smule mere interessant.

Et andet mål er at bestemme mig for at skrive et bestemt antal indlæg pr. uge. For eksempel ved at deltage i nogle af de mange forskellige “weeklies” der er (især i den engelsksprogede blogosfære). Jeg læser ganske enkelt ikke bøger nok til at kunne blogge bogomtaler tre gange om ugen. Jeg kommer til at få meget travlt de næste måneder, og kan først se en ende på det omkring 1. juni. Derfor er det med et vist forbehold at jeg sætter mig det mål at skrive tre bog- eller bogrelaterede indlæg om ugen.

Billedet foroven har titlen goal juve og er fra brugeren pierodemarchisphotostreamflickr.
bip1

Blog Improvement Project Uge 1

For ikke så længe siden bestemte jeg mig for at deltage i The Blog Improvement Project , der køres af Kim fra Sophisticated Dorkiness. Første og sidste mandag i hver måned skriver Kim et indllæg, som på den ene eller den anden måde handler om, hvordan man kan forbedre sin blog, hvad enten man ønsker et nyt look, nyt fokus, blive i stand til at skrive bedre indlæg mm. Jeg har ventet med længsle på den første “udfordring”, og nu er den her! Klik her for at læse hele Kims indlæg.

Den første “udfordring” (hvis man da kan kalde det det) er om at sætte sig nogle mål. Sophisticated Dorkiness linker til en række online artikler der alle handler om blogging og om at sætte blog-mål. Jeg har skimmet nogle af artiklerne og læst et par af dem i mere eller mindre fuld længde. Interessant læsning som jeg kan anbefale alle at tjekke ud. På Problogger blog fandt jeg en liste med spørsgsmål, en blogger kan stille sig selv, når hun/han forsøger at sætte sig nogle nye blogging-mål for 2009.

Tjah. Det er måske lidt mærkeligt at begynde al denne målsætten med at nævne hvad der i hvert fald ikke er mit mål, men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg blogger for sjov. Der er ikke noget med penge eller gratis bøger tilsendt eller klik-på-annoncer eller andet involveret i mit bloggeri. Ikke fordi der er noget galt i at blogge professionelt, men det er altså ikke mit mål.

Men derfor har jeg selvfølgelig alligevel nogle mål for mine blogs her i 2009. For det første vil jeg gerne have en blog der ser pæn ud! Jeg er ganske klar over, at der findes en mængde gratis skabeloner og jeg forsøger at finde den rette og skifter ofte look her på bloggen. Men enten kan jeg ikke forlige mig med udtrykket eller også kan jeg ikke hitte ud af alt det html der skal indføres eller også sletter en ny skabelon hele min blogroll etc. Så det har vist sig mere vanskeligt end som så at finde et nyt look. Jeg har en ide om hvordan bloggen skal se ud: pæn og organiseret uden at blive for nuttet, flere side barer (tre ville være fint) og muligehed for at lave arkiver på en organiseret måde.

Jaja, der er sikkert meget man kan hvis man tager sig tid til at kigge på betjeningspanelet her på Blogger, rundt på nettet eller skiftede til en anden “udbyder”, men det har jeg prøvet, og det var slet ikke nogen succes. Så jeg bliver lidt på Blogger endnu, og vil skifte look on and off for at prøve forskelligt af.

Et andet mål er at få nogle flere læsere. Som jeg har nævnt tidligere, er det forbavsende få bogblogs der findes på dansk. Samtidig er det stort set umuligt at få folk forbi og læse og kommentere. Det har formentlig noget med indholdet at gøre, så mit mål er også at skrive mere interessante indlæg, som folk gider at læse. Det overordnede emne vil dog stadig være bøger og bogrelaterede emner og det i sig selv er måske for dræbende for de fleste? Men jeg har ikke den store trang til at lave en mere personlig dagbogslignende blog, selvom jeg selvfølgelig ikke har noget imod at der smutter lidt personligt ind hist og her.

Julia fra A Piece of my Mind har også skrevet om sine mål for sin blog i 2009.