Det som aldrig sker af Anne Holt er nummer to i en ny serie med psykologen Inger Johanne Vik og kriminalbetjenten Yngvar Stubø som hovedpersoner.

Det er måske i første bog, at de to møder hinanden. I denne her virker det i alle fald som om, at de er forholdsvis nygifte.

De har begge været gift før, og Inger Johanne er på barsel efter lige have født parrets første fælles barn. Hun har en ældre datter, og den nyfødte er ligeledes Yngvars andet barn.

På vej til barselsgangen på hospitalet, bliver Yngvar kaldt ud til et gerningssted. En kendt tv-værtinde er blevet slået ihjel på grusommeste vis i sit arbejdsværelse i villaen i et af Oslos fine kvarterer.

Der er ingen spor at gå efter. Eller rettere – der er næsten for mange spor. Som om de er lagt ud med vilje. Men politiet kan ikke få hoved og hale i det. Mest af alt leder de efter et motiv. Umiddelbart set ud til, at den myrdede tv-vært egentlig levede et ret almindeligt liv uden fjender og den slags, der ellers kunne give motiv til mord.  

Sporene bliver kolde for hurtigt

Sporene bliver hurtigt kolde, og Yngvar får Inger Johanne til at kigge på sagsakterne. Hun er for mange år siden uddannet som profiler af en af FBIs mest berømte profilere, og hun ved en ting eller to om, hvordan mordere opfører sig.

Hun er både frastødt og tiltrukket af sagen, og som helt nybagt mor er hun også både træt, gnaven og nervøs.   Men hun formår dog at læse sagen igennem flere gange. Snart er hun selvfølgelig dybt involveret, også mere end hun egentlig ønsker.

Hun får øje på detaljer, som politiet har overset eller anset for uvæsentlige, og da der sker endnu flere mord, ser det ud som om, at der er en seriemorder løs i Oslos gader.

Men tingene hænger stadig ikke sammen i Det som aldrig sker. Et eller andet sted er der nogle brikker, der slet ikke passer sammen, og hverken Inger Johanne eller politiet kan sige, hvad det er.  

Samtidig følger læseren en anonym kvinde, som vi ved står bag mordene på den ene eller den anden måde. Læseren følger hende allerede fra begyndelsen af bogen.

Men vi ved ikke hvorfor og vi ved ikke hvem hun er. Heller ikke selvom vi er inde i hendes hoved helt fra starten.  

Slutningen er lidt irriterende

Bogens slutning er lidt irriterede mig og en smule svag i forhold til resten af bogen. Slutningen leder muligvis frem mod en treer, der forhåbentlig kan binde knude på nogle af de løse ender, man som læser lidt står tilbage med.  

Alt i alt ikke nogen dårlig bog, men heller ikke den bedste krimi nogensinde. Den er ikke dårligt skrevet, men dialogen mellem Inger Johanne og Yngvar og nogle gange Yngvars kollega Sigmund er ret træg og faktisk ret trættende.

Men igen – det var såmænd en udmærket bog. De øvrige, hvis de findes, skal helt sikkert også læses på et tidspunkt.

Dorte fra DJ’s Krimiblog har også skrevet om Det som aldrig sker. Tjek hendes omtale her.

Vi har skrevet om andre bøger af Anne Holt, for eksempel her.