Risk-of-darkness

The Risk of Darkness af Susan Hill

Dette er tredje bog i serien om kriminalkomissær Simon Serrailer, hans familie, kollegaer og andre i den fiktive engelske by Lafferton. De to første, The Various Haunts of Men samt The Pure in Heart er omtalt her, og jeg vil ikke anbefale at man læser dem i uvilkårlig rækkefølge.

Den forrige bog sluttede uden at der rigtigt blev bundet nogen ender på nogen af handlingsforløbene, og derfor havde jeg store forventninger til denne. Serien markedsføres som krimier, men det fandt jeg ud ikke var tilfældet allerede med den første. Jeg har kaldt bøgerne voksen chick lit, og det er nok det, de er. Blandet med lidt damebladsroman og lidt krimi. Altså måske ikke det bedste kvalitetsstempel i virkeligheden. Og jeg er da også lidt skuffet over den sidste. Persontegningerne er stadig fine, om end de tangerer det stereotype, og stemningen i bogen holder også næsten hele vejen, og tager fint tråden op fra de andre bøger, der også er let melankolske på den britiske måde.

Når det så er sagt, er der egentlig ikke så meget at komme efter. Simon og hans korps af betjente leder stadig efter den kidnapper, der i den forrige bog bortførte drengen David Angus. Da de kommer på sporet af kidnapperede ret tidligt i forløbet, gemmer der sig en overraskelse, men derudover er det så som så med overraskelserne. Meget af bogen handler om personerne omkring Simon, og om hvordan et samfund reagerer på kidnappere og mordere. Der er ikke meget opklaringsarbejde, og hele kidnapperhistorien virker mest som en undskyldning for at skrive om en engelsk by og dens indbyggere på godt og ondt. Og det kan alt sammen være meget godt, men ærlig talt, jeg havde håbet på mere spænding og uhygge og opklaringsarbejde og knapt så meget ævle bævle om livet som småbørnsmor eller kvindelig præst i den engelske kirke. Er ikke ubetinget begejstret for denne bog, men læste den dog til ende, uden at det var decideret en pinsel.
Bones-to-Ashes

Bones to Ashes af Kathy Reichs

Velskrevet og moderat spændende nyeste bog i serien om retsantropologen Tempe Brennan, der arbejder dels i Canada og dels i USA. Handlingen i forrige bog, Break No Bones, foregik i USA, så i denne foregår det (meste) i Canada. Vi skal dog lige en tur på mindernes boulevard, for bogen begynder med Tempes tilbageblik på sin barndoms somre. Dengang hun som halvstor pige mødte den to år ældre franske Evangeline på stranden. I de følgende år mødes pigerne hver sommer, indtil den sommer, hvor Evangeline og hendes søster Obeline, forsvinder ud i den blå luft. Tempe og søsteren Harrys amatørdetektiv-undersøgelser fører ingen steder, og snart efter er det hele glemt.

Men Tempe har ikke glemt det, minderne om Evangeline dukker op engang imellem, hvor Tempe spekulerer på, hvad der egentlig skete den sommer, hvor de to piger forsvandt. Minderne kommer op til overfladen igen, da et ukendt skelet lander på hendes skrivebord kort efter hun er ankommet til Canada. Skelettet stammer fra samme egn som Evangeline, og snart får Tempe mistanke om, at skelettet kan være Evangelines.

Men der er ikke tid til at undersøge gamle skeletter, og slet ikke når man bygger sine mistanker på så spinkelt et grundlag, og Tempe får hurtigt hænderne fulde med mere aktuelle sager om forsvundne piger. Sagerne er dog ikke mere aktuelle end at nogle af dem er flere år gamle, og dermed delvist hører til cold case-afdelingen. Så med detektiverne fra bl.a. denne afdeling for gamle og måske glemte sager, lykkes det alligevel Tempe at sætte undersøgelser i gang, samtidig med at hun rodes langt ind i de mere aktuelle sager om forsvundne piger.

Hendes flamboyante søster Harry og hendes kæreste/ikke-kæreste Ryan kommer hurtigt ind i billedet, og så går det ellers slag i slag, men historien indeholder desværre ikke de store overraskelser, og selvom den er velskrevet er den altså kun moderat spændende. Nogle af de tekniske forklaringer trækker i langdrag, hvilket altid har været problemet med Kathy Reichs bøger. Stadig vældig læseværdig.

Skin-Privilege

Skin Privilege af Karin Slaughter

Har ventet længe på denne fortsættelse i Karin Slaughter’s Grant County serie om børnelægen Sara Linton og hendes eks-mand/ikke eks-mand Jeffrey Tolliver. Endelig kom den, og den var lynhurtigt læst. Spændende. Uhyggelig. Men med en skideirriterende slutning, der gør, at den samlet set ender på en middelgod bedømmelse.

Den iltre og egenrådige kriminalassisten Lena Adams er, igen igen, kommet i knibe, og Sara og Jeffrey prøver at hjælpe. De er endelig blevet gift igen, og er i gang med at adoptere. Deres kærlighed er større end nogensinde, og det bliver flere gange beskrevet, hvordan de hver især ikke kan forestille sig at skulle leve videre uden den anden. Måske er det derfor, at Sara, trods sin modvilje mod Lena Adams, kører med Jeffrey til den lille by Reece, hvor Lena Adams står anklaget for at have stukket ild til en bil. Reece er Lenas barndomsby, og det står hurtigt klart, at det ikke er tilfældigt at hun er lige præcis der, da bilen bliver stukket i brand.

Hvad der er værre for Lena er, at der på bagsædet af den udbrændte bil, findes de forkullede rester af et menneske. Sara er deprimeret, og tilbyder ikke umiddelbart sin hjælp. Hun er midt i en langvarig retssag, hvor hun står anklaget for at have forvoldt en 12-årig drengs død. Men som historien begynder at bevæge sig fremad, vågner hun en smule op til dåd, og tilbyder bl.a. at obducere de menneskelige rester fra bilen.

Imens er Lena ude på egen hånd og lave sine egne undersøgelser. Hun forsøger på flere måder at få Sara og Jeffrey til at blande sig uden om, da hun mener, at det er for farligt for dem at opholde sig i Reece. Hun vil gerne have dem væk inden situationen kommer helt ud af kontrol. Historien beskriver i ækle detaljer hvad der sker med mennesker afhængige af crystal meth, som spiller en væsentlig rolle i hele bogen. Men den handler også om det hårde liv i en lille, landlig by i de fattige sydstater, om familiehemmligheder, der måske/måske ikke er bedst at holde hemmelig forevigt og om hvor vanskeligt det er for udefrakommende at grave sig ind på en provinsbys hemmeligheder. Bogen kan ikke læses uden at kende karaktererne fra de forrige bøger. Hvis man alligevel gør det, vil man formentlig finde dem, karaktererne, endnu mere drøn-irriterende end hvis man kender dem. Slutningen er overraskende og ikke helt afsluttende, så det bliver spændende at læse den næste bog i rækken. Bogen hedder Skin Privilege på britisk engelsk og Beyond Reach på amerikansk engelsk. Det synes jeg er ret interessant – Skin Privilege hentyder til det, som white supremacists i USA mener, at de har, og måske denne titel var for stærk til det amerikanske marked? Der kan også sagtens ligge noget andet bag, det behøver ikke være en eller anden form for politisk korrekthed.
Bogen, der kommer før denne, hedder Faithless, og er omtalt her.
D-C3-A6monens-d-C3-B8d

Dæmonens død af Anne Holt

Forsiden på denne bog er uhyggelig, og det er indholdet sådan set også. Det er nummer et eller andet i norske Anne Holts serie om Hanne Wilhelmsen, der i denne bog er steget i graderne inden for Oslos politi. Jeg kan ikke huske om hun er vicekriminalchef, men i hvert fald er det en stilling, hvor hun skal fungere mere som overordnet end som decideret efterforsker. Og det har hun svært ved at overholde. Hun blander sig i sine betjentes efterforskning, og heldigvis for det, for det er det, hun virkelig kan. Samtidig må hun også balancere sit privatliv, som hun stadig holder hemmeligt for de fleste af sine kollegaer.

Forstanderen på et kristent børnehjem bliver stukket ned på sit kontor på børnehjemmet, samme nat som et af børnene, den overvægtige Olav, forsvinder. Umiddelbart har de to ting ikke noget med hinanden at gøre, men jo mere Hanne Wilhelmsen og hendes efterforskere får gravet i sagen, jo mere smuds dukker der op. Både den pæne forstanderinde og hendes dygtige og engagerede personale viser sig at have flere skeletter i skabene, end efterforskerne aner, og snart sker endnu et dødsfald. Den forsvundne Olav, hvis kuede mor fortæller et sideløbende spor i historien, er muligvis den brik, som politiet mangler for at kunne opklare mordet, men han gemmer sig godt. Da han endelig dukker frem fra sit skjul, viser han sig meget svær at fange for det ellers drevne politi.
Ved slutningen, der gerne måtte have været lidt strammere efter min mening, er det op til læseren selv at bedømme hvem der egentlig er dæmonen i denne krimi!

Plottet er uhyggeligt og ganske godt skruet sammen, og jeg vil helt sikkert læse flere af Anne Holts krimier. Dette er den anden Hanne Wilhelmsen-krimi jeg har læst. Den første er omtalt her.