Hvepsereden af Inger Wolf

Har haft stor fornøjelse af Inger Wolfs tre forrige bøger om Daniel Trokic og hans folk i Århus. Hurtigt læst, spændende plot, godt skrevet. Sidste skud på stammen – Hvepsereden – er for så vidt ingen undtagelse, men der var alligevel småting der gjorde, at jeg ikke var helt fanget denne gang.

Det er op imod jul, og Trokic er egentlig allerede rejst på juleferie i Kroatien, som han stammer fra. Han kaldes dog hjem til vintersure og kolde Århus, hvor en dreng er fundet myrdet med læberne skåret af. Rundt om ham ligger indtørrede hvepse. Det bestialske mord får alle mand på arbejde, morderen skal findes med det samme, også inden han slår til igen. Der er tilsyneladende ikke noget motiv til dette mord og sammen med hvepsene, får det efterforskerne til at tænke i seriemorderbaner.

Sander, der er en succesfuld reklamemand med psykoser, indlægges på psykiatrisk afdeling, men stikker umiddelbart efter af. Han har nogle fornemmelser, han ikke kan sidde overhørig, og læseren fornemmer også, at Sander sidder inde med oplysninger, der kan hjælpe politiet i deres opklaringsarbejdet. Sanders fornemmelser er dog ikke andet end det, og inden han selv føler at han kan gøre noget, er det ting, han skal tjekke.

Læseren følger samtidig morderens tanker, men det er selvfølgelig ikke før de sidste, hektiske sider at læseren får fat i baggrunden for mordet og de løse ender samles. Den halvtrænede krimilæser har nok regnet noget af plottet og løsningen ud inden den præsenteres, men der er alligevel en god del af overraskelsesmomenter i bogen. Glimrende læsning, men jeg savnede mere knald på miljøbeskrivelserne og noget af plottet var i al for høj grad set før (kan ikke rigtigt skrive mere om det uden at afsløre). Sidehistorien med Lisa Kornelius’ døende mor var komplet ligegyldig, og det er decideret utroværdigt at Lisa, der er korpsets skarpe profiler, affejer en af de andre politifolk, der faktisk kommer med nogle gode betragtninger, med, at det er noget lommefilosofi. Det kan hun sgu selv være, og jeg tror, det må være en smutter fra forfatterens side.

sangfuglen

Sangfuglen af Inger Wolf

Sangfuglen af Inger Wolf er den tredje, og så vidt jeg er orienteret også foreløbig den sidste, i serien om kriminalbetjent David Trokic og hans kolleger på stationen i Århus. Jeg håber bestemt at der kommer flere, for krimierne er velskrevne og med gode plot. Sangfuglen er muligvis den, jeg synes mindst godt om – eller også var det bare for meget at læse tre i træk. Måske.

En ung musikstuderende findes død i en park i Århus, og det er med det samme tydeligt, at hun ikke er død på det samme sted. Desuden opstår der også hurtigt tvivl om det var drab eller selvmord, og politiet må i gang med at kulegrave den unge kvindes liv. Der tegner sig et foruroligende billede, der er med til at styrke mistanken om, at hun ikke selv tog livet af sig, men at hun af en eller anden grund skulle skaffes ad vejen.

Sammenlignet med de to tidligere i serien, var plottet en smule for tyndt, og for en erfaren krimilæser var det lidt for let at regne gerningsmaden ud. Hovedpersonerne på politistationen var heller ikke tegnet med nær så fast hånd, som jeg synes, at det har været tilfældet i de to forrige bøger, men alt i alt stadig en god krimi, der snildt kan fylde en god søndag eftermiddag indendørs.

frostogaske

Frost og aske af Inger Wolf

Frost og aske er Inger Wolfs anden bog i serien om Daniel Trokic og Lisa Kornelius fra Århus politi. Den er lige så let og underholdende som den første, som jeg har omtalt i indlægget nedenfor. Emnet er ellers ikke noget let emne: en lille dreng findes stranguleret i en å i Mårslet, og gamle blå mærker tyder på, at han har været udsat for mishandling. Hans forældre kommer i søgelyset, men politiets spor ender blindt, og Trokic må vende blikket mod naboerne og andre, som drengen havde kontakt med.

Den specialestuderende Sidsel passer hus i Mårslet mens hun forsøger at få skrevet på sit speciale. Særligt Daniel Trokic fatter en vis interesse for Sidsel, og han bryder sig ikke om, at hun opholder sig så meget alene i huset.

Lisa Kornelius kommer under et seminar i Amsterdam uventet på sporet af en gammel sag, der kan vise sig at være vigtig i forhold til den aktuelle sag. Og sådan går det glidende gennem hele bogen, der er velskrevet og med et fint plot. God, dansk krimilæsning. Jeg kunne dog bedre lide den første. Men her synes jeg sådan set også at Inger Wolf leverer. God til en regnvejrsaften i sofaen.

sortsensommer

Sort sensommer af Inger Wolf

Faldt helt tilfældigt over Sort sensommer af Inger Wolf forleden dag. Ret skal være ret, jeg har muligvis læst en anmeldelse eller to, men har siden glemt alt om det. Sort sensommer lød til at være en god og hurtig læst krimi, og da jeg trængte til noget lidt lettere (og gerne på dansk) efter Freedom, var det et let valg.

Sort sensommer er Inger Wolfs debut, og den er rigtig velskrevet. Jeg har haft fingre i adskillige krimi-debut’er de sidste par måneder, og det er absolut ikke alle, der har været lige gode eller lige godt skrevet. Eller har kunne fange mig, men det kunne Sort sensommer.

Det er en klassisk kriminalroman, hvor læseren følger politiets opklaringsarbejde, og hvor der gudskelov ikke er alt for meget femikrimi-hørm blandet ind over. Altså, der er en smule, men det skygger ikke for krimibudskabet, så jeg kan leve med at den ene af hovedpersonerne, Lisa Kornelius, er en smule for stereotyp. Men, til Inger Wolfs ære skal det med det samme understreges, at Lisa Kornelius IKKE er journalist. Hun er politiassistent med speciale i IT. Hun arbejder hos politiet i Århus, hvor hendes nærmeste overordnede er den lidt humørsvingende, mørke Daniel Trokic. Men begge personer, samt diverse bipersoner er fint beskrevet, og de virker alt i alt rimeligt troværdige.

En ung kvinde findes stranguleret i skoven, og Århus politi må i gang med at lede efter en morder, der hele tiden er et skridt foran dem. Da Lisa begynder at søge efter spor på offerets computer, får hun sig noget af en overraskelse, ligesom det også viser sig, at de skeletter, der rasler ud af skabet tilsyneladende stikker noget dybere end hvad politiet sådan lige havde forestillet sig.

Sort sensommer er som sagt ganske velskrevet, og jeg hyggede mig i selskab med Daniel Trokic og Lisa Kornelius og de andre politifolk. Ja, faktisk hyggede jeg mig så meget, at jeg har anskaffet de to andre bøger i serien. God og hyggelig krimi og fin debut (den er nogle år gammel, det er bare mig, der er bagefter).