broken

Broken af Karin Slaughter

Jeg er ikke sikker på om Broken af Karin Slaughter er bog 4 i hendes Atlanta-serie eller om det er den sidste nye i rækken i hendes Grant County-serie. Hendes forrige bog genesis, der udkom i 2009 var den første, der blandede karaktererne fra de to serier, og i denne gør hun det så igen. Historien foregår i Grant County, så det er nok mest en Grant County bog, selvom  Agent Will Trent fra Atlanta-serien tropper op i Grant County for at hjælpe Sara Linton.

Sara er hjemme i Grant County for første gang i fire år. Fire år er gået siden hun flyttede, og hun har ikke følt trang til at komme tilbage. Det føler hun egentlig heller ikke nu, men det er Thanksgiving, og hendes gravide søster, der er missionær i Afrika er også kommet hjem til Thanksgiving. Så Sara begiver jeg nølende hjemad. Der er folk i hjembyen, som hun under ingen omstændigheder har lyst til at møde. En af dem er kriminalbetjenten Lena, med hvem Sara deler en mørk fortid.

Sara er ikke mere end lige trådt ind ad døren i barndomshjemmet før hun modtager et mystisk opkald om en unge kvinde, der har begået selvmord. Sara, der tidligere arbejdede som patolog og børnelæge i Grant County, og derfor arbejdede tæt sammen med politiet, har ikke lyst til at blive involveret i noget som har med den lokale politistyrke at gøre. Kort efter modtager hun dog endnu et opkald. Denne gang fra Frank, en af betjentene på stationen, og hun går modstræbende med til at mødes med ham på politistationen, hvor han er rendt i en noget af et problem.

Sara mærker med det samme, at et eller andet er helt galt. Hun stoler ikke på nogen af de lokale betjente, og med et enkelt opkald får hun lov til at få Agent Will Trent fra Atlanta ned til Grant County for at se på den sag, hun uforvarende bliver rodet ind i, og som trækker dybe spor gennem hendes sind. Lillebysamfundet modtager ikke Will med åbne arme. Der er inge, der vil have noget med ham at føre – en smartass-agent fra storbyen. Will er ikke nogen smartass som sådan, og sagen bliver mere og mere kompliceret. Det bliver mere og mere tydeligt for både Sara og Will at der er foregår noget særdeles muggent i Grant County, også i forhold til hele politistyrken.

Broken er en virkelig god historie, en god krimi, men ikke af den hyggelige slags. Det er der nu ingen af Karins Slaughters bøger, der er i hverken Grant County eller Atlanta-serien. Karaktererne er selvcentrerede, lede, voldelige og har sjældent nogen formildende karaktertræk. Jeg er blevet mere og mere venligt stemt over for Slaughters bøger (eller også har jeg bare vænnet mig til dem). Jeg kunne ikke snuppe de første bøger i serien (Grant County), da særligt karakteren Lena drev mig til vanvid. Men serien fastholdt alligevel min interesse så meget, at jeg fortsatte med at læse den. Jeg anbefaler at man læser de første bøger før denne, selvom den sagtens kan stå alene. Der er bare for mange ting, der afslører nogle af de mere grundlæggende plots i de tidligere bøger.

Forlaget Hr. Ferdinand udgiver Karin Slaughters bøger på dansk. Så vidt jeg kan se er det kun de sidste i Grant County-serien, der er udgivet af dette forlag samt alle Atlanta-seriens bøger. De kan alle fås på Saxo.

niceville

Niceville af Kathryn Stockett

Jeg kan godt forstå at Niceville af Kathryn Stockett er blevet en mega-million-bestseller i USA. Ingen tvivl om at den er fremragende skrevet og ingen tvivl om at dens hovedtema (desværre) er eviggyldigt. Jeg var fanget ind af denne bog og nød at læse den.

Om bogen også får bestseller-status i Danmark, skal jeg ikke kunne sige, og selvom temaet er vigtigt, og på mange måder kan overføres på nutidige problemstillinger, så er og bliver det en amerikansk bog. En amerikansk bog, der dykker ned i et af de grumme kapitler i USAs historie. Nu er jeg selv meget fascineret af denne del af USAs historie og af den del af USA, hvor bogen foregår, og det hjælper jo en del på glæden ved at læse bogen. Jeg skal dog ikke på nogen måde antyde, at man skal have særlige interesser for at få glæde af bogen. Slet ikke! Sådan er det jo heldigvis ikke med læsning. Det er bare det med bestseller-potentialet, jeg ikke er sikker på. Vi (danskere) rammes bare ikke ligeså dybt som en amerikansk læser. Eller også er det bare mig, der er kynisk.

Vi er i begyndelsen af 1960’ernes Mississippi. Samfundet er strengt delt op i sorte og hvide, og vi følger særligt to sorte kvinder, Aibileen og Minny, og en hvid kvinde Miss Skeeter. Sorte kvinders lod er at være husholdersker og barnepiger (og det er kun iført deres hvide hushjælpsuniformer, at de fx må handle i hvide supermarkeder) for rige (eller blot middelklasse) hvide familier. Hvis de da er så heldige at have et job i det hele taget. Aibileen arbejder for Miss Elizabeth, der er veninde med Miss Skeeter. Minny arbejder for Miss Walters, som er mor til den tredje veninde Miss Hilly. De tre veninder er i begyndelsen af 20’erne, Aibileen er 50+ og Minny er omkring de 40.

Elizabeth og Hilly er begge gift og har børn, mens Skeeter er mere optaget af at få gang i en journalist-karriere. Da Skeeter kommer tilbage til plantagen efter universitetet, opdager hun, at hendes elskede barnepige og familiens husholderske gennem næsten 40 år, Constantine, ikke er der længere. Hendes mor, der er mest interesseret i at få afsat Skeeter til en passende mand, vil ikke fortælle hvad der er blevet af Constantine, og det nager Skeeter.

Det tre kvinder mødes en gang om ugen for at spille bridge, og det er ved en af disse lejligheder, at Skeeter hører Hilly plædere for, at deres farvede barnepiger/husholdersker ikke skal bruge toiletterne inde i huset, men have deres eget, separate lokum uden for. Farvede personer bærer jo på alskens sygdomme, de kan overføre til de hvide. Noget skurrer for første gang i Skeeters ører. Hillys snak bliver over tid mere og mere racistisk (selvom Hilly selv ikke opfatter det som sådan), og Skeeter trækker sig langsomt ud af gruppen, i hvert fald mentalt. Hun begynder at snige sig til at tale med Aibileen, selvom de begge er på farlig grund. En velhavende, hvid kvinde har ikke noget at gøre med en farvet hushjælp, medmindre det er i et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

Efterhånden vokser en endnu mere farlig ide frem hos Skeeter, og den kan kun sættes i værk med Aibileens og Minnys hjælp. Samtidig med at ideen tager form, følger vi de tre kvinders liv med mænd, børn og manglen på samme, i dette opdelte samfund i de amerikanske sydstater i 1960’erne. Det er så eksotisk for mig som foregik det i Japan eller i den afrikanske jungle, men det værste er egentlig, at det er under 50 år siden. Jeg var som sagt fanget af Aibileen, Minnys og Skeeters historier, og jeg kan på det allervarmeste anbefale bogen. Uden at jeg helt forstår hvorfor det har en negativ klang, så ligger ordet “kvindebog” mig lige på tungen, og så ved vi alle, at det er noget nær kiosklitteratur. Sådan må det dog ikke opfattes, for det mener jeg på ingen måde. Jeg er bare ikke sikker på, at der er ret mange mænd, der gider læse denne bog, på trods af at den har fine, litterære kvaliteter.

Bogen hedder The Help på originalsproget, og jeg kan godt forstå at den har fået titlen Niceville på dansk. Det passer faktisk vældig godt, og en titel der var mere direkte oversat, ville ikke have givet nogen mening i forhold til bogens tematik. Bogen kan købes på både engelsk og dansk hos Saxo.

graffitimordene

Graffitimordene af Varg Gyllander

Graffitimordene af Varg Gyllander er den første i en planlagt serie på 10(!) om retsteknikeren Ulf Holz og hans kollega Pia Levin. Ulf og Pia er dem, der kommer ud på et gerningssted og støvsuger fibre, laver ballistiske undersøgelser på kugler osv. Sådan lidt CSI-agtigt. Egentlig har de ikke noget med opklaringsarbejdet at gøre, men bliver alligevel hvirvlet ind i den mystiske sag om den unge Jenny Svenssons død. De retstekniske undersøgelser besværliggøres af at Jenny er blevet skudt i et springvand, og fordi vandet derfor har fjernet alle spor.

Det bliver derfor lidt af et sejt træk for Ulf og Pia at komme i gang med sagen, og inden de rigtigt får begyndt, sker der et nyt mord, der tilsyneladende ikke har noget med Jennys død at gøre. En graffitimaler bliver skudt under et natlig graffiti-togt, og sporene begynder at pege i én bestemt retning. Efterforskningslederen er ikke ubetinget begejstret for Ulf Holz’s nogle gange utidige indblanding i sagen, men Ulf og Pia fortsætter deres arbejde ufortrødent, og får faktisk også en ung praktikant med på holdet i løbet af sagen.

Historien er ganske glimrende fortalt, om end den visse steder forekom en smule langtrukken. Personerne føles endnu ikke helt gennem-udviklede, men det er der ikke noget at sige til, hvis de skal have tid til at udvikle sig gennem de næste 9 bøger. Nummer to er allerede udkommet, og denne krimi kan anbefales til alle krimifans. Serien tyder i alle fald godt.

Graffitimordene kan købes hos Saxo.

entorni-C3-B8jet

En torn i øjet af Julie Hastrup

En torn i øjet er Julie Hastrups debutkrimi med hovedpersonen Rebekka Holm, kriminalbetjent på rejseholdet. Rebekka nyder sit liv, og får stor arbejdsmæssig tilfredsstillelse på rejseholdet. Allerede på de første sider aner man dog, at noget i hendes tidligere liv ikke er som det skulle være, og man aner også, at det har noget med barndomsbyen Ringkøbing at gøre. Så da Rebekka bliver kaldt til netop Ringkøbing for at opklare mordet på den unge, kvikke, søde og smukke Anna Gudbergsen, ved læseren, at der er lagt op til både krimi og opgør med barndommens dæmoner.

Anna Gudbergsen er blevet banket ihjel på vej fra diskotek en sensommermorgen, og det bestialske mord ryster hele byen. Den ældre retsmediciner kan huske et lignende mord, men det ligger så langt tilbage i tiden, at der ikke er nogen som umiddelbart regner det for en forbindelse. Rebekka ankommer en anelse modstræbende til Ringkøbing, hvor hun heldigvis hurtigt finder fælles fodslag med kriminalbetjenten Michael Bertelsen. Sammen må de i gang med forhør og mistænkte, og listen vokser jo mere de to får gravet i Annas fortid. Her er mistænkte nok, for det viser sig selvfølgelig hurtigt, at ikke alt er som det ser ud på overfladen, og både byens frikirke, gamle veninder og en ældre gymnasielærer kommer under lup. Men igen må vi konstatere, at ikke er alt er som det ser ud, og jagten på morderen bliver hurtigt meget intens, især efter deres hovedmistænkte stikker af.

Samtidig må Rebekka gøre op med sin fortid, der i særlig grad involverer hendes mor, som hun stort set ikke har talt med de sidste 19 år.

En torn i øjet er, for en debut, ganske underholdende, og jeg vil gerne læse mere om Rebekka Holm. Det er ikke pænt at sige det, men jeg syntes nu også at plottet var en smule forudsigeligt. Men Julie Hastrup har masser af tid til at skrive sig ind på Rebekka Holm, og jeg vil formentlig læse den nyeste på et eller andet tidspunkt. Bogen er hurtig læst og jeg var fint underholdt.

Dorte H har anmeldt En torn i øjet her.

En torn i øjet kan fås på Saxo. Jeg fik mit eksemplar med et ugeblad.

det-der-er-mit

Det der er mit af Anne Holt

Det der er mit af norske Anne Holt er den første bog om juristen Inger Johanne Vik og kriminalbetjenten Yngvar Stubø. Jeg har allerede læst nummer to: Det som aldrig sker. Denne her fandt jeg i den lokale brugs i sommerlandet, og snuppede den med i kurven i håb om en hurtig og letlæst sommerferiebog. Og jeg synes helt sikkert, at Anne Holt leverer varen med denne bog, Jeg læste den i løbet af ganske kort tid, og både plot, dialog og karakterudvikling er rigtig godt skrevet.

En lille pige forsvinder, og på trods af hendes fars søgen forbliver hun sporløst forsvundet. Yngvar Stubø kommer på sagen, og da flere børn begynder at forsvinde, er der ingen tvivl om, at det er en serie-kidnapper, der er på spil. På samme tid bliver Inger Johanne kaldt til en ældre, syg kvindes hjem. Her får hun en fantastisk historie serveret om dengang kvinden arbejdede i det norske fængselsvæsen. Hun har haft masser af sager gennem hænderne, og nu da hun ligger for døden, er det magtpåliggende for hende at få Inger Johanne til at undersøge den sag, hun aldrig har kunnet glemme, og som hun ikke følte blev afsluttet på tilfredsstillende måde.

Senere ser Yngvar Inger Johanne i et debatprogram på tv (det her er bogen, hvor de møder hinanden. I Det som aldrig sker har de mødt hinanden, så jeg er som sædvanlig kommet lidt bagvendt ind i serien), og opsøger hende personligt. Han vil gerne have at hun hjælper med sagen om de forsvundne børn, da Inger Johanne tidligere, i sin ungdom, har arbejdet for FBI. Yngvar mener, at hendes indsigt i profilering kan være en hjælp i kidnapningssagen, som er svær at komme til bunds i.

Anbefales til krimifans. Kan købes på Saxo.

Plague-Year

Plague Year af Jeff Carlson

Plague Year af Jeff Carlson er den første bog i en trilogi. Det er en post-apokalyptisk historie om forfejlet nanoteknologi, der har udryddet det meste af verdens befolkning, undtagen de få, spredte overlevende plus en gruppe forskere, der sidder og kukkelurer på en rumstation. Forskerne har siddet der fra før nano-pesten brød ud, og har svævet rundt i rummet i et år. De er ved at være noget rastløse og vil tilbage til jorden for at hjælpe med at finde en helbredelsesmetode.

Det hele begyndte da nogle forskere udviklede en nanoteknologi, der skulle kunne helbrede kræft. På en eller anden måde gik der noget galt i det tekniske, og de mikro-makro små nano-botter (de hedder nanobots på engelsk, og jeg aner ikke hvad det er på dansk!) endte med at angribe alle mennesker og æde dem op indefra på få dage. I løbet af ingen tid spredtes denne pest over hele verden. Der er bare lige det, at nano-botterne ikke kan overleve højder på mere end 10.000 fod. Og derfor finder vi på toppen af et Californisk bjerg en gruppe overlevende, som efter et år med sult, kulde og sporadisk kannibalisme er desperate for at finde en vej ned og ud og en måde at slippe for at blive angrebet af nano-botterne.

Vi følger også mandskabet på rumstationen og deres kamp for at overtale den midlertidige amerikanske nødregering til at komme tilbage til jorden og hjælpe med at slå nano-botterne tilbage.

Der er flere hovedpersoner i denne historie, og selvom karakterbeskrivelserne og karakterudviklingen lod noget tilbage at ønske og selvom plottet strittede i alle retninger, så var det “værste” i denne bog nok, at jeg ikke fattede halvdelen af den. Der er ALT for meget teknisk nanoteknologi og rum-space-computer-snak, og det gik decideret henover hovedet på mig. Det KAN have noget at gøre med sproglige barrierer, siden jeg læste Plague Year på engelsk. 

Men ok, den sidste tredjedel af bogen var faktisk rigtig god, og jeg har faktisk allerede bestemt mig for at læse den næste i trilogien, så helt dårlig var denne jo så altså ikke…

Plague Year er ikke oversat til dansk, men kan fås på engelsk hos Saxo.

i-can-see-you

I Can See You af Karen Rose

I Can See You er den første roman af Karen Rose, jeg har læst. Det ser ud som om der er en forløber for denne, bogen Don’t Tell som også har Eve Wilson som hovedperson. Jeg vidste ikke at der var en tidligere bog, og troede at alt det, der fortælles om Eve blot hørte med til denne historie. Men det er altså noget der er sket i en tidligere. Det forstyrrede ikke læsningen af denne nævneværdigt.

Eve er en ung kvinde midt i tyverne, der bor i Minneapolis. Hun arbejder i en bar om aftenen og er ved at skrive speciale i psykologi om dagen. Hun er en såret kvinde, bogstavelig talt, og har ikke haft det letteste liv indtil nu. Hun arbejder stadig med forskellige traumer og en dramatisk fortid, men tingene er begyndt at se lysere ud. Ikke kun fordi tiden læger alle sår, men også ford Eve arbejder hårdt på at genopfinde sig selv.

Hendes psykologispeciale handler om online spil og om hvordan folk med lavt selvværd kan træne sig op til at få mere og bedre selvværd ved at spille online. Hun er en smule nervøs fordi nogle af hendes testpersoner er begyndt at vise en adfærd, der tyder på at de er blevet afhængige af at spille i denne virtuelle verden, som i bogen hedder Shadowland. Jeg tænker, at det er en online verden a la Second Life, som jeg dog ingen erfaring har med selv. Prøvede at downloade det, men fejlede. Så jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad det egentlig er for noget. Men afhængig kan man åbenbart blive, og Eve er nervøs.

Da en af hendes testpersoner, Martha, bliver myrdet, kommer Minneapolis’ Hat Squad på banen. Detektiverne kaldes for Hat Squad fordi de bærer fedoraer. En af detektiverne er den meget sexede og lækre Noah Webster, som også er en mørk sjæl med en dunkle fortid. Eve befinder sig pludselig midt i opklaringen af mordet, da hun har adgang til Martha’s online liv. Alligevel ser det ud som om at morderen hele tiden er ikke bare et, men to eller tre skridt foran Eve og The Hat Squad.

Jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg var rigtig godt underholdt af (det meste af) denne bog, og synes, at den er ganske godt skrevet. Og så alligevel. Der var sgu ting og detaljer som irriterede mig vanvittigt. Først og fremmest er Eve og Noah så gode og rigtige, at det halve kunne være nok. Særligt Eve, om end forfatteren har været så venlig at lade Eve bruge bandeord indimellem – hun forekom dog stadig at være meget endimensional i al sin strålende godhed. For det andet, irriterede det mig grænseløst med den dårligt skrevne og gennemgribende kedelige lovestory, der skulle udfoldes mellem mordopklaringen. Come on!!! Hvis jeg vil læse hot romance, køber jeg en sexet kærlighedsroman. Det skidt hører bare ikke hjemme i krimier! Og slet ikke når det er skrevet så Barbara Cartland-agtigt.

Jeg har mistanke om at Karen Rose’s krimier er bygget over samme krimi/sexet romance-læst, men jeg kunne på trods af dette og på trods af min irritation godt finde på at læse andre af hendes bøger. Bare ikke lige nu.

Karen Rose’s bøger er ikke oversat til dansk, men kan købes hos Saxo på engelsk.