Det der er mit af Anne Holt

Det der er mit af Anne Holt er den første bog om juristen Inger Johanne Vik og kriminalbetjenten Yngvar Stubø. Nummer to: Det som aldrig sker, er omtalt her.

Norske Anne Holt leverer absolut varen med denne bog. Alt fungerer, og både plot, dialog og karakterudvikling er rigtig godt skrevet.

En lille pige forsvinder, og på trods af hendes fars søgen forbliver hun sporløst forsvundet. Yngvar Stubø kommer på sagen, og da flere børn begynder at forsvinde, er der ingen tvivl om, at det er en serie-kidnapper, der er på spil.

På samme tid bliver Inger Johanne kaldt til en ældre, syg kvindes hjem. Her får hun en fantastisk historie serveret om dengang kvinden arbejdede i det norske fængselsvæsen.

Hun har haft masser af sager gennem hænderne, og nu ligger hun for døden. Derfor er det magtpåliggende for hende at få Inger Johanne til at undersøge noget. Nemlig den sag, hun aldrig har kunnet glemme, og som hun ikke følte er afsluttet på tilfredsstillende måde.

Senere ser Yngvar Inger Johanne i et debatprogram på tv (Det der er mit er bogen, hvor de to møder hinanden), og opsøger hende personligt.

Han vil gerne have at hun hjælper med sagen om de forsvundne børn, da Inger Johanne tidligere, i sin ungdom, har arbejdet for FBI. Yngvar mener, at hendes indsigt i profilering kan være en hjælp i kidnapningssagen. Den er svær at komme til bunds i.

Anbefales til krimifans. Kan købes på Saxo. Her er det muligt at streame den som e-bog eller eller downloade den som lydbog gratis, hvis man er med i fordelsprogrammet Saxo Premium.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *