Forskerne har siddet der fra før nano-pesten brød ud, og har svævet rundt i rummet i et år. De er ved at være noget rastløse og vil tilbage til jorden for at hjælpe med at finde en helbredelsesmetode.

Det hele begyndte da nogle forskere udviklede en nanoteknologi, der skulle kunne helbrede kræft. På en eller anden måde gik der noget galt i det tekniske, og de mikro-makro små nano-botter endte med at angribe alle mennesker og æde dem op indefra på få dage. I løbet af ingen tid spredtes denne pest over hele verden.

Plague Year på grund af nano-botter

Der er bare lige det, at nano-botterne ikke kan overleve højder på mere end 10.000 fod. Og derfor finder vi på toppen af et californisk bjerg en gruppe overlevende. Efter et år med sult, kulde og sporadisk kannibalisme er de desperate for at finde en vej ned og ud og en måde at slippe for at blive angrebet af nano-botterne.

Vi følger også mandskabet på rumstationen og deres kamp for at overtale den midlertidige amerikanske nødregering til at komme tilbage til jorden og hjælpe med at slå nano-botterne tilbage.

Der er flere hovedpersoner i denne historie. Karakterbeskrivelserne og karakterudviklingen lader noget tilbage at ønske. Plottet stritter i alle retninger. Men det værste er at man ikke fatter halvdelen af, hvad bogen handler om. Der er ALT for meget teknisk nanoteknologi og rum-space-computer-snak, og det vil gå henover hovedet på enhver, der ikke er inde i netop dette særlige sprog.

Men ok, den sidste tredjedel af bogen var faktisk rigtig god.

Plague Year af Jeff Carlson er ikke oversat til dansk, men kan fås på engelsk hos saxo.com.