Pandekagehuset af Carin Gerhardsen er en letlæst og hyggelig lille krimi i den svenske genre. Ikke så meget femikrimi som andre af hendes forfatterkollegaer. Men bedre skrevet end Camilla Läckberg, men ikke en bog der vælter læseren omkuld.

Bogen er i øvrigt Gerhardsens debut, og selvom læseren skam er udmærket underholdt, er der godt nok intet nyt under krimisolen.

En række 44-årige, der alle har gået i den samme klasse i børnehaven hos den samme frøken, myrdes på bestialsk vis i løbet af ganske kort tid. Den fredsommelige familiefar kriminalkommissær Sjöberg skal lede efterforskningen sammen med sit team. Det er politisk korrekt sammensat. Og består naturligvis af både en libanesisk indvandrer, en yngre kvinde med masser af ben i næsen og et par gammelsvenske gutter af den joviale skole.

Samtidig følger vi  Thomas, der lever et særdeles ensomt liv med mange og dybe ar på sjælen. Ar, som han pådrog sig allerede som barn, hvor han var et meget hårdt ramt mobbeoffer. Vi er også med i morderens dagbog, og vi følger hvordan morderen bliver mere og mere brutal.

Og så skal vi også lige have en ekstra sag ind på bordet, en sag, som den kvindelige kriminalbetjent Petra bliver blandet ind i på et meget personligt plan. Denne linje i plottet er langt den tyndeste, og lige den del bliver der ikke bundet nogen ordentlig knude på.

Alt i alt en hyggelig lille krimi uden de store armbevægelser. Og så undrer titlen en smule.

Pandekagehuset af Carin Gerhardsen er den første i en længere serie om Sjöberg og hans team. Læs mere om forfatteren her.

Indlægget er oprindeligt udgivet den 3. juni 2010. Opdateret med nye links den 23. juli 2020.