Natchez Burning Trilogien af Greg Iles består af titlerne Natchez Burning, The Bone Tree og Mississippi Blood. De er ikke udkommet på dansk. Dette er en samlet omtale af alle tre bøger.

Greg Iles’ bøger om anklageren/forfatteren/borgmesteren Penn Cage foregår eller tager udgangspunkt i byen Natchez i Mississippi. Vi har skrevet om flere af dem. Den første, The Quite Game, kan du læse mere om her, den anden i serien, Turning Angel, her og den tredje, The Devil’s Punchbowl, her. Det er ikke absolut nødvendigt at læse de første før man går i gang med Natchez Burning-trilogien. Det vil dog helt sikkert hjælpe i forhold til persongalleriet og faktisk også i forhold til temaet i trilogien.

En smule viden om amerikansk historie

Det overordnede tema i trilogien er Sydstaternes – og særligt Mississippis – blodige og racistiske fortid. Det er i hvert fald dér, vi begynder i den første bog. Nemlig i Natchez under de heftige borgerrettighedskampe, der bølgede i 1960’ernes USA.

Borgerrettighedskampen i Sydstaterne i 1950’erne og 1960’erne var en vigtig periode amerikansk historie. Der blev kæmpet for lige rettigheder og afskaffelse af racemæssig ulighed og diskrimination. Denne kamp fokuserede især på at bekæmpe de systematisk racistiske love og den praksis, der var udbredt i Sydstaterne og kendt som Jim Crow-lovene.

Jim Crow-lovene blev indført efter borgerkrigen og blev brugt til at opretholde racediskrimination og opdeling mellem hvide og sorte i samfundet. Lovene omfattede forskellige former for segregation, hvoraf den mest synlige var adskilte faciliteter som skoler, offentlige transportmidler, toiletter og restauranter til hvide og sorte mennesker.

Borgerrettighedskampen bliver mere organiseret

I begyndelsen af 1950’erne blev den borgerrettede bevægelse i Sydstaterne gradvist mere organiseret og aktiv i. En nøglebegivenhed var retssagen Brown vs Board of Education i 1954. hvor den amerikanske Højesteret besluttede, at “særskilte, men lige” faciliteter ikke kunne være forfatningsmæssigt gyldige i offentlige skoler. Denne afgørelse blev anset for at være et vendepunkt i kampen mod racemæssig ulighed og inspirerede til yderligere handling.

I 1955 blev Montgomery Bus Boycott (Montgomery Busstrejke) et symbol på den ikke-voldelige modstand mod segregation. Strejken blev udløst af Rosa Parks, der nægtede at afgive sin plads i en bus til en hvid passager. Boykotten varede i næsten et år og førte til en væsentlig ændring af busselskabets segregationistiske politikker.

Freedom Rides

I 1960’erne blev kampen for borgerrettigheder i Sydstaterne yderligere intensiveret. Demonstranter gennemførte ikke-voldelige aktioner som sit-down-strejker, fredelige demonstrationer og “Freedom Rides” (frihedsbusser) for at protestere mod segregation og opfordre til integration. Blandt de mest kendte organisationer var Southern Christian Leadership Conference (SCLC), dannet af Martin Luther King Jr., og Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC), der var en ungdomsorganisation.

I 1963 kulminerede kampen i Sydstaterne med March on Washington for Jobs and Freedom, hvor Martin Luther King Jr. holdt sin berømte I Have a Dream-tale foran hundredtusinder af mennesker. Marchen var en milepæl i bestræbelserne på at sikre lige rettigheder, og den lidt senere førte den til at man vedtog Civil Rights Act of 1964 i 1964.

Civil Rights Act

Civil Rights Act of 1964 forbød diskrimination baseret på race, farve, religion, køn og nationalitet. Loven omfattde også bestemmelser om desegregation af offentlige faciliteter. Senere, i 1965, blev Voting Rights Act vedtaget for at beskytte afrikansk-amerikaneres rettigheder til at stemme. Ved den lejlighed afskaffede man blandt andet tests og særlige skatter, som tidligere var brugt for at undtrykke sorte ved valg.

Borgerrettighedskampen i Sydstaterne i 1950’erne og 1960’erne var afgørende for amerikansk historie. Det lykkedes at ændre love og man påbegyndte processen med at overvinde den institutionelle racisme. Kampen bidrog også som inspiration til senere bevægelser for retfærdighed og lighed både i USA og globalt. Om det så er lykkedes, er en anden debat.

Tilbage til Natchez Burning

Penns far, Tom, er ung læge i byen, og engagerer sig i sin lægegerning, byen og i at stifte familie. Via sin lægegerning kommer han i kontakt med alle samfundsgrupper i byen, også den sorte del af befolkningen. Samtidig følger vi den voldelige og ekstremistiske gruppe The Double Eagles. Det er en gruppe, der er endnu mere voldelige og brutale end selv Ku Klux Klan. En dag behandler Tom én af gruppens ledere, der kommet slemt til skade, en anden aften behandler han et medlem af borgerrettighedsbevægelsen. Disse handlinger bliver startskuddet til nogle begivenheder, der kommer til at præge hele Toms liv.

Der er mange ting at holde styr på, og har man ikke bare en smule viden om nyere, amerikansk historie, vil siderne ret hurtigt begynde at føles lidt lange. Bøgerne ér spændende, og der er fuld fart på fra begyndelsen, men kernepublikummet er den amerikanske læser.

Fortiden indhenter nutiden

Da vi efter mange sider lander i nutiden, har fortiden indhentet Tom, og han må i al hast flygte fra byen. Der er nogle ting, som han må løse; ting som kun han kan løse. Ting, der har med fortidens synder at gøre, og som han på ingen måde ønsker sin søn, Penns, hjælp til. I stedet indkalder Tom en god, gammel ven og sammen forsøger de at løse Toms problemer. Det går ikke umiddelbart godt. Nettet strammes mere og mere om Tom og hans hjælper, mens Penn – der er borgmester i Natchez – også har travlt med den del af sit liv. Hele familien, der inkluderer Penns kæreste, journalisten Caitlin, Penns datter Annie og Penns mor, er ude af sig selv over Toms forsvinden.

Double Eagles lever stadig

Mændene i ekstremistgruppen lever stadig. De er blevet ligeså gamle som Tom, og deres sønner og i visse tilfælde deres sønnesønner, har overtaget mange af de gamles stafetter. Men de gamle lever som nævnt endnu. Og de er slet ikke færdige med at være racistiske og voldelige. Sønnerne har i flere tilfælde almindelige jobs, for eksempel i politiet, hvilket heller ikke er uden problemer. Ret hurtigt er læseren rodet ind i en lang række af vilde probelmstillinger, som ikke bliver færre, jo længere man kommer i Natchez Burning trilogien. Mafiaen, regeringen, lokalpolitikere, ja selv skuddrabet på John F. Kennedy er elementer i trilogien, som strækker sig langt ud i mange kroge. Det sagt, så holder trilogien sig dog hele tiden nogenlunde på sporet: det er Toms flugt, der er hovedhistorien. Og alt det, denne flugt sætter i gang, er så trilogiens øvrige spor. Der er nok at holde styr på, men det er ikke som sådan svær eller vanskelig læsning, og temaer som for eksempel familie, brødre, venskaber og meget andet, er også bærende elementer i trilogien.

Mange personer i Natchez Burning trilogien

Hver bog i trilogien er 7-800 sider lang. Derfor siger det sig selv, at som handlingen skrider frem, møder læseren mange personer. Det er altså ikke kun Tom, Penn, den nærmeste familie og The Double Eagles, som vi følger. Der kommer flere til hele tiden. Det er ikke vanskeligt at holde styr på, men der er ikke nogen tvivl om, at trilogien er for lang. Hver bog kunne sagtens have været måske så meget som 200 sider kortere uden at det ville have gjort noget. Læser man dem en-to-tre i rap, er man nok også endnu mere tilbøjelig til at synes, at de er for lange. Men de er underholdende, og der sker masser af overraskende ting i løbet af de tre bøger. Så de kan – med forbehold for, at man vil finde dem lidt for lange – sagtens anbefales. Det er hermed gjort.

Link her til Natchez Burning, The Bone Tree og Mississippi Blood.