Dødsenglen af Sara Blædel

Dødsenglen af Sara Blædel er den nyeste i serien om Louise Rick. I denne bog bliver hun blandet ind i en gammel forsvindingssag.

En ung kvinde er forsvundet under en ferie i Spanien, og kvindens mor henvender sig fra tid til anden til politiet for at høre nyt. Sagen er som sådan henlagt uden egentlig at være det, og Louise får lov til at tage tråden op.

Samtidig er læseren udmærket klar over, at kvinden forlængst er slået ihjel og under en form for udstopning hjemme i psykopatens kælder.

Sideløbende kører et spor med en særlig glasmosaik fra en gammel kirke i Polen, som har været i en af Roskildes rigmandsfamilier eje i et par generationer. Rigmandsfamiliens pater familias mødte vi på Hawaii i den forrige bog, Hævnens gudinde. Her opholdt Louises veninde Camilla sig med sin søn.

Det er også her hun møder denne rigmand, der skjuler sig fordi han mener, at hans kone er blevet slået ihjel. Rigmandens to børn rives i Dødsenglen om arven og glasmosaikken, da de tror, at faderen også er død. En tredje søn bor i USA og har meldt sig helt ud af rivegildet.

Dette lyder måske forvirrende, men det er det egentlig ikke. Bogen er meget hurtigt læst, men plottet uendeligt tyndt. Lidt skuffende, for Sara Blædel skriver virkelig godt.

Læs også anmeldelser af Dødsenglen af Sara Blædel på saxo.com her.

One thought on “Dødsenglen af Sara Blædel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *