Brooklyn Dårskab af Paul Auster

Brooklyn Dårskab er en af de Paul Auster-romaner, jeg er fan af. Jeg er stor fan af alle Paul Austers romaner, og bliver altid fanget af den sære tone, de mange litterære henvisninger og de underlige skæbner, der altid befolker hans historier.

Brooklyn Dårskab

Brooklyn Dårskab er næsten for let om hjertet i forhold til tidligere værker. Nathan Glass er pensioneret forsikringsmand, lungecancerpatient og fraskilt med et anstrengt forhold til sin datter.

Han flytter tilbage til barndommens Brooklyn for at vente på at dø. Her får han hurtigt etableret en rutine. En del af denne rutine indebærer spisning på en diner, hvor der arbejder en køn servitrice, som han bliver lun på. Om aftenen skriver han små og store historier om sin egen og andre menneskers pinlige oplevelser og generelle dårskab.

Den fallerede litteraturstuderende

Men der bliver hurtigt vendt op og ned på rutinen og den lidt triste venten på at dø, da Nathan støder på sin nevø Tom, en falleret litteraturstuderende. Han møder også Toms arbejdsgiver Harry, der ejer en forretning, der sælger antikvariske bøger. Nathan bliver viklet ind i deres liv, og historien tager yderligere fart da pigen Lucy, Toms niece, pludselig dukker op. Lucys mor, Toms søster, er intet sted at finde, og Lucy vil ikke sige noget.

Som sædvanligt i Austers bøger er det tilsyneladende tilfældigheder der styrer begivenhedernes gang.  Brooklyn Dårskab er næsten en hygge-bog, der ikke er nær så indviklet at læse som andre af Austers romaner.

Hele Paul Austers forfatteskab er oversat til dansk, og Brooklyn Dårskab kan fås hos blandet andet Saxo.

Indlægget er oprindeligt udgivet d. 7. august 2006. Det er redigeret med blandt andet nye links og rettelse af stavefejl d. 6. januar 2019.

4 thoughts on “Brooklyn Dårskab af Paul Auster

  1. Super spændende side du her har gang i 🙂 Jeg synes at det er spændende at følge med i hvad du læser……….
    Jeg er desværre aldrig kommet i gang med at læse noget af Paul Auter, men jeg tror at jeg bliver nødt til at anskaffe mig noget af ham………..selvom mine bogreoler knager faretruende *GG*

    Du nævnte noget en ret med kylling (og kokosmælk – tror jeg at det var), den er jeg interesseret i hvis du har den……….jeg er jo en “foodie” 🙂
    du evt. maile på newyorkerbyheart@jubii.dk
    Jeg vil tjekke tilbage tit 🙂

  2. Hej Louise,

    Nu er det nogle år siden du skrev denne anmeldelse, jeg leder efter Brooklyn Dårskab bogen på dansk, men den er udlånt fra biblioteket og de butikker der har den holder sommerferie :/ tænkte om du var interesseret i at sælge dit eksemplar eller måske bare låne ud i en uges tid?

    Mvh

    Regitse

  3. Hej Louise,

    Nu er det nogle år siden du skrev denne anmeldelse, jeg leder efter Brooklyn Dårskab bogen på dansk, men den er udlånt fra biblioteket og de butikker der har den holder sommerferie :/ tænkte om du var interesseret i at sælge dit eksemplar eller måske bare låne ud i en uges tid?

    Mvh

    Regitse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *