Kærlighed i koleraens tid af Gabriel Garcia Marques. Jo, det er da en god historie og en god bog. Og så er den også meget velskrevet. Historien om Fermina Daza, Juvenal Urbino og Florentino Aziza fanger læseren fra begyndelsen.
Vi er et eller andet sted i Sydamerika i slutningen af 1800-tallet – begyndelsen af 1900-tallet i et land plaget af bogerkrige, kolera og kærlighed.
Den lidt besynderlige skikkelse Florentino Aziza forelsker sig i den meget unge Fermina Daza og begynder at gøre kur til hende på sin egen, noget forkrampede, facon med strømme af poetiske breve.
Fermina Daza på sin side falder også for ham, og begynder at skrive breve tilbage til ham. Deres brevveksling kommer til at vare flere år, også efter at Ferminas far har opdaget forbindelsen og forsøgt at sætte en stopper for den, ved at tvinge sin datter ud på en længerevarende rejse.
Da Fermina endelig vender tilbage fra sin lange rejse, har hun på ingen måde glemt Florentino, og hun regner med holde forbindelsen ved lige.
Men da hun tilfældigt ser ham på det lokale marked, skifter hun mening, og bryder forbindelsen øjeblikkeligt.
Mere end 50 år går
Over de næste 50+ år følger læseren Florentino, Fermina og hendes mand, den fine læge Juvenal Urbino. Ikke én dag går hvor Florentino ikke tænker på Fermina.
Ja, han lever udelukkende for den dag, han kan genoptage forbindelsen med hende. Da Ferminas mand dør, tager han med det samme ud til hende. Ved hendes nyligt afdøde mands begravelse, bekendtgør han, at han aldrig har glemt hende,
Sådan begynder historien, mere eller mindre, og det er derfor ikke ment som en ‘spoiler‘. Skrivestilen er magiske realisme, som bl.a. Isabel Allende også benytter.
Faktisk minder denne roman om nogle af Allendes romaner, fx Åndernes Hus. Kærlighed i koleraen tid er vistnok er nogle år ældre end Åndernes Hus, så det må nødvendigvis være Allende, der har fået inspiration fra Marquez og ikke omvendt.
Fire ud af fem mulige stjerner til Kærlighed i koleraens tid fire. Den bliver en smule lang i spyttet til sidst, og man kan godt undværet de sidste 30-50 sider. Ellers meget anbefalelsesværdig.
Læs mere om Gabriel Garcia Marquez her.
Det er absolut en klassiker, som jeg har stående og overvejede at læse efter Fisker’s kommnetar for nylig… dog blev jeg ikke fænget i første runde, men det er mange mange år siden 😉
Måske skulle jeg forsøge igen når den igangværende bog er færdig!
Jeg syntes som skrevet at det var en glimrende bog, men det hang bestemt også sammen med, at jeg syntes at den mindede om Isabel Allende, som jeg rigtig godt kan lide. Denne var relativt let at læse, men både stilen og ‘langsommeligheden’ irriterede mig en smule til sidst. Men god fornøjelse hvis du får den læst. Og lad mig vide hvad du synes :o)
Uh, det er helt sikkert en bog jeg føler man bør læse – hvilket for mig er en af de største stopklodser for at få det gjort Ü
Men din anmeldelse lyder jo ikke så ‘tung’ som jeg kunne frygte, så måske jeg skulle få skaffet den, og få den læst.
Hej Charlotte,
Nej, jeg syntes egentlig ikke at den var så tung igen. Det er ikke en bog man bare skøjter igennem, men den er rigtig godt skrevet og, har jeg indtryk af, rigtig godt oversat, og det betyder også noget. Så god fornøjelse med det, hvis det nu er :o)