The Stranger House af Reginald Hill

The Stranger House af Reginald Hill er en supergod og velskrevet krimi med mere. Den handler om den unge australske matematiker Samantha Flood/Sam og den unge spansk-engelske katolik Miguel Madero/Mig.

Sam og Mig me mødes tilfældigt i Illtwaithe, en afsidesliggende lille by langt ude på landet i England. Sam er i Illthwaite for at søge oplysninger om sin bedstemor inden hun begynder på universitetet i Cambridge. Mig er der for at studere oplysninger om den tidlige katolicisme.

Sam har fundet ud af, at hendes bedstemor stammer fra Illtwaithe, men landsbyens beboere klapper i som østers da hun begynder at udspørge dem. Og Mig, der har fordybet sig i studier efter at være “droppet ud” af et katolsk præsteseminar, støder på nogenlunde de samme problemer i sine undersøgelser.

Noget mørkt og ækelt fra fortiden ruller som en understrøm igennem landsbyen og The Stranger House af Reginald Hill. Det er begivenheder, man ikke er til sinds at afsløre over for de to fremmede. Og det er ikke bare begivenheder fra den seneste fortid. Historien går helt tilbage til vikingerne og de nordiske myter.

Reginald Hill er sindssygt god til både person- og stedbeskrivelser og man føler virkelig at man lærer alle personer rigtig godt at kende. Både de sympatiske og de usympatiske. Bogen er ret lang og måske lidt lang tid om at komme rigtigt i gang. Man kan dog ikke andet end at lade sig begejstre, især fordi den er så umanerlig godt skrevet.

Køb eventuelt bogen hos saxo.com her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *