Alt for tæt på af Peter Robinson er nummer 13 i serien om Inspector Alan Banks. Seriens forskellige titler kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, men som læser vil man egentlig gerne vide, hvorfor seriens personer er som de er. Noget, der måske har været skrevet om i et tidligere bind.
Den danske titel er i øvrigt noget misvisende, da den originale er The Summer That Never Was, og det ville have givet god mening med en mere direkte oversættelse af titlen.
Kändisparret Martin og Robin Amis’ teenagesøn Luke er forsvundet. På samme tid finder man et andet sted i landet (England) et skelet, der viser sig at være de jordiske rester af Graham Marshall. Han forsvandt i 1965 og som var Alan Banks’ ven.
Banks, der ferierer på en græsk ø, vender hjem fra ferie for at hjælpe kollegaen og eks-kæresten Annie Cabbott med sagen om den forsvundne teenager.
Til at begynde med ligner det en lidt primitiv kidnapping-sag, især da forældrene får et mystisk opkald mindre end et døgn efter sønnen er forsvundet. Personen fortæller, at Luke vil vende hjem næste dag. Cabbott og Banks kan dog ikke rigtigt få tingene til at passe sammen. Der går derfor ikke længe førend sagen bliver mere end almindeligt kompliceret. Ringene spreder sig i vandet, og flere og flere mistænkte kommer i politiets søgelys.
Graham Marshall-sagen
Samtidig bliver Banks også rodet ind i Graham Marshall-sagen. Graham forsvandt i 1965 da han var 15 år. Nu da hans jordiske rester er dukket op, er der ikke længere nogen tvivl om, at han blev myrdet. Den lidt sky Michelle Hart leder opklaringsarbejdet. Hun finder hurtigt ud af, at der er mange, der ikke ønsker at hun skal grave mere i den gamle sag.
Banks er tiltrukket af sagen og rejser hjem til sin barndomsby. Det bringer minder frem fra hans ungdom, som han forlængst havde glemt alt om. Minder der måske/måske ikke kan være en hjælp i opklaringsarbejdet.
De to forskellige sager er ikke som sådan forbundet med hinanden. Men de ligner selvfølgelig hinanden, især fordi begge handler om teenagedrenge. De handler om barndomsminder, det at blive voksen og om alle de somre, der aldrig rigtig blev til noget.
Alt for tæt på af Peter Robinson er ret lang, over 400 sider, men den har et rigtig godt flow og er meget velskrevet. Det er lige den type krimi, man gider slæbe med på ferie.
Måske endda med andre af bøgerne i serien, for eksempel Djævelens ven, som vi har skrevet om tidligere. Bogen kan købes hos saxo.com her.
Puha, nogengange er det irriterende at læse en anmeldelse af en tilsyneladende spændende bog, og så få at vide at man skal læse tretten (13!) bøger før man kan få det fulde udbytte af den anmeldte 🙂
Pjat til side: Jeg har det lidt ambivalent med så lange serier med gennemgående karakterer. Det kan være rigtig fedt at følge en persons udvikling gennem flere bøger. Men med mindre jeg hopper på fra bind 1, så orker jeg faktisk ofte ikke at gå igang med lange serier, fordi jeg jo ved at jeg burde starte med at læse bind 1, og dilemmaet er så, at bind 1 indimellem bare ser ud til at være rigtig svag i forhold til bind 13, der ser rigtig interessant ud!
Jeg forstår så udmærket hvad du mener! Og er enig. Og du kan sådan set godt læse den her uden at begynde med begyndelsen. Jeg er selv i gang med at læse serien, og springer rundt i rækkefølgen. Jeg begyndte med nummer 17, fordi jeg fandt den tilfældigt i mine forældres reol ;o) Men jeg HAR faktisk også læst etteren, og selvom jeg ikke vil kalde den decideret svag, så er der alligevel noget om det – den er på ingen måde nær så godt skrevet som de senere bøger….
På den anden side er krimier ofte noget af det, man kan læse tre af på en uge, og det tager næppe så lang tid at arbejde sig igennem en krimiserie som et “tungere” forfatterskab, uagtet at jeg elsker at læse krimier og ikke hører til dem, der mener, at det ikke er rigtig lit :o)
Tak for kommentaren.
Hej Louise.
Jeg har lige slæbt nr 16 med hjem fra biblioteket. De havde den og nr 17. Med den dårlige hukommelse jeg har, så gør det heller ikke altid så meget at springe rundt i en serie 😉
For øvrigt så tror jeg mine engelske læsere har rigtig stor brug for hjælp fra skandinaviske læsere til at knække denne uges Bait in the Box. Kunne du måske hjælpe staklerne lidt på vej, for jeg har faktisk været noget uretfærdig overfor dem?
Jeg tjekker straks bait-in-box og ser, om jeg kan være behjælpelig. Det er jo ikke sikkert :o)
Tak for hjælpen! Som du måske har set, så har du i hvert fald hjulpet Norman (Uriah) på sporet 🙂
Og det var jo lidt uretfærdigt med en bog, som først kom ud på engelsk i går.
Ja, og jeg vidste bare, at jeg havde læst det lille stykke, du brugte. Kunne bare ikke huske, hvilken bog det var fra! Men nu kan jeg selvfølgelig huske alt om det, efter at jeg har set “løsningen”