Europa Blues af Arne Dahl er den 4. bog i serien om A-gruppen. A-gruppen er en special-enhed ved det stockholmske kriminalpoliti.
Som titlen lidt antyder, kommer vi ganske vidt omkring i Europa i denne bog. En af gruppens medlemmer, Arto Söderstedt, fejrer modtagelsen af en større arv ved at feriere i Italien, mens resten af gruppen bøvler rundt hjemme i Stockholm med en række større eller mindre sager.
Der er otte østeuropæiske prostituerede, der er forsvundet fra et opholdssted. Der er manden, der er blevet gnasket ihjel af jærvene i zoo. Og så er der den gamle jødiske læge, der fortumlet kører rundt med s-toget i byen, mens tankerne kredser om hans ungdom i kz-lejr.
Det viser sig, at disse vidt forskellige sager er forbundet, og sporene peger på, at vi som læsere skal helt med tilbage til de nazistiske kz-lejre for at komme tilbunds i sagerne. Sagerne forgrener sig på elegant vis ud i hele Europa. Og så er det smart, at en af gruppens medlemmer allerede befinder sig derude i det europæiske.
Europa Blues af Arne Dahl er en stærk thriller, skrevet i et rigtig godt sprog. Men hvis man ikke er det den mørke, skandinaviske tone, som alle bøgerne har, kan de være lidt “tunge”.
Men det er under alle omstændigheder en god, velskrevet og elegant krimi, og de øvrige tre før Europa Blues er absolut anbefalelsesværdige. Læs mere om Misterioso (nummer 1) her, Ondt blod (nummer to) her og Op til toppen af bjerget (nummer 3) her.
Den samlede serie består af 11 bøger
Hele serien kan erhverves via saxo.com. Der er 11 titler i alt, og man skal scrolle lidt ned ad siden for at se dem. Her kan man også gratis streame alle titler som e-bog eller lydbog, hvis man er med i fordelsprogrammet Saxo Premium.
Indlægget er oprindeligt skrevet den 20. maj 2009. Opdateret med blandt andet nye links den 15. juli 2020.
Et muligvis for nyfigent spørgsmål: hvis du ikke er skandinav, hvad er du så?
Og er skandinavisk og dybsindigt søskende?
🙂
haha, jo jeg er skam skandinav, men ikke skandinav nok til at helt kunne kapere den der dybsindige – og mørke – stil, som nogle svenske forfattere kører. Som i “samfundet er til rotterne” og den slags 🙂 Og ja, skandinavisk og dybsindigt er søskende i denne sammenhæng. Fx er engelske krimier sjældent kuldslåede og dybsindige på samme skandinaviske måde. Men siger dog ikke, at det skal være skandinavisk for at være dybsindigt ;o)
Måske er tungsindigt et mere rigtigt ord? Et resultat af mørke vintre, langt mellem menneskene og selvtugtende protestantisme, måske?
Ja, måske et bedre ord. Og når jeg læser bøger, præget af netop dette, har jeg nogle gange lyst til at råbe: SNAP OUT OF IT!!!! ;o)
Haha, ja, vi mangler vist ind imellem et lidt mere middelhavsmenneskes syn på livet 🙂