Havfruen af Camilla Läckberg er det sjette bind i serien om Erica og Patrik, Fjällbacka, Tanumshede med mere. Havfruen er fin og let underholdning, og kender man og holder af Läckbergs univers er den selvføgelig et must.

Gør man ikke det, er det måske ikke den første bog, man kaster sig over. Men ok, ret skal være ret. Havfruen er bedre end de forrige og plottet og sproget er strammet op i forhold til tidligere.

Erica og Patrik og bogens øvrige personer er stadig fremstillet lidt karikeret, men alt i alt gik det hele sådan set pænt an.

Erika er gravid og ikke helt så aktiv som hun måske gerne ville være. Hun sidder hjemme og forsøger at skrive, men det går lidt trægt. Datteren Maja er i trodsalderen, og den gravide mave er stor og i vejen hele tiden.

En helt almindelig familiefar med et tilsyneladende lykkeligt og almindeligt liv forsvinder sporløst. Det efterlader kone og halvstore børn i limbo. Politiet, med Patrik i spidsen, tror efterhånden ikke meget på chancerne for at finde ham i live, og som månederne går svinder håbet.

Samtidig prøver Erika at hjælpe en af sine forfattervenner, der på kanten af sit helt store gennembrud. Men også på randen af et paranoidt sammenbrud. Han modtager anonyme trusselsbreve, og ingen af os er i tvivl om, at han går og gemmer på noget dunkelt. Erika har svært ved at få ham i tale. Han slår brevene hen og lader udadtil som ingenting. Læseren ved dog bedre.

Sagerne vikles ind i hinanden

Snart vikles Patriks og Erikas “sager” ind i hinanden. Og selvom Patrik på ingen måde er begejstret for at Erika farter rundt, viser det sig dog at hendes undersøgelser bringer vigtige ting frem i lyset.

Læseren følger også en sideløbende historie. Den finder sted i fortiden. Det er et af Läckbergs typiske greb for at give læseren mulighed for at gætte med på hvem, hvad og hvorfor.

Bogen slutter med en cliffhanger af de helt store. Den skal nok få fans til at skynde sig at købe den næste i serien. Den hedder Fyrmesteren.