Tyskerungen af Camilla Läckberg. Camilla Läckberg skriver dårligere og dårligere og udtænker værre og værre plots. Den forrige bog, Ulykkesfuglen, er dog endnu værre. Tyskerungen er marginalt bedre. Ikke mere velskrevet, men har et bedre plot.
Krimier behøver ikke være stor finlitteratur, men de skal da som minimu være underholdende. Og hvor er det dog ærgerligt med Camilla Läckberg, for de første bøger – særligt nr. 2 og 3 – om forfatteren Erika Falck og hendes mand, strisseren Patrik Hedström, var rigtig gode.
Men hun er da virkelig faldet af på den. Dorte (DJs Krimiblog) har fortalt, at hun (altså Camilla Läckberg) har været igennem skilsmisse, depression og børnefødsler de sidste par år. Det er måske det, der er forklaringen på, at hun ikke rigtigt har udviklet sig som forfatter.
Under alle omstændigheder er Tyskerungen ikke værd at spilde ret meget tid på. Hvis du må og skal læse den, så lån den eller vent, til den kommer i paperback.
Erika har fundet en nazi-medalje blandt sin afdøde mors ting og sager. Hun bestemmer sig for at undersøge, hvordan medaljen er havnet blandt moderens ting. Hun begynder med at finde ud af, hvad det præcis er for en medalje.
Hun opsøger derfor en specialist i Anden Verdenskrig og nazismen. Han når desværre aldrig at give Erika noget svar, da han i slutningen af sommeren findes myrdet i sit bibliotek. Patrik er på barsel for at passe lille Maja, mens Erika arbejder på en bog. Alligevel bliver han rodet ind i opklaringsarbejdet.
Der bliver rodet godt op i fortiden i Tyskerungen af Camilla Läckberg
Opklaringsarbejdet ramler selvfølgelig sammen med Erikas undersøgelser, og der bliver rodet godt op i fortiden. Erika finder nemlig også sin mors gamle dagbøger. Og så viser det sig, at en hel gruppe af mennesker, der stadig lever, var venner med Erikas mor, da de var unge.
I øvrigt er beskrivelserne af politiet i Tanumhede efterhånden så tåbelige, at det nærmer sig deciderede karikaturer. Særligt lederen Mellberg er så usandsynligt stupid, at han i den virkelige verden ville have været smidt på porten for længst.
Sideløbende med opklaringsarbejdet får vi som sagt også historien om en gruppe af teenagere, der var venner under Anden Verdenskrig. En af disse teenagere var Erikas mor. Hallo! Erikas mor er en 14-16 årig teenager i 1940’erne under krigen. Moderen har altså fået Erika, der er midt i 30’erne i bøgerne (som foregår i nutiden), samt lillesøsteren i en alder af 45-48 år gammel.
Nuvel, det kan jo godt lade sig gøre, men det forekommer alligevel lidt besynderligt. Moderens og vennernes historie er banal og kedelig, selvom den er vigtig for plottet. Meningen er at Erika skal lære noget om sin mor og grunden til, at hun gennem hele Erikas og lillesøsterens liv var fjern og kølig.
Det bedste, der er at sige om Tyskerungen er, at den er let læst. Men den er desværre også kedelig. Anbefales ikke, og slet ikke hvis man ikke kender persongalleriet fra de tidligere bøger. Jane Andersen fra Bogblogger skriver også om Tyskerungen. Det kan du læse her.