Hjertet er en ensom vandrer er forfatteren Carson McCullers debutroman. Den udkom i 1940 og er underlig historie med mange forskellige lag. 

Historien kredser om fem vidt forskellige personer og deres liv i en mindre sydstatsby lige omkring begyndelsen af 1940’erne.

Umiddelbart har ingen af Carson McCullers hovedpersoner noget videre lykkeligt liv. Historien lægger ud med, at bogens centrale person, den døvstumme Mr. Singer, må se sin bedste ven blive sendt afsted til et plejehjem langt væk. Herefter flytter Mr. Singer på pensionat, hvor han ved tilfældighedernes spil lærer forskellige personer at kende.

De skæve personer i Hjertet er en ensom vandrer

Det er blandt andet den 12-årige pige Mick på tærsklen mellem barn og voksen. Hun har så meget musik i sit hoved, at det blandes med hendes andre forvirrede tanker om livet. Der er caféejeren Biff, som mister sin kone, og som har en underlig længsel efter et eller andet. Nogle gange er hans længsel efter den unge pige Mick meget stærk, andre gange antydes (og kun antydes) homoseksuelle tendenser.

Der er den sorte læge Mr. Benedict, der livet igennem har drømt om at gøre noget for sit folk. Han må dog se både sine egne børn og alle andre sorte ignorere hans dundertaler om at rejse sig i flok. Den sidste hovedperson er den kommunistiske og hidsige arbejdsmand Jake Blount. Han ankommer til byen i bogens begyndelse, og forlader den ved bogens slutning, efter at have erfaret, at hans fagforeningssnak og hans venstreorienterede ideer ikke vandt indpas blandt det arbejdende folk.

Alle besøger de på skift Mr. Singer på hans værelse på pensionatet, og letter deres hjerte og taler og taler og taler. Mr. Singer, der er døvstum, lader dem tale. Han forstår ikke altid hvad de siger, hans tanker er næsten uafladeligt hos hans ven på plejehjemmet langt væk.

Ingen Happy End hos Carson McCullers

Der er ikke noget rigtigt plot i Carson McCullers debutroman. Den har ikke nogen happy end, og den er skrevet i et nærmest neutralt sprog. I hvert fald beskrivelserne af, hvordan livet var i Sydstatterne i USA mens krigen rasede i Europa, mens fattigdommen i Sydstaterne var på sit højeste og mens de sorte i USA stadig blev opfattet som andenrangsmennesker, selvom slaveriet var ophørt næsten 100 år tidligere.

Det er som sagt en meget mærkelig historie, men den sniger sig ind på en, og kan varmt anbefales. Bogen lider dog under at være meget gammeldags i sproget og sprogtonen, men når man har vænnet sig til det, er det ikke noget der ‘trækker ned’.

Læs mere om Carson McCullers her. Køb eventuelt bogen her.

Du kan også læse om andre sydstatsforfattere, fx Daniel Woodrell her.

Indlæg oprindeligt udgivet 26. august 2006. Redigeret med nye links m.v. 6. januar 2019.