What Looks Like Crazy on an Ordinary Day af Pearl Cleage

Ava Johnson er blevet diagnosticeret med HIV, og What Looks Like Crazy on an Ordinary Day er en bog om HIV. Den er udgivet i 1997, altså for over 20 år siden (i 2019). Dengang var det, at være diagnosticeret med HIV et noget større tabu end det er i dag.

Ava ønsker at flytte til tilbagelænede San Francisco efter hun er blevet diagnosticeret og hendes frisørkunder ikke vil vide af hende. Men inden hun tager dertil, gør hun et stop i sin barndomsby. Her bor hendes søster stadig. Søsteren er socialrådgiver og enke.

Fred og ro i barndommens gade

Ava ønsker bare lidt fred og ro og at hænge ud med søsteren, men hun opdager snart, at storbyens problemer også er flyttet til de små byer. Hun bliver involveret i søsterens sociale arbejde med teenage-mødre, crack-junkies osv. Bogen er skrevet som en bog om HIV, men også en slags dagbog. Sproget er let og fængende, og vi følger Ava igennem nogle få sommermåneder. Her sker der en del mere end hvad hun havde forestillet sig.

Ja, det er en bog om HIV, men den er god

Det er nogle rasende tunge emner denne bog om HIV tager op. Det er svært at forestille sig, at det faktisk er en munter historie. Jeg tøver en smule med at skrive livsbekræftende, fordi det er så kliché-agtigt. Men det er hvad bogen er: livsbekræftende. Den er meget velskrevet, rørende, dramatisk og ret go’! Karakterene er nemme at holde af eller hade, og man ønsker at vide mere om personerne når bogen er slut.

Pearl Cleage er ikke oversat til dansk, men mange af hendes bøger, og også denne, kan købes hos Saxo. What Looks Like Crazy on an Ordinary Day var månedes bog i Oprah’s Book Club i 1998. Vi har læst andre Oprah-bogklubsbøger, fx The Road.

Indlæg oprindeligt udgivet d. 19. oktober 2006. Opdateret d. 6. januar 2019 med bl.a. links.

One thought on “What Looks Like Crazy on an Ordinary Day af Pearl Cleage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *