Misterioso af Arne Dahl

Misterioso af Arne Dahl er den første bog i en længere serie om A-holdet, der er en gruppe politifolk, specielt udvalgt til at efterforske særlige sager.

Politimanden Paul Hjelm er en slags hovedperson, og det er ham læseren følger gennem romanen. Det er hans liv, hans tanker og hans følelser, læseren får mest at vide om.

Han er, efter en gidselaktion, en smule detroniseret på stationen, og har en suspendering hængende over hovedet. Det er derfor ikke nogen munter tone, der lægges for dagen i Misterioso af Arne Dahl.

Men Hjelms triste formodninger bliver gjort til skamme, da han udvælges til at være en del af A-holdet. Ud over Hjelm består holdet af en række andre politifolk fra stationer rundt om i Sverige.

A-holdet bliver samlet, fordi en række højtstående finansmænd bliver myrdet på stribe. Efterforskningen er ikke mange dage gammel, førend sporene ser ud til at føre til bl.a. den russiske mafia.

Hele holdet må forfølge en masse løse ender, indtil sagen går helt i hårdknude. Efterforskerne må ud og finde nye spor. Spor, der helst skulle føre til morderen.

Romanen er skrevet i slutningen af 1990’erne, og det bærer den præg af. Ikke at den er umoderne, for det er den ikke. Man kan alligevel godt fornemme, at den har nogle år på bagen.

Serien skrives stadig, og denne første bog har giver helt sikket givet læselyst til  flere.

Bogen kan streames eller downloades som lydbog gratis, hvis man er med i saxo.coms fordelsklub. Læs mere her.

Vi har også skrevet om bog nummer to. Det indlæg kan du læse ved at klikke her.

Indlægget er oprindeligt udgivet den 22. oktober 2007. Opdateret den 15. juli 2020 med nye links.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *