Restless af William Boyd. Det er en mærkelig bog. Og ikke mærkelig på den gode måde. Men den handler om pigen/kvinden Eva Delectorskaya/Sally Gilmartin og hendes datter Ruth Gilmartin.
Eva/Sally var engelsk spion under 2. verdenskrig, oplært og trænet af den gådefulde Lucas Romer. Ham har hun også har en hed kærlighedsaffære med, mestendels under deres ophold i USA.
Handlingen springer frem og tilbage mellem spion-tiden i 1940’erne og vore dage, der ganske vist i denne bog er 1970’erne. Eva/Sally, den tidligere mesterspion, er blevet en halvgammel dame. Nogle hændelser fra spion-tiden nager hende stadig.
Hun manipulerer sin nogle-og-tyveårige datter Ruth til at grave lidt i historien, uden selv at røbe hvad præcis det er, hun har gang i. Men langsomt rulles hele historien op, og det er lidt svært for læseren at hitte rede i det.
Muligvis skal man have en vis viden om2. verdenskrig og spionage for at kunne følge ordentligt med.
Restless af William Boyd er ikke hans første bog. Forfatteren er ganske kendt, og har skrevet flere meget roste værker. Restless tager lang tid at læse, men kedelig er den egentlig ikke. Den er bare svær, når man ikke forstår halvdelen af handlingen.
Sproget og de fleste persontegninger er meget fine, men man sidder også tilbage med nogle løse ender, uden helt at forstå hvorfor netop det og det lige var med i bogen.
Kan ikke rigtig anbefale denne bog, men den var på den anden side heller ikke sådan dårlig for alvor.
Du har da fået læst noget her på det sidste! Dejligt.
Boyd er en stor klassiker at dømme efter diverse lister – men jeg har nu aldrig selv læst noget af ham.
Men din anbefaling giver ikke udpræget lyst – men så er jeg da sparet for den ærgrelse. Modigt at du holdt ud til slutningen på trods as pauser trods alt!
Hvis du nu tilfældigt falder over Restless, kan du da godt forsøge. Når jeg ser anmeldelser på bl.a. engelsk Amazon, er der stort set ingen ende på roserne. Jeg, der ikke var udpræget begejstret, er absolut i mindretal. Og helt styg var bogen trods alt ikke. Jeg forstod den bare ikke ordentligt, det var vist egentlig mest det, der var mit problem.
Måske var den også engelsk på den helt forkerte måde. Lidt ligesom min hadebog nummer et, Atonement af Ian McEwan. Den læste jeg for nogle år siden, alle andre elskede den, jeg var ganske enkelt ved at brække mig. Har du læst den?