Ulykkesfuglen af Camilla Läckberg er ganske enkelt ikke nogen god bog. Dialogen slæber sig af sted med tunge skridt allerede fra begyndelsen. Den er hverken spændende eller godt skruet sammen.

Her har vi ellers ikke deltaget i koret af folk, der af den ene eller den anden grund har raset over (svenske) kvindelige krimiforfattere. Tværtimod har flere af Läckbergs bøger været spændende og udmærket skruet sammen. Se for eksempel vores omtale af Prædikanten.

Men Ulykkesfuglen af Camilla Läckberg er under ingen omstændigheder en af dem. Var der ikke en eller anden sur mandlig forfatter, der kaldte hendes romaner for “Mit Livs Novelle”? I så fald er vi helt enige. I hvert fald hvad angår Ulykkesfuglen.

Patrick, Martin, Mellberg og de andre fra Tanumshede Politi har travlt. Et populært reality-program kommer til byen, komplet med alle dets tåbelige unge mennesker, der bare vil i tv, koste hvad det vil.

Allerede fra begyndelsen står det klar, at deltagerne absolut ikke kan fordrage hinanden og at de vil gøre hvad som helst for at selv komme frem. Samtidig må Patrick forholde sig til en ny, kvindelig kollga, der skal “køres ind” og sit kommende bryllup med Erika. Erika går stadig hjemme med lille Maja. Erika tumler også med fortiden og med sin søster, der lige har lagt nogle traumatiske oplevelser bag sig.

Midt i alt dette står så selve det, som det hele handler om, nemlig en lesbisk kvindes lidt for mystiske død. Alle ingredienserne til at superkrimi er til stede. Läckberg formår dog desværre ikke at binde alle de løse ender sammen på særlig overbevisende facon. Persontegningerne er rædselsfulde og mildest talt endimensionelle. Bestemt ikke imponeret, men dog ikke helt skræmt væk.

Note 10. december 2008: Læs også Læsehestens omtale her. Køb Ulykkesfuglen her.