Tyven og hundene af Naguib Mahfuz er en lille, kompakt roman af den ægyptiske noblepris-forfatter. Sprogligt set er den ikke spor svær at læse på hverken dansk eller engelsk.

Dog, hvis man ikke er vant til den litterære stil Mahfuz benytter, kan den godt føles lidt tung i det. Munter er den under alle omstændigheder ikke.

Hovedpersonen i Tyven og hundene er tyven Said Mahran, der ved sin løsladelse fra fængslet opdager, at han er alene. Han er fuldstændig fremmedgjort og det sætter dybe spor i hans forpinte sjæl. Hans kone har giftet sig med en anden og hans datter kan ikke kende ham.

Selv hans gamle mentor udi tyveriets kunst, Rauf Ilwan, har vendt ham ryggen. Rauf Ilwan er blevet en rig forretningsmand, der ikke har meget tilovers for den simple forbryder, han anser Said for at være.

Det eneste sted Said finder en smule ro er hos en gammel sheikh i den moske, som hans far også gik i. Sheikhen kan dog ikke hjælpe Said før end Said kan hjælpe sig selv.

I løbet af nogle meget intense dage går det mere og mere ned ad bakke for Said. Den ene ulykkelige hændelse efter den anden driver ham længere og længere ind i desperation. Det er kun i meget korte øjeblikke hos en luder, en anden udstødt, finder han en smule tro på fremtiden.

Det er en fremragende roman om end den ikke efterlader læseren i særlig godt humør. Eller med en blomstrende tro på mennesket.

Læs mere om Tyven og hundene på Litteratursiden her.