Maus er en fortælling, der rumsterer længe i læserens hoved. Det er simpelthen uundgåeligt ikke at blive berørt af Spiegelmans historie. Og man behøver ikke være ekspert i Anden Verdenskrig, Holocaust, KZ-lejre og den slags for at kunne følge med handlingen i værket.

Ganske kort handler Maus om to unge jøder, ægteparret Vladek og Anja. De er bosat i Polen, da krigen bryder ud, og vi følger dem gennem krigen. Først som medlemmer af en rig, jødisk familie, dernæst mens de bor i en af de jødiske ghettoer, deres deportation til Auschwitz og til sidst deres liv i Queens, NYC.

Det er Art, deres søn født i Stockholm efter krigen, som fortæller (tegner) historien om sine forældre. Historien om deres liv i Polen under 2. verdenskrig udgør halvdelen af bogen. Maus findes som ét samlet værk, men oprindeligt er den udkommet i to separate dele.

Den anden halvdel handler om Arts eget liv i vore dage. Om hans problemer med sin aldrende far Vladek, der konstant brokker sig. Vladek er Holocaust-overlever, og Art kan ikke holde ud at være sammen med ret lang tid ad gangen. Skyld og skyldfølelse er et underliggende (og i passager knapt så underliggende) tema gennem hele historien. Det er Vladeks skyldfølelse over at have overlevet Holocaust, Arts skyldfølelse over ikke at kunne holde sin far ud og begges skyldfølelse over moderen Anjas selvmord

Dette er ikke ment som en spoiler, da det bliver fortalt allerede i begyndelsen af historien. Men Maus handler også om kærlighed, ikke kun håbløshed og grusomhed.

Maus er fortalt (tegnet) af Art Spiegelman på en vild, rå, no-nonsense måde. Historien er, trods alle rædslerne, heller ikke uden humor i stregen. Det er genialt at jøderne er tegnet som mus og tyskere som katte. Amerikanere er i øvrigt hunde, polakkerne grise og franskmænd frøer. Selvom bogen har 20 år eller mere på bagen, og selvom det ikke er en ny historie, der fortælles, var der alligevel rigtig meget at tænke over bagefter. Læs den!