Men Lionel Shriver har også skrevet en stærk bog, der handler om Eva, hendes mand Franklin og deres søn Kevin. Bogen består af en række af Evas breve, skrevet til Franklinn . Brevene bliver skrevet i årene efter et skoleskyderi i USA, begået af deres søn, Kevin. Her skød og dræbte han syv klassekammerater, en lærer og en cafeteriamedhjælper på sin pæne, private highschool i Middelklasse-Amerika.

Lionel Shriver har uden tvivl være inspireret af den tragiske Columbine Highschool-massakre, der i bogen foregår et par uger efter at hendes egen søn har udført sin massakre.

I brevene ser Eva tilbage på livet før de fik Kevin, hans barndom og pubertet, deres ægteskab, og familieliv.

Eva og Franklin var New York yuppier i midt-trediverne før de bestemte sig for at prøve at få et barn og blive en rigtig familie. Eva bliver gravid, de flytter fra TriBeCa til et kæmpe hus i forstæderne og opfostrer her deres søn Kevin. Kevin der bestemt ikke er som andre børn. I hvert fald ikke når man ser det gennem hans mors øjne.

For det er hendes stemme vi hører i bogen. Det er hende der fortæller. Vælger ud. Fravælger. Og bestemmer det, der skal holdes hemmeligt. Måske for at læseren kan forstå, hvad der får en ung mand på 15 år til at begå skoleskyderi i USA. Hvad får en ung mand med fremtiden foran sig til at begå en så afstumpet og afskyelig forbrydelse?

Eva kan tydeligvis ikke lide sin søn, og man gyser sig gennem en del af læsningen. Ikke så meget på grund af, at Eva ingen moderfølelser havde, men på grund af Kevins opførsel, der er afskyelig visse steder. Men sandelig også på grund af faderen Franklins naivitet. Han mener nemlig hele vejen igennem, at han er far til en sund og rask dreng, der stort set ikke kan gøre noget galt. Igen, det er udelukkende Evas stemme vi får lov at høre.

Franklin kommer kun til orde i mindre dialoger, som Eva beskriver i sine breve. Så det Eva siger, det er det, der skete. Læseren må under alle omstændigheder anse det som hendes sandhed om sin søn. Det hun fortæller om hans barndom og pubertet er det, vi tror på. Måske.

Læseren sidder hele tiden med en følelse af også gerne at ville høre Franklins stemme. Ikke kun fordi Eva tager hele den bagvedliggende skyld for skoleskyderiet på sig, men fordi det kunne være rart at vide, hvad han har at sige til sit forsvar. Læseren kan godt blive en smule træt af Evas stemme, selvom om hun påtager sig al skyld og selvom hun ikke lægger fingrene imellem.

Forklaringen på, at vi ikke hører Franklins stemme, ligger implicit i alle de lange breve. Men læseren ønsker alligevel en eller anden forklaring på, hvordan Kevin blev skolemorder.

Bogen er lang, over 450 sider, meget frastødende sine steder, og har mange gode emner, der kunne tages op her. Men det ville betyde for meget afsløring af plottet, der trods alt rummer en del overraskelser.

En anbefalelsesværdig bog, der desværre virker evigt aktuel.

Bogen om skoleskyderi i USA We Need To Talk About Kevin er oversat til dansk og kan for eksempel lånes på biblioteket. Titlen er enten Vi er nødt til at tale om Kevin eller Hvad med Kevin?

Indlægget er oprindeligt skrevet d. 20. juli 2009. Opdateret d. 13. april 2019 med nye links.