Hunger Games-universet består indtil videre af to bind. Dødsspillet, som vi har skrevet om tidligere, og denne, der har fået den danske titel Løbeild.
Vi befinder os stadig i Panem, det, der engang var USA. Vi kender ikke grunden til at USA blev til Panem. Men det er tydeligt, at der ligger et eller andet jorden-er-gået-under-scenarie bag. Vi får ikke noget at vide om det. Måske kommer der lidt om netop det i den sidste bog.
Vinderne fra Dødsspillet er hjemme i 12. distrikt igen
Katniss og Peeta, der vandt den 74. udgave af Dødsspillet er velhavende nu, da det er en del af vinderens præmie. De bor i store huse, har masser af mad og livet burde være godt. Men sådan er det selvfølgelig ikke. De lever stadig i Distrikt 12, det fattigste og mest yderlige distrikt af de 12 distrikter, Panem består af. Panem er ikke et frit land. Det er et diktatur, styret af Præsident Snow.
Katniss har ikke rigtigt fået talt med Peeta siden de kom hjem fra Dødsspillet. Heller ikke selvom det hedder sig, at de er forelskede i hinanden. Det var blandt andet denne “kærlighed”, som gjorde, at de var i stand til at at vinde Dødsspillet i den første bog.
Kærlighedstemaet i Løbeild fylder ikke så meget
Katniss bruger dog også en del tid på at spekulere over Gale, hendes bedste ven, som hun plejede at jage med i skoven. Katniss er ked af, at deres forhold er blevet så anstrengt siden hun deltog i Dødsspillet. Men det tror da pokker. Det lå i luften fra de første sider af den første bog, at Gale var seriøst kærestepotentiale for Katniss. Da hun så sendes afsted til Dødsspillet med Peeta, og vender hjem som Peetas nye kæreste (selvom det var skuespil), er det klart, at Gale ikke ved, hvor han står.
Det skal lige siges, at dette spor i historien ikke fylder voldsomt meget. Så selvom man som voksen læser ikke er til “ung kærlighed”, kan man sagtens læse bøgerne alligevel. På denne her måde har forfatteren sikret sig, at den store målgruppe af kærlighedshungrende teenagepiger gider at læse med, selvom historen ikke kun er om kærlighed. Samtidg appellerer den til læsende teenagedrenge.
Frihedstrangen ulmer i Løbeild
Dødsspillet bliver sendt på tv over hele Panem som et reality show. Da indbyggerene i alle distrikter pr. præsidentens dekret er tvangsindlagte til at se med, bliver Katniss og Peeta store stjerner i alle distrikter. Da bog to tager sin begyndelse, er Katniss og Peeta ved at gøre sig klar til at drage ud på en jubel-tur gennem alle Panems distrikter. Her skal de lade sig hylde og fejre. Ikke at de har meget lyst til det, for noget ulmer og bobler under overfladen.
Lige inden de skal afsted, aflægger Panems usympatiske og ækle præsident Snow Katniss et besøg. Han bor ellers i The Capitol, Panems dekadente hovedstad og rigeste distrikt. Det, der ulmer og bobler under overfladen i hele Panem, har nået præsident Snow og hans mænd. Man er bestemt ikke begejstrede. I The Capitol har man nemlig i mange år forsøgt at holde den ulmende frihedstrand under låg. Siden Katniss og Peeta vandt Dødsspillet, er det imidlertid blevet sværere og sværere at holde låget på plads. Befolkningen er ved at gøre sig klar til oprør, og præsidenten vil gøre alt for, at det ikke sker.
Det er derfor med alvorlige trusler hængende over deres hoveder, at Katniss og Peeta begiver sig ud på deres sejrstur gennem Panem. De må under ingen omstændigheder opildne til noget, der bare kan minde om selvstændig tankevirksomhed. De må ikke puste til frihedstrangens (løbe)ild. Læs selv bogen for at finde ud af, hvad der sker. Men læs Dødsspillet først.
Løbeild kan blandt andet købes hos saxo.com.
Indlægget er oprindeligt skrevet d. 31. oktober 2009. Opdateret d. 13. april 2019 med blandt andet nye links.
Jeg er også en af de voksne, som inden for de seneste par år er kommet til at læse en del børne/ungdomsromaner (kom dog heller ikke langt i Harry Potter-serien). Jeg læser også en del science fiction, og lige der er et par af de bedste danske titler, jeg har læste det seneste stykke tid, faktisk ungdomsromaner.
Der syntes jeg dog ikke, at “Dødsspillet” kunne være – den var måske for romantisk for mig. Men bøger som Mens vi endnu er her og Pelly D’s dagbog er helt oppe at ringe.
Hej Janus,
Mange tak for din kommentar. Jeg vil helt sikkert tjekke de titler ud. Og så skal jeg lige understrege, at The Hunger Games ikke er romantiske bøger på nogen måde. De er mørke og dystopiske, men samspillet mellem dreng/pige på kanten til at blive mand/kvinde ER til stede som element i begge bøger. Men de er ikke romantiske. Syns’ du skal læse dem 😉
Jeg har lige genlæst min anmeldelse af Dødsspillet for at genopfriske min hukommelse.
Nej, den er ikke så romantisk som visse andre, men jeg syntes dog, at det spille en rimeligt stor rolle i historien. Måske var det blot, fordi det irriterede mig, at hovedpersonen hele tiden skulle tænke over det. “Elsker jeg/elsker jeg ikke? Elsker han/elsker han ikke?” osv. Og så blev hele set-uppet med spillet lidt for skematisk – men jeg glæder mig dog alligevel til at læse toeren, for jeg tror, hun gør spændende ting med sin verden der (hvad det også lyder til i din anmeldelse) 🙂
Jeg glæder mig endnu mere til treeren, for nu vil jeg gerne vide lidt mere om Panem, og det, der har gjort at verden ikke er som før. Men jeg er ikke klar over, om det bliver det, der skal bære treeren. Collins kan næppe sende endnu et hold ind i “arenaen” (aldrig har ordet arena givet mig mere gåsehud end i Dødsspillet, selvom det jo slet ikke er et uhyggeligt ord), så et eller andet må hun jo finde på. Men du skal absolut læse toeren, den er rigtig god, om end den lider af “den-svære-toer-syndrom”. Men stadig anbefalelsesværdig og med knapt så meget skal/skal ikke (men dog med noget 😉 )