Jonas er udvalgt (The Giver) af Lois Lowry

Jonas er udvalgt er den første bog i et sæt på tre skrevet af Lois Lowry. Det er vist kun den første, der også er udkommet på dansk. Den hedder The Giver på engelsk.

Hovedpersonen Jonas bor i en verden, der på overfladen er Utopia. Alt er fuldstændig ordnet. Du ved nøjagtigt, hvordan du taler korrekt. Uhøflighed er forbudt. Løgn er forbudt. Familier sammensættes gennem nøje studier af, hvem der passer sammen.

Alt er sat i system, alt ubehageligt er fjernet. Det eksisterer ikke. Der findes ikke outsidere. Alle er lige, de deler sameness. Når du fylder 12 bliver du voksen og begynder din praktiktid som videnskabsmand, sygeplejerske, retoriker, advokat, gartner, arbejder eller hvad systemet nu finder ud af, at din løbebane skal være.

Vi møder Jonas og hans venner i Gruppe 11 kort tid inden deres 12-års fødselsdag. Alle har fødselsdag på samme dag, selvom man ikke fejrer fødselsdage efter, man er fyldt 12 år.

Jonas er udvalgt

Jonas ser frem til at komme i Gruppe 12 og få at vide, hvad hans løbebane skal være. Da Gruppe 11 endelig bliver til Gruppe 12 og får deres praktikpladser, bliver Jonas forbigået til stor overraskelse for alle. Jonas bliver nemlig udvalgt til at efterfølge den gamle Giver (The Giver), og får ikke et almindeligt job. Giveren er den, som alle erindringer ligger hos, og alle disse erindringer skal nu overføres fra den gamle Giver til Jonas, så han kan blive Receiver of Memory for det samfund, han bor i.

Jonas opdager at alt og alle ikke behøver at dele sameness. Denne opdagelse får enorme konsekvenser, da han desuden opdager, at der før i tiden var en anden virkelighed. En anden verden end den, man præsenteres for i Jonas er udvalgt. En verden, hvor alt det ubehagelige ikke blev holdt væk fra folk og blot “opsamlet” af en Giver. Spørgsmålet er, om han kan fortsætte med at leve i Utopia med denne nye viden eller om han må flygte til en mere sandfærdig verden. Hvis en sådan findes stadigvæk selvfølgelig.

Jonas er udvalgt var en let tankevækkende historie, men der var ikke rigtig knald på beskrivelserne.

Vi har omtalt mere ungdomslitteratur for eksempel her. Og her skriver fortællingen.dk om Jonas er udvalgt.

Indlæg oprindeligt skrevet 11. januar 2010. Opdateret d. 11. april 2019 med nye links.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *